preload loader
Tidslinje
2009 2010 2011

Januar

14. oktober

23. juni

Juni og juli

29. juli

30. juli

16. september

8. september

10. november

11. november

14. november

25. november

2. december

Stephen Kinnock skifter job fra kulturinstituttet British Council til tænketanken World Economic Forum i Schweiz.

.
Helle Thorning-Schmidt oplyser til Justitsministeriets civilkontor, at hendes ægtemand, Stephen Kinnock, er i Danmark "hver weekend fra fredag til mandag året rundt".

B.T. skriver den første artikel om, at Stephen Kinnock ikke betaler skat i Danmark. Helle Thorning-Schmidt afviser flere skatteeksperters kritik med, at han "bor og arbejder" i Schweiz og er i Danmark færre end 180 dage årligt.

B.T. skriver flere artikler blandt andet om, at Helle Thorning udnytter sin mand skattefradrag i Danmark, og at Stephen Kinnock skulle være i Danmark oftere end opgivet.
.

Helle Thorning-Schmidt beklager i en mail til Ritzau, at "de oplysninger, der i efteråret 2009 blev sendt til Justitsministeriet vedr. min mands tilskødning af vor ejendom har vist sig ikke at være præcise. Det var en sløset fejl, som jeg naturligvis beklager."

Helle Thorning-Schmidt afbryder sin sommerferie i Sydfrankrig for at besvare journalisternes spørgsmål ved et improviseret pressemøde i ankomsthallen i Københavns Lufthavn.


.

Skat afgøre, at Stephen Kinnock ikke er skattepligtig til Danmark og frikender dermed Helle Thorning-Schmidt og hendes mand. Helle Thorning, som har lovet at lægge alt frem, vil dog ikke fremlægge det 9 sider lange dokument fra Skat.

.

Under valgkampen skriver B.T., at bladet er kommet i besiddelse af det 9 sider lange dokument fra Skat, og at det heraf fremgår, at Helle Thorning betalte for lidt i skat i årene 1999 til 2008. Samtidig meddeler Skatteministeriet, at man vil bede politiet undersøge, om nogen i Skat har overtrådt deres tavshedspligt og lækket personlige dokumenter til B.T.

Politiken skriver, at Skatteministeriets departementschef Peter Loft holdt fem møder med Skat København om Thornings skattesag. Møderne fandt sted i august og september 2010, kort før at Skat den 16. september 2010 frikendte Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnock.

Politiken erfarer, at Peter Loft forsøgte at få et særligt afsnit med i afgørelsen. Det særlige afsnit kom dog ikke med. Ifølge skatteforvaltningsloven må Skatteministeriet ikke blande sig i konkrete afgørelser i skattesager.
.

Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) indleder en undersøgelse af forløbet i skattesagen. Han beder sin departementschef udarbejde en skriftlig redegørelse for departementets rolle i sagen. Det samme kræver han fra direktør i Skat København, Erling Andersen.

Skatteministeren modtager redegørelserne – men han vil først læse dem grundigt i gennem, inden han vil sige noget om indholdet.
.

Skatteminister
Thor Möger Pedersen (SF) nedsætter en undersøgelses-
kommission, der skal undersøge sagen. Kommissionen skal blandt andet undersøge, om der har været politisk indblanding fra tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen (V) eller dennes rådgiver.
.

 

Skrevet af: 

 

Tidslinje: Forstå skattesagen

05. dec. 2011 15.55 Politik

Seneste kapitel handler om, hvorvidt den tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen og hans spindoktor Peter Arnfeldt har brudt deres tavshedspligt og udleveret fortroligt materiale til pressen.

Men for at forstå hvordan sagen er endt her, skal vi længere tilbage. Skattesagen kan inddeles i tre stadier:

1. Helle Thorning Schmidts skattesag
Den 16. september 2010 frikender SKAT København Helle Thorning Schmidts mand, Stephen Kinnock. Forud for frifindelses ligger en sag om, hvorvidt Stephen Kinnock efter et jobskifte til en tænketank i Schweiz er skattepligtig i Danmark eller ej.

Formiddagsavisen B.T. afslører i en artikel den 23. juni 2010, at Stephen Kinnock ikke betaler skat i Danmark. Helle Thorning Schmidt afviser kritikken med, at manden bor og arbejder i Schweiz og ikke er skattepligtig, fordi han opholder sig i Danmark under 180 dage om året. Hun har tidligere forklaret det modsatte og må derfor tage hjem fra sin ferie i Frankrig den 30. juli 2010 for at forklare sig i pressen.

Endnu et kapitel i skattesagen bliver skrevet, da B.T. i valgkampen den 7. september ud fra fortrolige dokumenter fra SKAT mener at kunne afsløre, at Helle Thorning Schmidt fra 1999 til 2008 uretmæssig har benyttet sin mands skattefradrag. SKAT har dog droppet sagen, fordi sagen er forældet.

