Enhedslisten er nu større end Dansk Folkeparti

Enhedslisten står til 13,6 procent af vælgerne, viser Epinions-måling for DR Nyheder.

Enhedslisten stormer frem og er nu Folketingets tredjestørste parti.

13,6 procent af vælgerne ville sætte kryds ved liste Ø, hvis der var valg i dag.

Det viser en Epinions-måling foretaget for DR Nyheder.

- Vi er stolte og glade for, at der så stor opbakning. Men vi forholder os meget ydmygt til det, siger næstformand i Enhedslistens folketingsgruppe, Pernille Skipper, til dr.dk.

Hvorfor tror du, I går frem?

- Det er formentlig fordi, vi står fast på de ting, vi går til valg på, siger Pernille Skipper.

Dansk Folkeparti, der må vige pladsen som det tredjestørste parti, står til 12,6 procent.

Vælgerflugten fra Socialdemokraterne og SF fortsætter, viser målingen. Det tredje regeringsparti, de radikale, går frem.

  • Print
  • Del artiklen: