Den måske mest oplagte personlighed er politikeren Otto von Habsburg. Han er søn af den sidste kejser i det store østrig-ungarske rige. Otto var knap fire år, da hans far, Karl 1, i 1916 blev udnævnt til kejser af Østrig og konge af Ungarn, og Otto blev kronprins. Efter revolutionen i 1918 blev kejserfamilien året efter fordrevet. Faderen døde i 1922, og først i 1961 opgav Otto von Habsburg at kræve den østrigske trone tilbage.
Selv om Otto von Habsburg ikke formelt havde magt i Østrig, var der mange tilhængere af monarkiet i Østrig. Og han forsøgte at mobilisere modstanden mod Hitler op til Tysklands indmarch i Østrig. Under krigen samarbejde han med Storbritannien og USA i forsøget på at sikre Østrigs selvstændighed efter krigen.
Otto von Habsburg har det meste af sit liv været engageret i sikkerhedspolitiske spørgsmål i Europa. Han har arbejdet ud fra devisen om, at samarbejdsorganisationer landene imellem kan bevare fred og stabilitet. Otto von Habsburg har siddet i Europa-Parlamentet fra 1979 til 1999, og han har været en ivrig fortaler for EU's optagelse af central- og østeuropæiske lande.
Parlamentet har også haft en taburet til Franz L.S. Graf von Stauffenberg. Han er søn af den berømte tyske officer, Claus Schenk Graf von Stauffenberg, der den 20. juli 1944 forsøgte at myrde Hitler. Han blev henrettet få timer efter, at attentatforsøget slog fejl.
Attentatforsøget er filmatiseret i filmen Hollywood-filmen Operation Valkyrie. Faderen havde i flere år været medlem af modstandsbevægelsen, og sønnen, Franz L.S. Graf von Stauffenberg, var seks år, da hans far blev henrettet.
Franz L.S. Graf von Stauffenberg blev i 1984 medlem af Europa-Parlamentet, og forlod parlamentet i 1992 efter blandt andet nogle år som formand for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder. Han er stadig engageret i EU-politik gennem sit parti, CSU.
Den forhenværende tyske kansler nu afdøde Willy Brandt har også tilbragt tid i Europa-Parlamentet. Han var medlem fra 1979 til 1983. Han var Tysklands kansler mellem 1969 og 1974, og han var meget optaget af at få et samarbejde i gang med DDR.
Hans politiske bestræbelser førte siden til egentlige forhandlinger mellem Øst og Vest - og til Berlinmurens fald i 1989. I 1971 modtog han Nobels Fredspris.
Endnu en modtager af Nobels Fredspris har også haft sin daglige gang i parlamentet, nemlig den nordirske politiker John Hume. Han har siddet i EU-Parlamentet mellem 1979 og 2004.
Som leder af Social Democratic and Labour Party fra 1979 til 2001 har han været dybt involveret i Nordirlands fredsproces. I 1998 modtog John Hume sammen med David Trimble Nobels Fredspris for sin indsats for fred i Nordirland. John Hume har også været medlem af det britiske parlament og Nordirlands forsamling.
EU-Parlamentet rummer også en regulær folkehelt: Litauens tidligere præsident Vytautas Landsbergis.
Han stod i spidsen for parlamentet i Vilnius den 11. marts 1990, da Litauen som det første af de tre Balkan-lande erklærede sin uafhængighed af Sovjetunionen.
Han var såkaldt de facto præsident frem til november 1992. I 2004 blev Landsbergis valgt ind i EU-Parlamentet.
Parlamentets brogede flok rummer i den lidt mere kuriøse afdeling af tidligere medlemmer to italienere: Silvio Berlusconi, premierminister i Italien, og Alessandra Mussolini, der er barnebarn af Italiens tidligere diktator Mussolini.
Silvio Berlusconi sad i parlamentet et par år, valgt ind i 1999. Han har gennem mange år været forsidestof i den kulørte presse i hele verden. Han kontrollerer de fleste medier, og han ejer flere tv-stationer og fodboldklubben AC Milan. I midten af april 2009 har han fusioneret sit eget højreparti, Forza Italia (Fremad Italien/Italiens Styrke) med et andet parti på den yderste højrefløj, Alleanza Nazionale for at centrere fløjens magt i det nye parti Il Popolo della libertà - på dansk Frihedens folk.
Silvio Berlusconi har altid været åbenmundet, og hans ofte injuriende udtalelser har gjort ham uvenner med mange i såvel EU som i Italien, men også elsket af mange. Premierministeren er kendt for at omgive sig med smukke kvinder, og hans parti havde oprindeligt opstillet en række kvindelige fotomodeller og skuespillere uden politisk erfaring til valget i Europa-Parlamentet. Men trak dem igen efter omfattende kritik.
Berlusconis nye parti tæller også den tidligere EU-parlamentariker Alessandra Mussolini. Hun befinder sig politisk helt til højre. Den dag i dag erklærer hun åbenlyst, at hun beundrer sin afdøde farfar, den fascistiske diktator Mussolini.
Hun er uddannet kirurg, men forsøgte sig i 1980'erne som skuespiller og sanger, godt hjulpet af sin tante, Sofia Loren.
Mussolini valgte at satse på politik, efter at have vist sin nøgne krop i en billedserie i det vovede blad Playboy. Billederne skabte skandale. Hun blev valgt ind i EU-Parlamentet i 2004, og hun forlod det 2008.