Advokat Lars Kjeldsen, der står for at udspørge vidner i Skattesagskommissionen, er en grundig mand. Og systematisk. Nok derfor han er udspørger.
Han har derfor bedt alle relevante vidner i kommissionens lokaler i Buddinge redegøre for Skatteforvaltningsloven paragraf 14. Den siger, hvem der må gøre hvad, når konkrete skattesager skal afgøres.
Klar afgrænsning
Svarene har været klare. For paragraffen er klar nok. Sådan set.
Sager skal behandles og afgørelser træffes i regionerne, for eksempel Skat København. På klar vandtæt skot-afstand fra Skatteministeriet og dermed skatteministeren og hans håndgangne mænd.
Sparring med de kloge
Derinde - i ministeriet - sidder imidlertid bunkevis af kloge mennesker. Gode at spørge til råds. Hvilket samtlige vidner også har forklaret.
- Vi sparrer med regionerne, forklarede en af ministeriets eksperter i udlandsskat, chefkonsulent Michael Frank tirsdag.
Gode råd i øret
Andre har brugt udtrykket kvalitetssikring.
Sparringen sker typisk over telefonen. En sagsbehandler ringer og forelægger i generelle vendinger, den sag han sidder med. Uden navne, detaljer og helt uden at udveksle papirer.
Eksperten på Slotsholmen svarer så godt som muligt. Samtalen afbrydes og sagsbehandleren skrider til afgørelse.
Status, Fremtidsvej, Buddinge
Sådan har forklaringen lydt fra vidne efter vidne i kommissionen i Buddinge, hvor status i øvrigt er følgende, her efter at næsten halvdelen af vidnerne har forklaret sig:
*
Det er ikke klart, hvem der lækkede afgørelsen i Kinnocks skattesag B.T. Derfor tvivlsomt om nogen dømmes for det, også den sigtede Peter Arnfeldt.
*
Det er klart, at Skatteministeriet var meget optaget af Kinnocks skattesag. Flere vidner fra Skat København anede minister og spindoktors hånd bag dette - men det er ikke konkret bevist. Derfor er det afgørende, hvordan kommissionen til sin tid formulerer sin beretning. Lund Poulsen har ikke kurs mod rigsretten - alligevel kan kommissionen give ham skrammer, hvis den konkluderer hårdt. Den kan også fremkalde en disciplinærsag mod departementschef Loft.
*
Det står klart, at Kinnock/Thornings egen daværende skatterådgiver, Frode Holm, lancerer et rygte om biseksualitet. Og at rygtet bæres fra Skat København ind i Skatteministeriet af Skat Københavns direktør, Erling Andersen - en selvbevidst herre, der ellers holder på at Skat København selv skal håndtere sagen.
Jens Ringberg er journalist og politisk analytiker i DR Nyheder. Han analyserer løbende den politiske situation her på dr.dk.
Mere end en sparringspartner
Nå, ja - og så står det klart at der alligevel ikke har været så stor enighed om Skatteforvaltningslovens paragraf 14, dengang i sommeren 2010.
Slet ikke. Og derfor bliver det spændende senere i januar at høre to næsten-topchefer fra Skatteministeriet. Og i marts at høre den øverste administrative leder, departementschef Peter Loft.
Den håndfaste fortolkning af loven er, at ministeriet hverken skal se eller røre de konkrete skattesager. Man må kun høre, generelt. Vidneforklaringerne har dog vist at ministeriet både har både set og rørt Stephen Kinnocks skattesag.
Bålet tændt før B.T. skrev om sagen
På dét punkt var chefkonsulent Michael Frank, trods sin beskedne placering i ministeriets hieraki, et interessant vidne.
Han var den første i ministeriet, der talte med B.T. om Kinnocks skattesag. Og han beskrev i kommissionen, hvordan alle alarmer larmede i ministeriet - allerede før B.T. havde skrevet en linje.
Frank blev sat til at hente Kinnocks personlige oplysninger ud at systemet til brug for departementschefen.
Sparring for alle pengene
Begivenhederne derfra er beskrevet af vidne efter vidne:
Ministeriet fik Skat København til at igangsætte en sag og kontakte Kinnock-parret. Der blev holdt møder, hvor man diskuterede sagen. Enkelte dokumenter om parrets Londonlejlighed blev bestilt af departementschefen. Han ønskede bestemte linjer med i afgørelsen. Afgørelsen blev udskudt af hensyn til departementschefen. Afgørelsen blev forelagt for minister og spindoktor, da den var faldet. Det blev vendt, om den kunne indbringes for Skatterådet.
Alt i alt en ganske omfattende sparring, må man vel sige. En fyldig behandling af en sag - i et ministerium, der slet ikke skulle behandle sagen - og da slet ikke afgøre den. Den blev da også afgjort i regionen.
Engang i 2014 vurderer kommissionen, om sparringen gik for vidt. Den gik i hvert tilfælde til stregen.
