Hvordan er det nu lige med den milliard, som Danmark så gerne vil have i EU-rabat?
Er det kun retfærdigt, at vi får den meget omtalte rabat - eller burde andre lande i virkeligheden også få den?
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) skal på EU-topmødet torsdag og fredag forsøge at forhandle en dansk EU-rabat hjem.
Her får du et overblik over hovedtal og argumenter, der indgår i diskussionen:
* Et af Helle Thorning-Schmidts bedste argumenter for en dansk rabat er en enkelt graf, der viser, hvordan danskerne er nogle af de borgere i EU, der betalt suverænt mest til EU-kassen.
* I 2012 betalte hver dansker 3.421 kroner til EU-kassen. Det er kun Luxembourgere og belgiere, der betaler flere penge til EU-kassen end os.
* Ser man på dagens EU-samarbejde, så er der allerede en håndfuld lande som har rabat på deres indbetalinger til EU-kassen: Storbritannien, Holland, Sverige, Tyskland og Østrig.
* En beregning fra Folketingts EU-oplysninger viser, svenskerne betaler 2.744 kroner til EU-kassen om året og briterne betaler 1.729 kroner om året.
* Statsminister Helle Thorning-Schmidt og den danske regering mener, at det er en stor uretfærdighed, at andre lande, hvis borgere betaler mindre til EU-kassen, har fået rabat på EU-kontingentet, mens danskerne stadig betaler fuld pris.
Storbritannien
Tyskland
Holland
Sverige
Østrig
Argumenter mod en dansk EU-rabat
Selv om danskerne er blandt de EU-borgere, der betaler mest til EU, så er Danmark også et af de lande, der har snablen længst nede i EU-kassen.
Der bliver hentet mange penge fra Bruxelles til Danmark. Derfor er der også argumenter for, at Helle Thorning-Schmidt ikke får en EU-rabat med hjem i kufferten i denne omgang:
* Alene de danske landmænd får støtte fra EU´s budget for op imod syv milliarder kroner om året.
* Når man ser på EU´s samlede budget, så viser beregninger fra Europa-Kommissionens såkaldte Financial Report, at Danmark i 2011 fik omkring 10,8 milliarder kroner tilbage fra EU-kassen i form af forskellige støtte ordninger til landmænd, danske regioner, forskere, miljøprojekter og infrastruktur.
* I EU bruger man landenes såkaldte BNI (bruttonationalindkomst) til at måle landenes velstand. BNI er stort set det samme som det mere velkendte BNP. I kommissionens Financial Report kan man se, hvor meget landene brutto betaler ind til EU-kassen og man kan se, hvor meget blandt andet landmænd og regioner får tilbage igen. På den måde kan man også regne ud, hvor stort et "underskud" eller "overskud" hvert EU-land har på EU-medlemskabet. Det kaldes for netto-resultatet - det er det, grafikken i toppen af denne artikel viser.
* Financial Report fra 2011 viser, at både italienerne og belgierne har et større "underskud" på EU-medlemskabet end danskerne. Og finnernes "underskud" er lige så stort som det danske.Men hverken Italien, Belgien eller Finland har krævet en rabat på samme måde som Danmark har.
Eksempelvis sagde den finske europaminister Alexander Stubb i sidste uge om Danmarks rabatønske:
- Vi er alle i samme båd og forsøger at minimere vores nettobidrag til EU, og jeg bebrejder ikke Danmark for at forsøge at få en rabat. Men lige nu er EU-landene i en situation modsat den, vi kender fra De Tre Musketerer, der sagde: En for alle, alle for en. Lige nu kæmper landene for sig selv, så held og lykke siger jeg bare.
