Prostitutionsparlør: Det betyder sex-ordene

Få et indblik i nogle af de tjenester, som der dagligt forhandles på købesexmarkedet

I uge 20 kan du følge temaet "Kongeriget Købesex" på DR2, hvor DR2 igennem tre dokumentarudsendelser undersøger købesexmarkedet i Danmark.

Mandag kl. 22.00 kan du på blandt andet se forbrugerprogrammet "To blowjobs, tak", der undersøger markedsmekanismerne i købesexbranchen. Her kan du få et indblik i, hvad der udbydes på markedet i dag.

Kongeriget Købesex

Med tre programmer sætter DR fra 12. maj prostitution til debat.

Det første program "To blowjobs, tak!" guider seerne gennem det tabubelagte sexmarked og undersøger blandt andet, hvor meget sex man kan få for 1.000 kroner.

De to andre programmer i serien sendes samtidig torsdag den 15. maj og har to vidt forskellige indgangsvinkler. Det ene program ser på de positive konsekvenser ved prostitution, mens det andet ser på de negative.

En parlør med indblik

Købesexbranchen har sine egne udtryk for de services, der bliver tilbudt hos escortbureauer, i bordellerne og på gaden. Ikke alle udtryk er faste og varierer fra landsdel til landsdel og fra person til person. Ikke alle tjenester bliver tilbudt af alle prostituerede eller bordeller. Den prostituerede vil ofte have sin egen "menu" og prisliste, som kunden kan vælge ud fra.

Priserne på de forskellige tjenester varierer meget afhængig af, hvilken tjeneste der bliver udbudt, og hvem der udbyder den. Priserne ligger fra få hundrede kroner til flere tusinde kroner.

Dette er et overblik over nogle af tjenester, som tusindvis af danske kunder køber hos prostituerede hver dag.

Amerikansk

Amerikansk er samleje uden for sengen.

Avanceret

Avanceret dækker over tjenester, der ikke normalt befinder sig på menukortet. Det er fx toiletsex, urinsex osv.

Blide former

Ordene dækker over almindelig "blid" sex, dvs. ordinært samleje, oralsex og onani.

Bondage

Bondage er sex, hvor enten kunden eller den prostituerede bliver bundet. Der findes forskellige kategorier af hårdhed fra de blidere med f.eks. plyshåndjern og nylonstrømper til hårdere former for bondage med f.eks. silkereb.

Cocktail

Hvis man bestiller en cocktail, kan man blande ud fra de forskellige ydelser, der er på menukortet, f.eks. dansk, fransk, spansk osv.

Dansk

Dansk er almindeligt samleje - nogle gange med én stilling. For nogle er dette begrænset til missionærstillingen. Luksusdansk er samleje i forskellige stillinger.

Dominans

Dominans er en forbundet med sadomasochistisk sex. Her bestiller kunden at blive seksuelt ydmyget fysisk og/eller verbalt af en domina.

Escort

Escort betyder, at den prostituerede møder kunden en aftalt tid og sted. Det kan f.eks. være hjemme hos kunden eller på hotel i kortere eller længere tid. Det kan også være, at den prostituerede ledsager kunden til en middag.

Fransk

"Fransk" dækker over oralsex. Tjenesten bliver også udbudt i andre former under forskellige betegnelser som luksusfransk eller superfransk. Ofte betyder det oralsex uden kondom, men det kan også betyde, at kondomet f.eks. kun dækker hovedet på kundens penis. "Gensidig fransk" er gensidig oralsex.

GFE

GFE er forkortelsen for "Girlfriend Experience" - et tilbud om "kærestesex". Der lægges vægt på intimitet, kys, kram og god tid.

Græsk

Ordet græsk dækker over analsex. Der findes variationer, hvor det er kunden, der er den aktive eller den prostituerede, der er den aktive.

Halv time eller hel time

"En halv time" eller "en hel time" dækker over en halv time eller en hel time i selskab med den prostituerede. Her bliver oftest tilbudt et udvalg af tjenester af den blide slags i det aftalte tidsrum, mens mere avancerede tjenester ofte koster yderligere udover timeprisen.

Norsk

Ved norsk tilfredsstiller den prostituerede kunden ved hjælp af armhulen.

Onani

Onani findes i forskellige former. Det kan f.eks. være gensidig onani, hvor kunden og den prostituerede onanerer hinanden, eller pigeonani, hvor den prostituerede onanerer for kunden.

Pirringsbondage

En mild form for bondage, hvor kunden pirres på forskellig vis.

Rollespil

Den prostituerede tilbyder at opfylde seksuelle fantasier i forskellige kategorier, f.eks. "skolepige", "sygeplejerske" eller "sekretær". Rollespillet kombineres ofte med kostumer til den prostituerede.

Russisk

Ved russisk får kunden udløsning på eller mellem den prostitueredes lår.

Slavetøs

En form for sex, hvor den prostituerede underkaster sig kunden. Der aftales ofte, hvad der skal foregå i seancen, så der ikke opstår misforståelser. Hører oftest under SM.

S/M eller SM

En form for sex, hvor parterne udsætter hinanden for seksuel ydmygelse eller smerte, sadomasochisme.

Sorte kys

"Sorte kys" er en ydelse, hvor den prostituerede eller kunden oralt stimulerer anus på den anden.

Spanking

Seksuel tilfredsstillelse ved at blive pisket eller slået eller ved at slå eller give pisk. En variation af SM.

Spansk

Spansk er sex ved stimulation mellem den prostitueredes bryster.

Svensk

Svensk er sex med stimulation med hånden. Tjenesten kan købes med olie, "oliespansk".

Tysk

Generelt hård og avanceret sex, der f.eks. kan indeholde slag eller afføring.

Urinsex

Urinsex handler om seksuel tilfredsstillelse i en kombination med urin. Det kan f.eks. være, at kunden tisser på den prostituerede eller at kunden tænder på, at den prostituerede tisser på kunden. Hører oftest under kategorien 'avanceret'. Er også kendt som 'champagnesex' i branchen.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: