Der sidder de så, fire topfolk fra skattesystemet. To fra Skat København og to fra Skatteministeriets top, kaldet koncerncentret. September 2010.
På bordet ligger et stykke papir af den slags de færreste får at se - en dagsorden fra regeringens interne, vigtige, økonomiudvalg.
På bagsiden
Det er nu ligegyldigt. For det er de håndskrevne linjer på bagsiden, der påkalder sig opmærksomhed.
De er bragt i spil af departementschef Peter Loft, der gerne vil have linjerne med i afgørelsen af Stephen Kinnocks skattesag. Kinnock stod til at slippe for skat. Men Loft ville have begrundelsen uddybet med en formulering om at Skats oplysninger "bestyrkes af de oplysninger, som du og din repræsentant har afgivet om jeres erhvervs-og familiemæssige forhold."
Hvad antydes?
For skattedirektør Lisbeth Rasmussen og hendes chef, Erling Andersen, er dette forslag uacceptabelt. For dem er de ellers uskyldige linjer en klar hentydning til de rygter om Stephen Kinnocks seksualitet, der verserer i sagen.
De afviser pure forslaget. Ingen antydninger i deres afgørelse. Til gengæld accepterer de at holde afgørelsen lidt tilbage, så departementschefen kan nå en rejse til Istanbul og tilbage, inden den meldes ud. Loft afviser i øvrigt de tos tolkning af hans linjer.
Paragraffen
Læg mærke til ordet "deres". Det afspejler den centrale paragraf i Skatteforvaltningsloven, nr. 14. Den paragraf, der burde stå malet på væggen i Skattesagskommissionens lokale i Søborg:
"Skatteministeren kan ikke træffe afgørelse om en ansættelse af skat, en vurdering af fast ejendom eller en registrering af et køretøj (...)"
Deraf følger, at det kan skatteministerens departementschef heller ikke. Hvis han da ville.
Selv om skattemyndighederne i Danmark er organiseret i én enhed, så er der vandtætte skotter inden for den ramme. Skat København afgør sager. Koncerncentret holder snitterne for sig selv, når sagerne skal afgøres.
Aktiv Loft
Spørgsmålet er, om det skete i Kinnock-sagen. Det kan i hvert tilfælde konstateres, at departementschefen fulgte processen frem mod afgørelsen tæt. Måske på grund af et pres fra sin minister - den fornemmelse lå lige for hos nogle. Den er ikke bevist.
Selv afviser Peter Loft at have krydset hverken skotter eller kridtstreger. Han var optaget, javel. Han var interesseret i at resultatet skulle være rigtigt og til at forklare, javel. Men ikke over stregen. Han udviste det samarbejde og den sparring, som paragraf 14 ikke forbyder.
Presseberedskab
Peter Loft har som begrundelse brugt, at han skulle stå på mål i pressen, når sagen var afgjort. Hvis afgørelsen skulle blive offentliggjort, eller i det hele taget.
Uanset hvad, så er Peter Lofts rolle efterhånden velbeskrevet - selv om hans egen fulde version mangler.
Det betyder sandsynligvis også, at hvis kommissionen finder, at nogle uden for Skat København har blandet sig i afgørelsen - så vil pilen pege på Peter Loft. Personligt og som chef for koncerncentret. Det vil medføre kritik fra kommissionen.
Ministerens rolle og ansvar
Om det bliver sådan, ved vi først i foråret 2014.
Men Loft havde jo også en minister, Troels Lund Poulsen. Som ikke deltog i møderne med Skat København, før sagen var afgjort. Men som nogle fornemmede var meget optaget af sagen - og som stillede mange spørgsmål, da afgørelsen var faldet.
Troels Lund Poulsen havde det overordnede ansvar. Men som sagen har kørt indtil nu, er Peter Loft efter atlt at dømme mest i skudlinjen, rent juridisk.
