Lørdag den 13. oktober blev Anette Vilhelmsens liv vendt på hovedet, da SFs medlemmer valgte hende til partiets nye formand.
Kaos brød ud, da stemmetallene blev læst op i den store sal på Det Kongelige Bibliotek. Jeg havde forinden hilst på en SF-veteran, Aage Frandsen og dernæst taget plads lige bag den forhenværende formand Holger K. Nielsen.
De to grå herrer havde en god dag, og virkede alt andet end forhenværende.
Dagen før
Fredag den 12. oktober var en anderledes rolig dag for Annette Vilhelmsen. SFs interne valgkamp var ovre. Tilbage var kun ventetiden - som Anette Vilhelmsen benyttede til at invitere mig på kaffe på sit kontor på Borgen.
Det blev til en lang snak om livet og politikken - og et lidt tættere indtryk af en politiker, der dagen efter skaffede sig selv nøglen til et større kontor.
Hvad med Thor?
Annette Vilhelmsen fortalte, at billedet af Grundtvig på væggen skulle flytte med - hvis, såfremt, ifald..
Jeg fiskede lidt efter Vilhelmsens planer som SF-formand, fik nogle fornemmelser, for eksempel om Thor Mögers muligheder for at overleve - men ikke nok til at kunne indvie DRs brugere i dem.
Annette hvem?
Man skal jo helst være på nogenlunde sikker grund, når man får lov at optræde som autoriseret Kloge-Aage på DRs platforme.
Helt let er det ikke altid, og i tilfældet Vilhelmsen var det meget svært. Først var hun ikke blandt de første navne, SFerne talte om, efter Søvndals farvel. Langtfra. Så var hun i Canada og ville ikke sige, om hun stillede op. Så støttede næsten hele partitoppen Astrid Krag. Og sidst var det umuligt at lave troværdige målinger på valgresultatet - der altså blev en klar sejr til Vilhelmsen.
Ikke let at regne ud
Det var en af overraskelserne i et politisk år, der ikke var specielt forudsigeligt. Men dramatisk og spændende.
Med andre ord: Hvis nogen her ved årsskiftet påstår, at det politiske år 2012 gik præcis som den pågældende havde forventet - så er den pågældende fuld af løgn!
Johannes pissekritik
Det dramatiske højdepunkt var regeringens skattereform med de borgerlige partier i juni - og ikke mindst Johanne Schmidt-Nielsens kvittering til regeringen:
"I pissser på de mange vælgere, der har stemt på en ny regering".
Bornholm, Rio .. og så forlig
Det var årets mest vrede øjeblik på Borgen. Og regeringens forlig med de borgerlige var et af de vanskelige at forudse, i hvert tilfælde hvis man var til Folkemødet på Bornholm få dage før forliget. Hvad alle i dansk politik var - og det var hyggeligt og vi ses igen til næste år!
Dér meddelte Lars Løkke Rasmussen at han rejste til Rio - regeringen havde alligevel "hældt Venstre ned af brættet". Så der var ikke noget at forhandle om.
SMS til Claus
Det var der så alligevel. Ikke da Løkke ad omveje nåede til Rio. Men da Margrethe Vestager begyndte at SMSe med Claus Hjort Frederiksen:
"Hej Claus, jeg hører så meget, men vil gerne tale direkte med dig om skat".
Når journalisterne stimler sammen
Så kom forliget. Og med det kom balladen i SF om forliget. Med en Öclem Cekic, der stod fast og Lisbeth Bech Poulsen, der grædende lod sig overbevise om ikke at stå fast.
Dén situation fremkaldte et af årets store journalistopløb på den røde gang på 2. sal på Christiansborg. Måske kun overgået af et tilsvarende opløb sidst på året, lidt henne af samme gang - nemlig da kulturminister Uffe Elbæk var i samråd om cirkusuddannelsen AFUK.
Return of Marianne
Resultatet kender alle: Marianne Jelved er minister igen. Heller ikke noget, mange havde forudset for et års tid siden.
Regeringens år har været blandet. Den fik sin finanslov og en del mere i hus. Dog ikke betalingsringen.
Der skulle ellers komme en rigtig god løsning i morgen, som statsministeren sagde på et besynderligt pressemøde - der til gengæld ikke går i glemmebogen foreløbig.
En løsning kom der da også. Om den var god? Det skal ikke besvares her!
Farvel trepart
Endelig måtte regeringen også skrive en storstilet trepartsaftale på tabskontoen. Den var - måske - inden for rækkevidde. Måske sågar med en opsigtsvækkende afskaffelse af St. Bededag.
I hvert tilfælde var regeringens stærke mand, finansministeren, i fin dialog med LO-toppen. Altså enighed på regnedrengs- og formand/ministerniveau. Men forbundene sagde nej - selv trofaste Metal. Tilbage stod regeringen uden aftale og med hul i kassen.
Vi kommer skam ud!
Til slut bare en konstatering af, at det ikke passer, at politiske journalister og kloge-Aager aldrig kommer uden for Christiansborgs tykke mure.
Jeg har i år været 5 dage på Bornholm, tre weekender i Herning - blandt andet for at se Dansk Folkeparti skifte Pia Kjærsgaard ud med Kristian Thulesen Dahl - og sammenlagt 13 dage i Buddinge.
Hér bor Skattesagskommissionen i en nedlagt retsbygning. Den arbejder videre i 2013. Ligesom politikerne. Og journalisterne.
Bliv på denne kanal!
BONUS:
Årets Ord: Akutjob (boblere: Udfaldstruet og Pisse)
Årets forkortelse: AFUK
Årets Sætning: "Der kommer en rigtig god løsning i morgen!"
