Statsministeriet skærer nu igennem efter de seneste dages debat om om dækningen af statsministerens nytårstale 1. januar.
Her blev talen sendt til medlemmerne af Folketingets Presseloge allerede om formiddagen, skønt den først skulle sendes på DR1 og TV2 kl. 19.15. Der har efterfølgende været kritik af DR for at give indtryk af, at vi ikke kendte indholdet af talen - selv om den var kendt.
Derfor siger Statsministeriets administrationschef Torben Skovgaard Andersen nu:
- På baggrund af den seneste tids debat om mediernes føromtale af statsministerens nytårstale skal jeg oplyse, at statsministerens nytårstale fremover vil blive udsendt klausuleret til pressen 1. januar kl. 19.00.
Ikke på direkte tv
Statsministerens nytårstale sendes i modsætning til dronningens nytårstale ikke direkte på tv. Årsagen er at statsministeren den 1. januar er til nytårskur, netop hos dronningen.
Det er en gammel tradition af nytårstalen udleveres til medierne på forhånd. Det har givet medierne mulighed for at forberede den dækning, der følger efter en sådan tale - og givet de trykte medier mulighed for at gøre talen klar til trykning i næste dagens avis i god tid.
