- Jeg finder det positivt, at der er fundet en privat løsning, som sikrer, at Jyske Bank fører bankaktiviteterne videre og ingen indskydere og simple kreditorer lider tab.
Sådan lyder det fredag aften fra erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) i en kommentar.
Frist fredag
I forbindelse med Finanstilsynets undersøgelse af Sparekassen Lolland har det vist sig, at sparekassen ikke længere opfylder kravene i lovgivningen til at drive pengeinstitut.
Derfor var der frist senest fredag til at finde en løsning på bankens problemer, ellers ville banken være krakket, skriver ministeren.
Men det skete altså ikke. Alle aktionærerne i sparekassen har dog mistet deres penge.
Efterlysning:
- Er du kunde i Spar Lolland eller aktionær i banken, vil DR Nyheder gerne høre fra dig.
Du kan skrive direkte til vores journalister på slar@dr.dk