Regeringen overrasker med kæmpe investering i infrastruktur

Regeringen er parat med en stor infrastrukturinvestering.

Regeringen er klar med en politisk bombe klokken 12 - nemlig en stor investering i infrastruktur, altså inden for transportområdet eller netværk til energi og kommunikation.

Det erfarer DR Nyheder.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) præsenterer den store investering på et pressemøde i Statsministeriet klokken 12.

Mødet var oprindelig indkaldt til torsdag uden statsministeren - og kun med deltagelse af energiminister Martin Lidegaard (R) og skatteminister Holger K. Nielsen (SF). Det skulle handle om regeringens serviceeftersyn af vilkårene for de selskaber, der henter olie og gas op af Nordsøen.

Men fredag formiddag ændrede pressemødet karakter, da det blev flyttet til Statsministeriet. Samtidig blev statsministeren skrevet på deltagerlisten sammen med transportminister Henrik Dam Kristensen.

Årsagen er at regeringen vil præsentere en stor investering i infrastruktur, efter alt at dømme finansieret fra Nordsøen.

(opdateres)

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Politik med dig

    Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

    Vis alle nyhedsbreve