Venstre: Minister taler med to tunger
01. feb. 2012 21.42 PolitikPhilip Jensen var på kontanthjælp i fire år, så blev han tvunget i aktivering, og nu har han fået en læreplads som chauffømedhjælper hos Danske Fragtmænd.
Men nu slækker regeringen og Enhedslisten på kravene til aktivering af kontanthjælpsmodtagere, og det er hverken oppositionen eller Philip Jensen særlig tilfreds med.
Som reglerne er i dag, skal kontanthjælpsmodtagere i aktivering efter senest seks måneder.
Nu bliver reglerne ændret, så aktiveringen først skal ske efter et år. Desuden bliver aktiveringskurserne kortere.
Det udløser kritik fra Venstre.
For mens regeringen signalerer en kontant kurs over for de ledige, så slækker den på kravene, siger oppositionen.
- Beskæftigelsesministeren taler med to tunger: Hun siger ét, men gør det stik modsatte, ved at forringe mulighederne for at ledige kan komme tilbage på arbejdsmarkedet, siger Venstres arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs til DR Nyheder.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen afviser kritikken:
- Der skal være større frihed i indsatsen. Hvis en kommune mener, at en borger vil have rigtig godt af aktivering, så skal man gøre det, siger ministeren.
Aftalen om at stramme reglerne er indgået mellem regeringen og Enhedslisten, så om godt en måned er ændringerne en realitet.
- Beskæftigelsesministeren forringet mulighederne for de svageste ledige, siger Ulla Tørnæs.