preload loader
syddanmark

Omtællingen i Region Syddanmark flyttede ikke nogen mandater.

Fintælling flytter ikke mandater

20. nov. 2005 20.51 KV05

Lørdagens fintælling af stemmer fra regionsvalget i Region Syddanmark flyttede ingen mandater imellem partierne. Den ekstra optælling blev udløst, da en omtælling torsdag flyttede et mandat fra Venstre til de Konservative i forhold til resultatet på valgnatten med en forskel på kun fem stemmer mellem de to partier.

En enig valgbestyrelse besluttede, at den snævre margin gjorde det nødvendigt med en ny optælling.

Den fornyede optælling og granskning af stemmesedlerne gav et plus på 23 stemmer til de Konservative i forhold til kommunernes optælling, mens Venstres stemmetal blev reduceret med 52.

Efter lørdagens fintælling står det fast, at Det Konservative Folkeparti får seks medlemmer i Regionsrådet og Venstre 13. Socialdemokraterne bliver det største parti i regionsrådet med 14 mandater. Dansk Folkeparti får tre, SF to, mens de radikale, Enhedslisten og Lokallisten får hver et mandat.

Resultatet af fintællingen og dermed af valget i tirsdags blev søndag aften godkendt af regionsvalgbestyrelsen.

 

 

Send eller anbefal link

Kommunalvalg 2005

Få alle resultater fra alle kommuner og regioner ned til det enkelte valgsted.

 

Stemning fra valgaftenen

Se billederne af vinderne og taberne ved kommunalvalget den 15. november.

 

Billeder fra valgstederne

Efter flere ugers valgkamp er det nu vælgernes tur til at bestemme.

 

Det nye Danmark

Find din nye kommune i dr.dk/politik's fakta-kort over det nye Danmark

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Politik > KV05

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.