1. EU's budget - Hvad er det?
EU's flerårige budget er en ramme for, hvor meget EU maksimalt må bruge i en bestemt periode år og på hvad. Denne gang skal regeringscheferne enes om et budget for 2014-2020.
Man kan sammenligne budgettet med et kreditkort med loft - det har en grænse for, hvor mange penge EU må bruge på fælles projekter. Landene bestemmer i fællesskab, hvor den grænse ligger for næste periode, altså hvor stort budgettet skal være.
Helt fra begyndelsen ved man altså, hvor mange penge Unionen må bruge indenfor perioden. EU må selvfølgelig gerne bruge færre penge, men i hvert fald ikke flere.
Læs også EU-korrespondent: Sverige og Holland utilfredse med dansk rabat
Desuden lægger Unionen hvert år et husholdningsbudget: Her udspecificeres hvad EU må købe med sit kreditkort, og hvor meget man må bruge det år.
De enkelte budgetter skal til sammen svare til den flerårige budgetramme.
2. Hvordan fungerer det?
Alle 27 lande mødes for at bestemme, hvordan EU's pengekasse skal se ud - de lægger sig fast på et bestemt niveau for udgifter og et bestemt niveau for indtægter.
Og aftalen betyder også, at langt de fleste af pengene allerede er fordelt på politikområder som landbrug, regionalpolitik og støtte til fattigere områder.
Læs også EU-korrespondent forklarer: Det er på spil ved EU-topmødet
Hvis EU-landene ikke bruger alle pengene fra et budgetår, er der mulighed for at overføre pengene til næste budgetår. En anden mulighed er, at pengene betales tilbage til medlemslandene.
3. Hvad kæmper Danmark for på topmødet?
Regeringen har tre hovedprioriteter:
For det første har statsministeren krævet en rabat på en milliard kroner på medlemskabet af EU.
Fem lande har allerede den rabat, fordi de betaler meget mere ind til EU-kassen end de får tilbage igen i form af tilskud til for eksempel landmænd og regioner.
De fem lande har alle argumenteret med, at EU-budgettets indtægter og udgifter ramte dem særligt skævt, sådan at deres "underskud" på EU-medlemskabet var meget stort. Siden 2000 er Danmarks "underskud" på EU-medlemskabet vokset betydeligt. Derfor beder Danmark nu også om en rabat.
For det andet vil Danmark have, at EU skal spare: Budgettet skal skæres ned. Når alle lande skærer ned på de nationale budgetter, må Unionen også spare, mener regeringen.
For det tredje slås regeringen for flere penge til forskning og miljø. Det nuværende budget bruger EU for mange penge på gammeldags sektorer som landbrug.
EU skal netop være en motor for vækst, og det kan bedst ske med det, statsministeren har kaldt et moderne budget, hvor en større del går til for eksempel forskning, innovation og projekter til at hjælpe miljøet.
4. Hvilke lande er på Danmarks side?
Danmark er med i en uformel klub af lande, der vil spare. Den tæller også Storbritannien, Holland, Sverige, Finland og Tyskland. Især Storbritannien kræver massive besparelser på størrelsen af Unionens pengekasse. Klubbens lande betaler mere til EU, end de får igen.
Her er holdningen, at i krisetider, hvor hvert land skærer ned, skal EU også spare. EU skal ikke have et større budget, vi skal bruge færre penge på en smartere måde, lyder argumentet.
Og besparelserne skal findes i Unionens administrative omkostninger og støtte til fattigere lande i Central- og Sydeuropa.
Til gengæld står Danmark helt alene, når det gælder kravet om en rabat på en milliard kroner.
5. Hvilke lande er uenige med Danmark?
Overfor sparelandene står en anden klub: Central- og Sydeuropæiske lande, som får mere ud af EU, end de betaler. Den uformelle leder er Polen, og desuden er blandt andet Italien, Ungarn, Spanien, Grækenland og Frankrig med.
De får millioner ud af EU's landbrugsstøtte og støtte til fattige regioner - blandt andet til at bygge motorveje og til deres forholdsmæssigt store landbrugssektorer.
6. Hvornår kan vi sige, at topmødet har været en succes for hele EU?
Når landene er enige om et budget. Det kræver kompromis. EU består af 27 vidt forskellige lande, hver med deres egne nationale interesser, så i sig selv er et kompromis et succes.
Ender mødet med en aftale om et budget, stiller hver regeringschef sig glædesstrålende foran et tv-kamera og fortæller hvor meget hun eller han har kæmpet for sit lands interesser, og at det er takket være hende eller ham, at topmødet var en succes. I virkeligheden har hver og én måtte give sig på ét eller flere områder.
