Banke: Jeg er medlem af byrådsgruppen igen

Fredericias omstridte borgmester Thomas Banke (V) er nu atter medlem af Venstres byrådsgruppe.

Fredericias omstridte borgmester Thomas Banke (V) er nu atter medlem af Venstres byrådsgruppe.

Det siger han sent onsdag aften til DR Nyheder.

Han var ellers blevet ekskluderet af fire af Venstre-byrådsgruppens medlemmer - men de blev så selv ekskluderet i onsdag aften af partiforeningens bestyrelse.

Dermed har Venstre kun en enkelt tilbageværende medlem i byrådsgruppen, og hun hedder Pernelle Jensen - ud over Thomas Banke selv.

Her til aften spurgte Thomas Banke så hende, om han måtte komme ind i partiet igen. Og det måtte han.

Generalforsamling i februar

- Jeg har tolket bestyrelsens ytringer i den retning at jeg skulle indtræde i gruppen igen såfremt der var ønske om det. Og det har jeg lige fået bekræftet af bestyrelsen, at der var, siger han.

Nu skal en generalforsamling i Venstre i Fredericia den 6. februar forsøge at finde hoved og hale på hele affæren. Det er også op til generalforsamlingen at enten forkaste eller godkende eksklusionen af både borgmester Thomas Banke og de ekskluderede medlemmer.

  • Print
  • Del artiklen: