Jacob Bjerregaard vil være borgmester i Fredericia

Jacob Bjerregaard, Socialdemokraternes folketingsmedlem og tidligere formand gennem fire år for ungdomspartiet DSU, stiller op som borgmesterkandidat i Fredericia.

Han har lovet mange folk gennem længere tid at tænke over det.

Og nu har han så truffet sin beslutning.

Jacob Bjerregaard, Socialdemokraternes folketingsmedlem og tidligere formand gennem fire år for ungdomspartiet DSU, stiller op som borgmesterkandidat i Fredericia.

- Jeg bor i Fredericia. Jeg er der i weekenden og hver mandag, og jeg har været meget rundt på virksomhedsbesøg, for det har været en naturlig del af mit arbejde. Borgmesterposten er en forlængelse af det arbejde, siger Jacob Bjerregaard, der holder pressemøde i Frederica tirsdag kl.13.30.

Fredericia på landkortet

Borgmesterposten i Fredericia har indtil for nylig været besat af Venstres Thomas Banke, som gik af efter længere tids pres fra både partifæller og politiske modstandere.

Thomas Banke er blandt andet blevet anklaget for at have brugt et falsk navn i forbindelse med en urinprøve, rod i bilagene og for at have et misbrug af medicin.

Jacob Bjerregaard vil ikke svare direkte på, om det er blevet nemmere at få en socialdemokrat i borgmesterstolen efter sagen med Thomas Banke.

- Det er en på mange måder ulykkelig sag, som Fredericia har været igennem. Vi andre har nu et stort ansvar for at sætte Frederica på landkortet ud fra de mange muligheder, som byen har, siger Jacob Bjerregaard.

  • Print
  • Del artiklen: