Thorning kan let gøre arbejde attraktivt

Hvis statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og resten af regeringen gerne vil gøre det ekstra tillokkende at arbejde frem for at modtage offentlige ydelser, så findes der faktisk en knap, som de let kan skrue på.

Højere beskæftigelsesfradrag
Det kan ske ved at hæve det såkaldte beskæftigelsesfradrag, som alle på arbejdsmarkedet nyder godt af, mens det ikke gælder for kontanthjælpsmodtagere.

- Det ville være oplagt at målrette beskæftigelsesfradraget til de lavtlønnede, siger Jonas Schytz Juul, der er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd med speciale inden for skat, ulighed og fattigdom.

Fradraget ligger på 4,25 procent af en persons samlede løn - dog højst 13.600 kroner årligt.

- Hvis du laver en skattelettelse, hvor man fokuserer på at øge beskæftigelsesfradraget, så øger man også gevinsten ved at være i arbejde.

Det målrettede fradrag
- I modsætning til hvis man hæver personfradraget, hvor man også giver en lettelse til dem, der er på overførselsindkomster, mens beskæftigelsesfradraget går målrettet til dem, der er i arbejde, forklarer Jonas Schytz Juul.

De seneste dage har været præget af en intens politisk debat om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde i Danmark. Socialminister Karen Hækkerup (S) har blandt andet opfordret til et opgør med den danske "krævementalitet".

Diskussionens brændsel har været kontanthjælpsmodtageren "Carina", som SF's socialordfører, Özlem Cekic, kaldte fattig, mens det viste sig, at hun havde en månedlig indkomst på 15.700 kroner efter skat.

Fradrag koster mellem 330 og 445 millioner
Ifølge tal fra Skatteministeriet vil det koste 330 millioner kroner at hæve beskæftigelsesfradraget med 1000 kroner eller 445 millioner kroner at hæve fradraget med 1 procentpoint.

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den borgerlig-liberale tænketank Cepos, vil dog ikke anbefale regeringen at benytte den metode.

- Man skal passe på med at hæve beskæftigelsesfradraget, for det er et meget dyrt instrument og er meget lidt effektivt til at øge beskæftigelsen, siger Mads Lundby Hansen.

Han henviser til beregninger fra Skatteministeriet, der viser, at det vil koste 10 milliarder kroner at øge arbejdsudbuddet med 7000 ekstra personer frem mod 2020 via et løft i beskæftigelsesfradraget.

Næsten alle får gevinst
Nye tal viser, at 96,8 procent får en gevinst på mere end 1000 kroner om måneden ved at tage et arbejde.

Mens diskussionen raser om, at det skal kunne betale sig at arbejde, så viser nye tal, at for næsten alle kan det faktisk betale sig.

En ny opgørelse fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) afslører, at i 2011 havde 96,8 procent af arbejdsstyrken - eller 2.236.000 mennesker - en gevinst på mere end 1000 kroner om måneden ved at tage et arbejde.

Incitament for 1000 kroner
Det er samtidig en stigning i forhold til 2010, hvor det kun kunne betale sig for 92,2 procent af arbejdsstyrken.

Økonomisk tilskyndelse defineres netop ved personer, som har en gevinst på mere end 1000 kroner om måneden ved at arbejde.

Arbejdsstyrken dækker over personer i alderen 18-66 år, der i løbet af året hovedsagelig er beskæftigede, selvstændige eller ledige.