preload loader
EU parlamentet i Strasbourg

EU parlamentet i Strasbourg - det er her, mange af møderne foregår.

Foto: FREDERICK FLORIN © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Ingen flidspræmie til spidskandidater

18. maj 2009 16.45  Opdat.: 18. maj 2009 16.46

De danske Europa-Parlamentarikere er langt fra de flittigste i klassen til at møde op til de vigtige afstemninger i parlamentet. Det viser en undersøgelse, som Mandag Morgen og European Policy Center har lavet.

Tallene viser, at man skal helt ned på en 202. plads på listen over hyppigt fremmøde blandt parlamentarikerne for at finde den første danske parlamentariker, som genopstiller. Her ligger Socialdemokraternes Christel Schaldemose.

Og i den helt dårlige ende finder man blandt andet Dan Jørgensen på en 574. plads.

Problem for demokratiet
Det at udeblive fra afstemningerne er et alvorligt problem for demokratiet, siger Maja Kluger Rasmussen, der skriver ph.d om Europa-parlamentet ved London School of Economics:

- Det er vigtigt, at de møder op, fordi det er jo der, man gør sin indflydelse gældende i forhold til de politikker, der bliver vedtaget i EU.

Andre typer af arbejde
Men Socialdemokraternes spidskandidat ved valget den 7. juni, Dan Jørgensen, mener ikke, at det er et problem:

- Det er ikke, fordi jeg ikke laver arbejde. Det er fordi, det måske nogle gange er andre typer arbejde. For eksempel har jeg jo deltaget i de store FN-klimatopmøder, som skal forberede det store klimatopmøde i København, og det er klart, man kan ikke både være til stede dér og i salen.

Men det er møderne og afstemningerne i salen, der er det vigtigste i parlamentet, siger Maja Kluger Rasmussen.

- Hvis man ikke møder frem og afgiver sin stemme, så kan det i sidste ende betyde, at det forarbejde, man har lavet, simpelthen er spildt, fordi man vælger ikke at stemme, siger Maja Kluger Rasmussen.

Blandt de 785 medlemmer af Europa Parlamentet ligger polakken Krzysztof Holwzyc ligger helt i bunden. Han har været til stede ved 34 procent af alle afstemningerne.

Send eller anbefal link

 

De tretten

Her er de valgte

Her er de nye danske EU-parlamentarikere, der blev valgt søndag. Danmark går fra at have 14 mandater til at have 13 mandater, og fintællingen af de personlige stemmer har afgjort, præcis hvem det bliver.

 

Gruppedannelse

Voila, her er Deres plads

De 13 danske EU-parlamentarikere skal fordeles på otte grupper i Europa-parlamentet med 736 pladser.

 

Efter valget

Hvem er sejrherre?

8. jun. 2009 12:25

Partilederne havde travlt med at udråbe netop deres parti til sejrherre ved valget til EU-Parlamentet, da de mødtes til afsluttende partilederrunde.

 

Test dig selv

Test dig selv

QUIZ: Hvornår blev Danmark medlem af EF? Hvor mange parlamentsmedlemmer skal vi vælge? Og hvem erklærede unionen for stendød?

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Temaer > 2009 > Europa

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.