preload loader
OPPOSITION - REGERINGEN ER TIL GRIN

En milliard vil ikke give markant billigere billetter, mener Lars Løkke Rasmussen.

 

Skrevet af: 

 

Løkke: Ikke markant billigere billetter

22. feb. 2012 14.21 Politik

En milliard til forbedringer af den kollektive trafik vil ikke rykke markant på noget.

Sådan lyder det fra Venstres partiformand, Lars Løkke Rasmussen.

Han glæder sig over, at regeringen har droppet betalingsringen, men giver ikke meget for planen om billigere kollektiv trafik, som regeringen onsdag har løftet sløret for.

Satte priser op for en måned siden
- Det tankevækkende er jo, at det ikke er meget mere end en måned siden, regeringen satte priserne på tog og busbilletter op, og nu finder man øjensynligt nogle penge til at sætte priserne lidt ned igen. Lidt op lidt ned det er næsten lige langt, siger han.

Regeringens nye plan indebærer, at en halv milliard kroner skal gå til investeringer i kollektiv trafik, mens yderligere en halv milliard kroner skal gå til takstnedsættelser på billetterne.

Partiformanden kalder regeringens milliard for "et figenblad, som regeringen har fundet frem".

Kvalitet i kollektiv trafik
- Hvis man spørger pendlerne og dem, der har forstand på det her, er det ikke en marginalprisnedsættelse, der betyder noget for folks valg af kollektiv trafik, siger han og fortsætter:

- Det er et spørgsmål om kvalitet i den kollektive trafik. Er den beregnelig, kører den til tiden - det synes jeg hellere, man skal koncentrere sig om end en symbolsk prisnedsættelse.

De nærmere detaljer i planen, som statsminister Helle Thorning-Schmidt tirsdag kaldte "en rigtig god løsning", vil blive offentliggjort senere onsdag.

Strammere skatteregler
Det ligger dog allerede fast, at en del af finansieringen skal komme fra nye og strammere skatteregler for leasingbiler.

Socialdemokraterne og SF har i årevis lovet to milliarder kroner til den kollektive trafik i hovedstaden.

Pengene skulle komme fra en betalingsring, men tirsdag måtte partierne opgive at føre deres plan ud i livet efter et langt og udmarvende slagsmål mellem parterne.

 /ritzau/

Send eller anbefal link

 
Politik lige nu

Det ved vi nu om skattereformen

26. maj 2012 11:37Politik

Regeringen ventes at præsentere sin skattereform på tirsdag, men elementer er allerede sivet til pressen. Se her hvad der er ude om planen

 

Enlige forsørgere skal lokkes med fradrag

26. maj 2012 07:18Politik

Regeringen vil give enlige forsørgere et ekstra højt fradrag, så forskel på kontanthjælp og løn bliver større

 

Unge strømmer til DSU efter Utøya og valget

26. maj 2012 07:15Politik

Et begivenhedsrigt 2011 med folketingsvalg og massakren på Utøya har givet 30 procent flere medlemmer i DSU.

 

Børnechecken barberes i skattereform

25. maj 2012 23:00Politik

Regeringen er som ventet klar til at skære i børnechecken til de rigeste danskere, der tjener over 700.000 kr.

 
Taletid

askometer
Bag borgen

Find politiker
Print Folketingsplakat
Barometer

Tophistorier lige nu

Syrisk hær begår massakre og dræber 90

(11:27)

Syriske sikkerhedsstyrker begår massakre i byen Houla og dræber flere end 90 mennesker, siger aktivister.

 

To døde og en anholdt efter skuddrama i Finland

(10:15)

En 18-årig mand er anholdt i Finland efter et skuddrama, hvor to personer er døde, og syv er såret.

 

Sexvideo-sag: Ingen straf til rektor

(11:40)

Det skal ikke have konsekvenser for rektor, at elever viser en sexvideo til morgensamling. Det siger formanden for rektorforeningen Jens Boe Nielsen.

 
 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

 

Politisk debat

Politisk debat

Hør Radioavisens politiske ugemagasin. Programmet sendes hver lørdag kl. 16:03-16:45 på P1

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Politik

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.