Der er lagt op til en meget lang nat i Bruxelles, hvor EU-landenes ledere lige nu er samlet for blandt andet at forhandle EU's samlede rammebudget på plads.
DRs EU-korrespondent Ole Ryborg hjælper dig her med et overblik af, hvad der egentlig er på spil i Bruxelles.
- EU´s politiske ledere skal enes om EU´s budget for de næste syv år. Budgettet forventes at være på omkring 7.500 milliarder kroner. Her vil være to diskussioner: For det første skal stats- og regeringscheferne enes om, hvor pengene skal komme fra. Altså hvor mange penge hvert medlemsland skal betale ind til EU-kassen. Og så vil EU-lederne diskutere, hvad pengene skal bruges til. Hvor meget skal gå til støtte til landbruget? Hvor meget til regional udvikling? Hvor meget til forskning, til miljø, klima og så videre, siger Ole Ryborg.
Hvad er det, du og andre EU-eksperter vil sidde og følge med i i forhandlingerne? Altså er der nogle tegn at gå efter for at finde ud af, hvor forhandlingerne ender?
- I Bruxelles vil der frem for alt være fokus på, hvor stort EU-budgettet bliver i de kommende år. Europa er i økonomisk krise, og for første gang nogensinde er der faktisk udsigt til, at man vedtager et budget, som er mindre end det, man har i dag. Det kan gøre forhandlingerne meget dramatiske, for så får nogle lande i fremtiden færre penge fra EU-kassen. Det kan være svært at acceptere for lande som Spanien, Grækenland, Portugal, Italien og Irland, som er i store økonomiske vanskeligheder.
Danmark vil have en milliard kroner i rabat
Statsminister Helle Thorning-Schmidt er taget til Bruxelles med et krav om, at Danmark skal have en EU-rabat på en milliard kroner. Blandt andet fordi danskerne er blandt de EU-borgere, der betaler suverænt mest til EU-kassen.
Ole Ryborg, der er blevet snakket meget om den her EU-rabat på en milliard kroner, som Danmark måske får. Hvordan bliver det afgjort på topmødet?
- Hvis EU-lederne bliver enige om EUs samlede budget, vil det også blive afgjort, om Danmark får en EU-rabat. I EU kan man få rabat på flere måder. Fem lande har allerede rabat, og der findes allerede i dag fire forskellige rabattyper. Nogle er permanente. Andre løber kun for en bestemt periode, siger Ole Ryborg.
Helle Thorning-Schmidt har i dagene op til topmødet fastholdt, at hun ikke vil stemme for et samlet EU-budget, hvis Danmark ikke får rabat. Men intet er givet endnu, og Danmark kan endnu ikke være sikre på rabatten, siger Ole Ryborg.
- Det kræver både held og dygtighed, hvis statsministeren skal hive hele den ene milliard hjem. For i EU-forhandlinger forventer alle, at der er en vis kompromisvilje, når man nærmer sig målstregen. Opgaven er svær, men ikke umulig.
Læs mere her
Fogh ville ikke have rabat
Hvis det lykkes Helle Thorning-Schmidt på topmødet at få EU-rabat, så vil hun have gennemført noget, som ingen anden dansk statsminister tidligere har gjort.
I 2005 og 2006 forhandlede EU-landene sidste gang om det store budget, men her mente daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, at Danmark fortsat skulle betale fuldt kontingent til EU.
- Indenrigspolitisk vil der sikkert være forskellige vurderinger af, om det er en sejr for Helle Thorning-Schmidt at få rabatten - og i givet fald hvor stor den er. I Bruxelles vil der på den anden side være fokus på, om statsministeren måtte bruge så meget politisk kredit på kampen for rabatten, at hun måske har gjort livet sværere for Danmark i andre EU-sager i fremtiden. Men den slags er lettere at vurdere, når forhandlingerne er afsluttet, siger Ole Ryborg.
