preload loader

Zenia Stampe siger, at for R hører 24-årsreglen en anden tid til og at den skal væk efter næste valg.

 

Skrevet af: 

 

Regeringspartier i strid om 24-årsregel

26. dec. 2011 07.42 Politik

Udlændingepolitikkens omstridte 24-årsregel får nu julefreden i regeringen til at krakelere.

De Radikale går nemlig på banen med et krav om, at 24-årsreglen bliver afskaffet efter næste valg. De tre regeringspartier aftalte i forbindelse med regeringsgrundlaget, at 24-årsreglen skulle videreføres i denne valgperiode.

- Vi synes, at den her regel hører en helt anden tid til. Dengang Dansk Folkeparti bestemte dansk udlændingepolitik. Vi er kede af, at vi ikke fik den afskaffet i forbindelse med regeringsskiftet, men det at det nu kommer på dagsordenen og bliver noget, vi diskuterer med henblik på måske at kunne afskaffe den efter næste valg, er jo for os langt bedre end ingenting, siger de Radikales indfødsretsordfører, Zenia Stampe.

Ryddet ud i andet ukrudt
Hun tilføjer, at de Radikale forventer, at der kommer en ny runde udlændingeforhandlinger i forbindelse med næste valg, og at der løbende vil være en diskussion i regeringen om yderligere ændringer ud over det, der ligger i regeringsgrundlaget.

- Og det er jo helt logisk, at 24-årsreglen står meget højt på dagsordenen, eftersom vi har fået ryddet ud i en del af det andet ukrudt. Det gør jo, at vi kan fokusere mere energi på det punkt, siger Zenia Stampe.

Hun kommer med udmeldingen, efter at en række lokalformænd i SF forleden efterlyste et opgør med 24-årsreglen efter næste valg - uden at det blev afvist af SFs topledelse.

24-årsregler er S-politik
Hverken integrationsminister Karen Hækkerup (S) eller justitsminister Morten Bødskov (S), der formelt har udlændingeloven under sig, ønsker at kommentere sagen.

Det vil Socialdemokraternes udlændingeordfører, Jacob Bjerregaard, derimod gerne. Og han hælder det radikale krav ned ad brættet.

- 24-årsreglen er Socialdemokraternes politik nu og i fremtiden. Og det er en vigtig del af vores politik, siger Jacob Bjerregaard, der kalder reglen nødvendig for at modvirke tvangsægteskaber.

- Vi er nødt til at have reglen for at give de unge indvandrere - især pigerne - mulighed for at tage en uddannelse og blive det ældre, så de har bedre mulighed for at stå fast og træffe deres egne beslutninger, siger han.

Engell: Dårligt valgt tidspunkt
Hvis der er noget, som Socialdemokraterne og SF ikke har brug for, så er det at få udlændingepolitikken spillet på banen, lyder det fra politisk kommentator Hans Engell.

- Zenia Stampes udmelding kan virkelig ødelægge regeringssamarbejdet, fordi hun dermed fremmer det, som har kostet regeringen dyrt i de første måneder: Nemlig at den ikke fremstår som et hold, men som tre konkurrerende partier. Derfor er meldingen ualmindelig amatøragtig, siger Hans Engell, der mener, at SSF nu har et påskud for at udfordre de Radikale på deres mærkesager.

Det radikale krav er især en håndgranat under partileder Villy Søvndal, der længe har været under pres fra SFs bagland for at afskaffe 24-årsreglen, påpeger Engell.

- Udmeldingen generer SF på et af de mest følsomme områder og betyder, at SF nu er nødt til at forholde sig til sagen, siger han.

SF: Utidig diskussion
SFs politiske ordfører, Jesper Petersen, vil dog gerne vente med at melde ud, hvad, SF mener, der skal ske med 24-årsreglen efter valget:

- Jeg synes, at det er en lidt utidig diskussion. Der skal ikke laves valgoplæg, tre år og ti måneder før der er valg.

Villy Søvndal sagde ellers i valgkampen, at det var SFs position at afskaffe 24-årsreglen efter næste valg. Men det er så åbenbart ikke SFs position længere?

Send eller anbefal link

 
Politik lige nu

Enlige forsørgere skal lokkes med fradrag

26. maj 2012 07:18Politik

Regeringen vil give enlige forsørgere et ekstra højt fradrag, så forskel på kontanthjælp og løn bliver større

 

Unge strømmer til DSU efter Utøya og valget

26. maj 2012 07:15Politik

Et begivenhedsrigt 2011 med folketingsvalg og massakren på Utøya har givet 30 procent flere medlemmer i DSU.

 

Børnechecken barberes i skattereform

25. maj 2012 23:00Politik

Regeringen er som ventet klar til at skære i børnechecken til de rigeste danskere, der tjener over 700.000 kr.

 

Avis: Regeringen vil skære i børnechecken

25. maj 2012 21:56Politik

De rigeste danskere skal have mindre i børnecheck. Det er en del af regeringens skatteudspil.

 
Taletid

askometer
Bag borgen

Find politiker
Print Folketingsplakat
Barometer

Tophistorier lige nu

To døde og en anholdt efter skuddrama i Finland

(10:15)

En 18-årig mand er anholdt i Finland efter et skuddrama, hvor to personer er døde, og syv er såret.

 

Sådan vil regeringen beskære børnechecken

(09:45)

Kun hvis mindst en person i husstanden tjener mere end 700.000 kroner per år, bliver der efter regeringens forslag skåret i børnechecken.

 

Savnet kvinde fundet i god behold

(09:00)

en 27-årig spiseforstyrret kvinde, som forsvandt fra behandling på Hillerød Sygehus den 14. maj er blevet fundet i god behold.

 
 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 

Politisk debat

Politisk debat

Hør Radioavisens politiske ugemagasin. Programmet sendes hver lørdag kl. 16:03-16:45 på P1

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Politik

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.