2. Skatteministeriets håndtering af skattesagen
Det næste lag i skattesagen er behandlingen af Helle Thorning Schmidts skattesag i SKAT København og i Skatteministeriet.

Og her starter vi, hvor vi sluttede i sidste afsnit. For B.T.’s historie baserer sig på dokumenter, som er sluppet ud af SKAT København. Det er ulovligt at dele personfølsomme oplysninger, og derfor melder den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen sagen til Politiet.

Men der er tilsyneladende flere ugler i mosen i behandlingen af skattesagen.

Et særligt afsnit
Den 10. november i år afslører dagbladet Politiken, at departementschef i Skatteministeriet Peter Loft har holdt en række møder med SKAT København, mens skattemyndigheden behandlede Helle Thorning Schmidts skattesag tilbage i august og september 2010.

Avisen erfarer, at departementschef Peter Loft har forsøgt at få et særligt afsnit med i afgørelsen af skattesagen. Skatteforvaltningsloven siger, at Skatteministeriet ikke må blande sig i konkrete afgørelser af skattesager hos SKAT. Det særlige afsnit kommer dog heller ikke med.

Den nyslåede skatteminister Thor Möger Pedersen mener dog, at afsløringen kræver en grundig forklaring og beder derfor sin departementschef Peter Loft og SKAT Københavns direktør Erling Andersen om at skrive hver sin redegørelse for behandlingen af Helle Thorning Schmidts skattesag.

Undersøgelseskommissionen
Den 2. december indkalder Thor Möger Pedersen til pressemøde. Der er betydelige forskelle mellem de to redegørelser, og noget antyder, at der kan være tale om politisk indblanding fra Skatteministeriet i SKAT Københavns behandling af Helle Thorning Schmidts skattesag.

Derfor vil regeringen nedsætte en undersøgelseskommission, som blandt andet skal se på, om den tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen og/eller hans spindoktor Peter Arnfeldt har forsøgt at påvirke afgørelsen.

3. Lækagesagen
Den sidste og mest aktuelle del af sagen handler om lækagen af fortrolige dokumenter.

Inden Folketinget overhovedet er begyndt at diskutere, hvad kommissionen præcist skal undersøge, dukker nye oplysninger i sagen op.

Den 4. december skriver formiddagsavisen Ekstra Bladet, at den tidligere skatteminister Troels Lund Poulsens spindoktor Peter Arenfeldt gennem flere måneder forsøgte at få Ekstra Bladet til at bringe passager af den fortrolige afgørelse i Helle Thornings Schmidts skattesag.

Starter i 2010
Det begyndte ifølge avisen efter skatteafgørelsen i 2010, som frikendte Thorning og Kinnock. Peter Arnfeldt skulle gennem hele forløbet have erklæret, at han havde adgang til alle ni sider i afgørelsen, og at der var negative sider i afgørelsen, som burde komme frem i offentligheden.

I den forbindelse vurderer juraekspert Sten Bønsing, at det er et klart brud på straffelovens paragraf 152 d, der kan give bøde eller fængsel i op til seks måneder.

SKAT København reagerer ved at gå til politiet for at få undersøgt de nye oplysninger om lækken af den fortrolige afgørelse.

Samme dag meddeler tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen, at han søger orlov fra Folketinget.

Lars Løkke kommer på banen
Mandag den 5. december udtaler tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen sig for første gang siden historien om lækken. På et pressemøde fortæller han, at han stadig har tillid til Troels Lund Poulsen. Den tidligere skatteminister har ifølge Lars Løkke Rasmussen forsikret ham, at han kan stå 100 procent inde for sin ageren som skatteminister.

Stærkt presset af gentagende spørgsmål forsikrer Lars Løkke Rasmussen, at han har fuldstændig rene hænder i forhold til mistanken om magtmisbrug og politisk pression.

Send eller anbefal link

 

Prins: Hun er så lykkelig

23. feb. 2012 07:29Indland

Kronprinsesse Victoria har det godt, en stolt svensk prins Daniel til verdenspressen tidligt torsdag morgen på Karolinska Sygehuset i Stockholm.

 

Danskerne: Regeringen er pinlig

(07:20)

Et flertal af danskerne mener, at regeringens håndtering af sagen om betalingsringen har været direkte pinlig.

 

Staten vil splitte FIH Erhvervsbank op

(07:15)

Staten vil splitte FIH Erhvervsbank op for at redde nødlidende kunder.

 

Vejret: Mildt og solrigt

(05:38)

Torsdag bliver med solskin og op til 10 graders varme.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Ringbergs analyser

Ringbergs analyser

Jens Ringberg er journalist og politisk analytiker i DR Nyheder. Han analyserer løbende den politiske situation her på dr.dk. Find alle hans analyser ved at klikke på billedet.

 

Spørgetid i Deadline 17.00

Spørgetid i Deadline 17.00

Stil et spørgsmål til Venstres udenrigsordfører Søren Pind, der gæster Spørgetid torsdag den 23. februar.

 

Politik fra P1 Orientering

 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Politik

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.