Europa-Parlamentets historie
Europa-Parlamentet er en af EU's fem faste institutioner. Parlamentet er den institution, som huser de direkte valgte politikere fra alle medlemslandene i EU. Men sådan har det ikke altid været.
Her er Europa-Parlamentets hilstorie:
1952
Europa-Parlamentet, som til at begynde med hedder EKSF-forsamlingen (Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab), mødes første gang i Strasbourg i Frankrig den 10. september 1952. Forsamlingen består af 78 delegerede, der alle er udpeget, og medlem af, de nationale parlamenter i de seks medlemslande.
Luxembourg vælges som parlamentets foreløbige hjemsted.
1958
Rom-traktaten træder i kraft. Efter oprettelsen af EØF (Det Europæiske Økonomiske fællesskab) og Euratom (Det Europæiske Atomenergifællesskab) bliver EKSF-forsamlingen ændret til at være fælles parlamentarisk forsamling for alle tre europæiske samarbejder.
Forsamlingen består nu af 142 medlemmer og holder sit konstituerende møde den 19. marts 1958 i Strasbourg. Den får navnet "Den Europæiske Parlamentariske Forsamling". Medlemmerne bliver for første gang placeret efter politisk tilhørsforhold i stedet for nationalitet.
1962
Den Europæiske Parlamentariske Forsamling skifter navn til 'Europa-Parlamentet'.
1973
Første udvidelsesrunde. Danmark, Storbritannien og Irland træder ind i fællesskabet. Antallet af parlamentsmedlemmer stiger fra 142 til 198. Af dem er ti danskere. Fra Danmarks indtræden i EF i 1973 frem til 1979 sad de danske parlamentsmedlemmer kun kortvarigt. Medlemmerne var på nyvalg ved begyndelsen af hvert folketingsår samt efter nyvalg til folketinget.
1974
På topmødet i Paris i december 1974 bliver Europa-Parlamentet opfordret til at fremsætte forslag om afholdelse af almindelige direkte valg.
1976
Afgørelsen om at indføre almindelige direkte valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet bliver underskrevet i september 1976 i Bruxelles. Efter at være blevet indskrevet i samtlige landes nationale lovgivning træder den i kraft den 1. juli 1978.
1979
Det første direkte valg til Europa-Parlamentet finder sted i juni 1979. Ved overgangen til direkte valg bliver parlamentet udvidet fra 198 til 410 medlemmer. Danmark forøger antallet af pladser fra 10 til 16. Ved valgene i 1979 og 1984 går en af pladserne til en kandidat fra Grønland, men i forbindelse med Grønlands udmeldelse af EF i 1985 overtager Danmark igen dette mandat.
1981
Anden udvidelsesrunde. Grækenland bliver medlem af EF den 1. januar, og det græske parlament udpeger 24 medlemmer til Europa-Parlamentet. De nye parlamentsmedlemmer bliver afløst af direkte valgte medlemmer ved det græske parlamentsvalg i oktober 1981. Parlamentet har nu 434 medlemmer.
1981
Parlamentet vedtager en ny forretningsorden, som skal sikre, at parlamentet kommer til at fungere bedre internt, og at der i højere grad tages hensyn til dets udtalelser og ændringsforslag.
1982
Grønland, som blev medlem af EF samtidig med Danmark, trækker sig ud af Fællesskabet.
1984
For anden gang afholdes der i juni 1984 almindelige direkte valg til Europa-Parlamentet. Samme år vedtager Europa-Parlamentet med stort flertal et udkast til traktaten om oprettelse af Den Europæiske Union, det såkaldte Spinelli-udkast.
1986
Tredje udvidelsesrunde. Fra den 1. januar 1986 vokser antallet af sæder i parlamentet med 84 og er nu oppe på 518. Spanien og Portugal er kommet med i EF og er repræsenteret med hhv. 60 og 24 medlemmer. Med en traktatændring kom Europa-Parlamentet til at deltage i den almindelige lovgivning via den procedure, der kaldes for samarbejdsproceduren. En anden vigtig ændring var, at det blev indført, at Europa-Parlamentet skal godkende tiltrædelsesaftaler med nye medlemslande.
1989
Der afholdes for tredje gang almindeligt direkte valg til Europa-Parlamentet.
1993
Den hidtil største forøgelse af parlamentets indflydelse finder sted, da Maastricht-traktaten træder i kraft den 1. november 1993. Med Maastricht-traktaten bliver Europa-Parlamentet medlovgiver sammen med Rådet på en række politikområder.
1994
Det fjerde direkte valg til Europa-Parlamentet. Tysklands genforening betyder, at der skal gøres plads til repræsentanter fra det tidligere DDR. Antallet af parlamentarikere er nu oppe på 567.
1995
Sverige, Finland og Østrig optages i EU. Parlamentet består nu af 626 medlemmer.
1999
Der afholdes for femte gang almindeligt direkte valg til Europa-Parlamentet.
2003
Europa-Parlamentet godkender Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse til EU.
2004
I dag er der 626 medlemmer af Europa-Parlamentet, hvoraf de 16 kommer fra Danmark. Der er tidligere sat et loft på antallet af medlemmer på 732. Med optagelsen af de nye medlemslande nås loftet, og det vil også midlertidigt kunne overskrides.
2009
Nu er antallet af mennesker, der skal vælges til Europa-Parlamentet, oppe på 736. Danmark skal denne gang kun vælge 13. For at gøre plads til parlamentarikere fra de nye medlemslande, skæres der ned i de gamle landes antal pladser.