Det ser sort ud for Anders Bondo Christensen. Lærernes formand er på vej ind til det, der måske er hans livs sværeste slag.
Og han er alene. Nærmest helt alene. Og det er præcist som det skal være. I alle tilfælde set fra regeringens synspukt.
Det endelige opgør
For med fremlæggelsen af det længe ventede udspil til en renovering af velfærdsdanmarks velnok helligste hal, folkeskolen, lægger regeringen også an til det endelige opgør med de danske folkeskolelærere.
Slut skal det være med, at lærernes arbejdstid er reguleret i stive stukturer aftalt ved et centralt forhandlingsbord i København. Fremover skal lærerne være mere fleksible. Undervise mere, simpelthen. Være mere sammen med eleverne i skolen og mindre hjemme ved skrivebordet for at forberede den tid, hvor de skal være sammen med eleverne i skolen.
Det kan lyde ganske tilforladeligt, og det er præcist det, der er Anders Bondo Christensens problem. Lærerne har i årtier haft en magtfuld position, hvor de har haft medindflydelse på, hvor meget af deres tid, der skulle bruges til hvad.
Ledelsen skal bestemme
Groft sagt lægger regeringen nu op til, at det skal være ledelserne på skolerne, der bestemmer, om fysiklæreren med tværgående projektundervisning skal have lige så meget forberedelsestid som indskolingslæreren, der skal få de mindste til at forstå, at A kommer før B og C.
Problemet for regeringen er, at det ikke er regeringen, der bestemmer det. Det aftales i overenskomsterne, men sjovt nok så starter der nye overenskomstforhandlinger på lærernes område på torsdag.
Uffe Tang er DR Nyheders politiske redaktør. Han skriver med jævne mellemrum analyser af den politiske situation.
Det hele kan ende med et ordentligt brag med strejker eller lockouter til følge. Det er regeringen og kommunerne klar til. Og så er det store spørgsmål, hvor stærk solidariteten er i fagbevægelsen.
Andre faggrupper er under pres
Vil sygeplejersker, SOSU-assistenter eller pædagoger gå i krig for at lærerne skal fastholde en særstatus i forhold til deres arbejdstid? Faggrupper, der selv er under pres. Faggrupper, der måske har lidt svært ved at se, at det er så forfærdeligt for lærerne, hvis de skal være lidt mere på skolen - undervisningsminister Christine Antorini (S) sagde ved fremlæggelsen af folkeskoleudspillet, at det i gennemsnit drejer sig om at gå fra at undervise i 16 timer om ugen til at undervise i 18.
Svaret kender vi først til foråret, når overenskomsterne skal på plads, men der hviskes allerede om, at de andre faggrupper ikke har tænkt sig at gå fuldtonet i krig for lærernes sag. De vil gerne undgå, at folkeskolereformen skal finansieres ved omprioriteringer, som kan ramme dem selv. Så hellere lade lærerne betale selv.
Så hvem vil bakke Anders Bondo og lærerne op, når det kommer til stykket? En meningsmåling i Jyllands-Posten viste forleden, at 60 pct. af befolkningen står bag kravet om, at lærerne skal være mere i klasselokalet.
Overrasket formand
Anders Bondo Christensen replicerede tørt, at han var overrasket over, at tallet ikke var større, når man ser på den massive kampagne, som han mener, at regeringen har kørt mod folkeskolelærerne i det seneste år.
Kampagne eller ej. Det ser ud til at virke. Folkebevægelsen mod Anders Bondo Christensen er tilsyneladende en realitet.
Alt andet end det totale nederlag vil være en sejr.
