EU-Kommissionen - fremsætter lovforslag og holder øje ...
I november 2004 slap 24 nye kommissærer endelig igennem Europa-Parlamentets nåleøje.
Men først måtte den portugisiske kommissionsformand Barosso bide i det sure æble og udskifte to kommissærer.
Ellers ville parlamentarikerne ikke godkende den samlede kommission. Og så kunne EU-maskinen være gået i stå:
Det er nemlig Kommissionen, som fremsætter lovforslag.
I marts 1999 valgte den samlede kommission faktisk at gå af i stedet for at blive fyret af EU-Parlamentet. Årsagen var, at en rapport dokumenterede, at et par kommissærer var indblandet i omfattende svindel og nepotisme.
EU-Kommissionen holder også øje med, at EU's lovgivning bliver overholdt af unionens lande og institutioner.
For eksempel kan Kommissionen lægge sag an ved EF-Domstolen, hvis Ministerrådets beslutninger strider mod EU-reglerne.
Kommissionen fungerer som EU's ministre. De er udpeget af medlemslandenes regeringer og har hver deres fagområde, for eksempel landbrug eller uddannelse.
Ministerrådet - færdigpakker love ...
Jakkesæt på jakkesæt - og en spadserdragt i ny og næ - træder ud af deres ministerbiler og hilser på tv-kameraerne, inden de forsvinder ind til møder i Ministerrådet.
Ministerrådet er EU's højeste samling, og Rådet færdigbehandler lovforslag.
Rådet ændrer sig fra sag til sag. Hvis der skal tages stilling til forslag om kornproduktion, er det landenes 27 landbrugsministre, der mødes. Er det forslag om EU's udenrigspolitik, samles udenrigsministrene.
Der er ofte et krav, at Rådet skal blive enigt. Nogle gange nægter en minister at stemme for et lovforslag. Derfor trækker møderne tit ud, fordi ministrene skal finde et kompromis. I andre sager kræves der kun et kvalificeret flertal, og her er landene tildelt stemmer ud fra, hvor store de er. Så selvom ministrene ser nydelige ud i deres jakkesæt, foregår der store slagsmål, når Rådet færdiggør EU's love.
EU-Parlamentet - lovgiver og kontrollerer ...
Parlamentet lovgiver i samarbejde med Ministerrådet. Som sidste led stemmer Parlamentet om de love, som Rådet vedtager.
Om igen. Det var meldingen fra Europa-Parlamentet, som i oktober 2004 nægtede at godkende kommissionsformand Barrosos nye hold af EU-kommissærer. Barosso måtte foretage et par justeringer, før han fik godkendt kommissionen for de næste fem år.
Europa-Parlamentet skal ikke kun godkende EU-Kommissionens formand og kommissærer. Det skal også høres i forbindelse med vedtagelse af budgettet, og det skal holde øje med, at EU's gigantiske budget på over 900 milliarder kroner bliver overholdt.
Hvis Parlamentet afviser regnskaberne, kan Kommissionen risikere at blive fyret. I 1999 truede Parlamentet netop med at fyre Kommissionen, hvis den ikke selv ville gå af. Årsagen var en rapport om et par kommissærers omfattende svindel og nepotisme.
Parlamentet lovgiver i samarbejde med Ministerrådet. Som en slags rosin i pølseenden stemmer Parlamentet som den sidste om de love, som Rådet vedtager.
EU's love kan kun gennemføres, hvis et flertal i Parlamentet støtter dem. Fra sommeren 2009 er 13 af de 736 medlemmer er danske. Parlamentarikerne organiserer sig i politiske grupper på tværs af EU – og ikke efter nationalitet.
Parlamentarikerne må ikke samtidigt sidde i parlamentet og det nationale folketing.
EF-Domstolen - EU's Højesteret ...
Det er Domstolens ansvar at slå ned, hvis EU-lovgivningen bliver overtrådt. Domstolen består af 25 dommere.
Det var ulovligt at fyre en dansk kvinde i 1995, fordi hun var gravid. Det fastslog EF-Domstolen i 2002.
Kvinden havde først tabt sagen i byretten, siden vundet den i landsretten, og arbejdsgiveren gik derfor til Højesteret med sagen. Højesteret lod sagen runde EF-Domstolen, og svaret var klart: Det er ulovlig forskelsbehandling at fyre en kvinde, fordi hun venter barn – også selvom kvinden er ansat på tidsbegrænset kontrakt. Den afgørelse skal alle EU-lande følge.
Det er Domstolens ansvar at slå ned, hvis EU-lovgivningen bliver overtrådt. I januar 2007 tabte Danmark fx to sager ved EF-Domstolen.
Domstolen fører ikke sager mellem enkeltpersoner, men en borger kan lægge sag an mod EU's institutioner, hvis en EU-beslutning berører borgeren umiddelbart. En anden mulighed vil være at gå til EU's ombudsmand.
En national domstol kan, som i tilfældet med den gravide kvinde, rådføre sig hos Domstolen.
Det er også muligt for et medlemsland at føre en sag mod et andet EU-land.
Desuden kan Kommissionen føre sag mod et medlemsland eller Ministerrådet, hvis Kommissionen mener, at EU's regler bliver overtrådt.
Domstolen blev oprettet i 1952 og består af 27 dommere, der bliver udnævnt af EU-landenes regeringer.
Domstolens afgørelser kan få betydning for andre lande end lige det land, som sagen handler om. Det gælder bl.a. Metock-dommen, en sag fra Irland. I juli 2008 fastslog EF-domstolen, at unionsborgere og deres familiemedlemmer har ret til at opholde sig, hvor de vil i hele EU. Det betyder, at de også kan blive familiesammenført med deres familie, selv om fx ægtefællen er bosat uden for EU.
De danske regler for retten til familiesammenføring kræver, at ægtefællen er over 24 år gammel, og at parret har større tilknytning til Danmark end et andet land. Men Metock-dommen har alligevel betydning, fordi den har hjemmel i EF-traktatens regler om bl.a. arbejdskraftens fri bevægelighed - en helt grundlæggende regel i EU-samarbejdet.
Regionsudvalget og EØSU - rådgiver på tegnebrættet
Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg er vejen til indflydelse for borgere og (regions)kommuner
Sommetider kan beslutningstagerne i EU synes langt borte for den almindelige borger i et EU-land. Men nogle beslutninger har stor betydning for de fleste borgere, og så er EU ikke længere væk end din altankasse.
Selv om medlemmerne af EU-Parlamentet, Ministerrådet og de fleste i Kommissionen er folkevalgte i hjemlandene, så er der enighed om, at borgerne og kommunerne skal have større indflydelse på beslutninger. Det får de gennem Regionsudvalget samt Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, der hver består af 344 medlemmer.
Regionsudvalget består af borgmestre og byrådspolitikere. De bliver hørt i sager, der har konsekvens for lokale og regionale myndigheder. Tre ud af fire EU-love udføres i dag på lokalt og regionalt plan.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg er talerør for arbejdsgivere, fagforeninger/lønmodtagere, landmænd, forbrugere og andre interessegrupper - populært kaldet "det organiserede civilsamfund". Udvalget bliver hørt i sager med økonomisk og socialpolitisk betydning.