Energiaftale koster danskerne 1300 kroner

De danske familier får en ekstra regning på 1300 kroner om året i 2020 på grund af energiaftalen.

Danskerne kommer til at betale væsentligt mere for strøm, men til gengæld bliver den grønnere.

Sådan lyder en overskriften for den almindelige danske familie på den energiaftale, som klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) torsdag indgik med Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Enhedslisten.

- Vi skriver et lille stykke energipolitisk danmarkshistorie. Vi har indgået den bredeste og den grønneste energiaftale nogensinde. Den bringer os helt i front i omstillingen til grøn energi, siger Martin Lidegaard.

Pris for danskerne

Men aftalen har en pris for danskerne.

De skal nemlig betale mere for blandt andet el. For en almindelig dansk familie lyder ekstraregningen på 1300 kroner om året i 2020. Men danskerne får noget for pengene, lyder det fra ministeren.

- Den almindelige forbruger vil ikke kunne mærke, om den strøm, der kommer ud af kontakten er grøn eller sort.

- Men de kan glæde sig over, at og vi fra 2020 vil have 49,5 procent vindenergi, og at vi samtidig vil spare syv milliarder kroner om året på ikke at skulle importere så meget kul, olie og gas, siger Martin Lidegaard.

Venstre bakker op

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, har tidligere sagt, at det ikke må blive dyrere at være dansker, men det gælder ikke energiregningen, siger Venstres finansordfører Peter Christensen.

- Vi har hele tiden sagt, at når det gælder den grønne omstilling, så må det godt blive dyrere at være dansker. Det lagde vi også frem i vores energiudspil før valget, siger Peter Christensen.

Regeringen har måtte indgå en stribe kompromiser for at få aftalen i hus. Regeringen har måttet skære mere end to milliarder kroner af aftalen, og også på vindenergien er Venstre kommet igennem med sine krav.

Vind-kompromis

Regeringen får to vindmølleparker i Kriegers Flak i Østersøen og Horns Rev i Nordsøen, men de kommer kun til at producere 1.000 megawatt, og ikke 1.200 megawatt, som regeringen foreslog i sit udspil.

- Det er her, jeg har givet mig mest. Vi har måtte givet os på vindenergien for til gengæld at få en bred aftale, siger Martin Lidegaard.

Han fastslår samtidig, at havvindmølleparken Horns Rev vil kunne udbygges senere, hvis parterne kan blive enige om det.

/ritzau/

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Politik med dig

    Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

    Vis alle nyhedsbreve