preload loader
Jose Manuel Barroso

EU-Kommissionens formand Jose Manuel Barroso taler med journalister, selv at have stemt til Europa-parlamentet i Portugal.

Foto: JOSE MANUEL RIBEIRO © Scanpix

 

Kilde: Ritzau

 

Nyrups plan om at vælte Barroso er fejlet

08. jun. 2009 16.57 EU

José Manuel Barroso styrer direkte mod "five more years" for bordenden af EU-Kommissionen i Bruxelles. Dermed forliser Poul Nyrups Rasmussens planer formentligt om at placere et nyt lederskab i spidsen for Europa.

Det står klart efter valget til Europaparlamentet, som gav en vælgerlussing til socialdemokratiske politikere og cementerede overmagten hos den borgerlige blok.

De konservative partier kan fortsat udråbe sig selv som største gruppe i parlamentet og udbygger endda deres mandatmæssige forspring til de røde rivaler.

Barroso satser på genvalg
Socialdemokraterne har tordnet mod den konservative Barroso og forlangt hans afgang som kommissionsformand. Det nægter portugiseren, som i stedet satser på genudpegning til topposten for en ny fem-årig periode, når stats- og regeringscheferne i den 27-land store union stimler sammen på et topmøde i midten af juni.

Og hans karriereplan tegner mere og mere realistisk, vurderer Sara Hagemann, politisk analytiker ved European Policy Centre i Bruxelles:

- Det ser ud til, at Barroso fortsætter. Han står stærkt på nuværende tidspunkt, lyder det.

Barrosos højreben
Poul Nyrup Rasmussen, formand for de Europæiske Socialdemokrater, har set sit eget navn i spil som ny kommissionsformand og arbejder fortsat på, at "et alternativt flertal" trækker nødbremsen og fælder Barroso.

- Det er klart, at det ikke er blevet lettere efter udfaldet af valget. Men det ligger stadig ikke lige til højrebenet for Barroso, som jeg ser det, siger Nyrup til Ritzau.

EU-Parlamentet skal godkende medlemslandenes foretrukne kandidat som kommissionsformand i midten af juli måned.

Send eller anbefal link

 

De tretten

Her er de valgte

Her er de nye danske EU-parlamentarikere, der blev valgt søndag. Danmark går fra at have 14 mandater til at have 13 mandater, og fintællingen af de personlige stemmer har afgjort, præcis hvem det bliver.

 

Gruppedannelse

Voila, her er Deres plads

De 13 danske EU-parlamentarikere skal fordeles på otte grupper i Europa-parlamentet med 736 pladser.

 

Efter valget

Hvem er sejrherre?

8. jun. 2009 12:25

Partilederne havde travlt med at udråbe netop deres parti til sejrherre ved valget til EU-Parlamentet, da de mødtes til afsluttende partilederrunde.

 

Test dig selv

Test dig selv

QUIZ: Hvornår blev Danmark medlem af EF? Hvor mange parlamentsmedlemmer skal vi vælge? Og hvem erklærede unionen for stendød?

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Temaer > 2009 > Europa

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.