Tidligere på ugen stak skattefar 3,6 milliarder kroner i lommen fra Novo Nordisk. Fredag morgen opgiver Vestas med al sandsynlighed et skatteaktiv på tre milliarder og på samme tid kunne statsminister Helle Thorning-Schmidt konstaterer, at Danmark får en EU-rabat på en milliard.
Men på trods af at milliarderne strømmer ned i statskassen, er det ikke noget, som danskerne kan lune sig på. Det fortæller Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, økonomisk vismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet.
- Den ene milliard, der nu er kommet ind i form af en EU-rabat, var tænkt ind i regeringens planer på forhånd. Det er ikke penge, som vi nu har ekstra og kan bruge til noget andet godt. Pengene er afsat til at realisere de planer, der allerede lå, konstaterer vismanden.
EU-rabat sluges af planer
EU-rabatten er dermed allerede på forhånd slugt op af det udgiftsforløb, som regeringen fremlagde i det nye regeringsgrundlag og senere i 2020-planen.
Der skal nemlig skaffes mange penge for at dække det offentlige forbrug, så den offentlige service kan følge med den økonomiske udvikling. Samtidigt skal satsningsområder som uddannelse, erhvervsfremme og grøn omstilling også finansieres.
- Regeringen har været meget klare omkring, hvilke udgifter den ønsker, og så har de skulle finde en løsning på, hvordan man kunne sikre indtægterne. Det er også derfor, at regeringen har været i gang med en reformlinje, der skal finde pengene til udgifterne, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
Indtil videre har regeringen gennemført en skattereform og en førtidspensionsreform. Og nu er også en SU- og kontanthjælpsreform på vej, ifølge vismanden.
Læs også Overblik: Argumenter for og imod en dansk EU-rabat
Man skal glædes over penge i kassen
På trods af, at de penge statsministeren kun lige har fået i lommen allerede er oppe af lommen igen, så bør man glæde sig over, at Danmark har sikret sig milliard-rabatten, mener Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
- Man kan godt glæde sig over det, for pengene er med til at finansiere de planer, der var. Og de planer der var, var at sikre den offentlige service plus nogle ekstra satsninger. Så hvis man ikke havde fået den milliard, så var der nogle planer, man ikke kunne føre ud i livet.
Samtidigt kan danskerne da også juble en smule over de enkeltindtægter skattefar har fået gennem skattesmæk til store selskaber som Novo Nordisk.
Læs også Novo får skattesmæk på 3,6 milliarder kroner
Novo-smæk giver minimal luft
En engangsindtægt i form af uventede skatteindtægter er dog ikke noget, der klinger i kassen særligt længe.
- Engangsindtægter kan gå til at nedbringe den offentlige gæld med eksempelvis 3,6 milliarder kroner. Det betyder, at man spare på rentebetalingen af de 3,6 milliarder fra Novo Nordisk. Og de penge kan man så bruge til at løfte den offentlige sektor, konstaterer vismanden.
Det er dog kun forrentningen af engangsindtægten - altså omkring tre procent af beløbet - der kan lægges over til offentlig forbrug og ikke selve engangsindtægten. For så vil man allerede mangle pengene næste år.
