Det er ikke nødvendigt at kopiere den meget omtalte finske model og flytte læreuddannelsen ind på universitetet. Men det er helt afgørende, at læreuddannelsen baserer sig på forskning.
Sådan lyder et bidrag til den aktuelle skoledebat fra forsknings- og uviklingschef Andreas Rasch-Christensen, VIA University College, i en kronik i dagbladet Information.
Skulle nogen have glemt det, minder kronikøren om, at læreruddannelsen siden 1966-loven har været et reelt studium og ikke længere et seminarium. Alligevel har uddannelsen siden da befundet sig i et vadested.
- Det er afgørende, at læreruddannelsen på et forskningsbaseret grundlag giver lærerne kompetencer til at begå sig i fremtidens skole, skriver han.
Skal agere ud fra forskningsresultater
Derfor skal studieforløbet funderes på forskningsbaseret viden om, hvilke lærerkompetencer indsigter og metoder, der giver eleverne det bedste udbytte, skriver Andreas Rasch-Christensen.
- Den professionelle lærers kernekompetencer består i at kunne træffe beslutninger på et forskningsbaseret vidensgrundlag, lyder det i kronikken.
Andreas Rasch-Christensen har før beklaget, at lærerne tænker for traditionelt. Det hænger ifølge forskningschefen sammen med, at man på uddannelserne træner fremtidens lærere i den traditionelle klasseundervisning.
- Det er ærgerligt, for pædagogik uden for klasseværelset kan gøre abstrakte begreber fra undervisningen konkrete, har Anders Rasch-Christensen tidligere sagt til Information.
