Thornings nye løsning: Øget konkurrenceevne skal skabe flere job

Statsministeren har givet en række ministre tiden frem til marts til at finde på forslag, der kan øge Danmarks konkurrenceevne.

Ønsket om en øget konkurrenceevne og en særlig jobskabelsespakke.

Det er, hvad statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har med i ærmet på sit ugentlige pressemøde.

- Regeringen vil forstærke vores indsats i forhold til konkurenceevnen og i forhold til at skabe private arbejdspladser, siger Helle Thorning-Schmidt og henviser til, at Danmark har mistet 170.000 arbejdspladser i den private sektor i løbet af den økonomiske krise.

Marts er deadline

Statsministeren har bedt regeringens økonomiske ministre komme med forslag til forbedre konkurrenceevnen. Ministrene har fået tiden frem til marts.

- Vi skal finde de rigtige forslag i forhold til at rette vores konkurrenceevne op og skabe job. Det er en udfordring, vi tager særdeles alvorligt. Men jeg vil også gerne understrege, at der ikke er nogle snuptagsløsninger, og vi skal finde de forslag, der virker, siger Helle Thorning-Schmidt.

Et af tiltagene i jobskabelsespakken kan være skattelettelser til erhvervslivet.

- Vi er optaget af skatter og afgifter som et instrument i forhold til konkurrenceevne. Man skal bare huske på, at det ikke er så nemt, siger Helle Thorning-Schmidt.

  • Print
  • Del artiklen: