Sæt dit x 7. juni

Søndag 7. juni 2009. Sæt først kryds i kalenderen ved datoen. Og på selve dagen sæt så endnu et kryds - denne gang på en stemmeseddel.
 
Der er valg til Europa-Parlamentet hvert femte år, og nu er det tid til at vælge nye politikere til parlamentet.
 
Danskerne skal vælge 13 parlamentarikere. I dag sidder der godt nok 14 danske medlemmer, men fremover har vi kun 13 ud af 736 pladser. Forklaringen er, at der også skal være plads til de mange nye medlemslandes politikere i parlamentet, og politikere fra 27 EU-lande fylder godt. Derfor har landene besluttet at nedsætte antallet af parlamentsmedlemmer.

Oprindelig havde Danmark 16 pladser i EU-Parlamentet, men i 2004 blev det skåret ned til 14, og nu altså ned til 13.
 
En stor dansk valgkreds
Syv danske partier og to folkebevægelser stiller op til valget.
 
Ved valget er Danmark én stor valgkreds, så uanset hvor vælgerne bor, kan de stemme på de samme kandidater. Ved optællingen bliver partistemmerne fordelt på kandidaterne ud fra hvor mange personlige stemmer, de har fået, og ud fra hvordan partiet eller listen har valgt at stille op.

Alle, der har valgret til Folketinget kan stemme ved EU-Parlamentsvalget. Det gælder også, hvis man er dansk statsborger og bor i et andet EU-land, eller hvis man er statsborger i et andet EU-land, men bor i Danmark. I det tilfælde kan man selv vælge, om man vil stemme på en parlamentariker fra det land, man kommer fra, eller fra det land man bor i.

Valgdeltagelsen ved EU-Parlamentsvalg ligger som regel og svinger omkring de 50 procent i Danmark. Sidste gang, den 13. juni 2004, var den på 47,9.
 
Resultat 7. juni klokken 22.00
Samtidig med, at Danmark stemmer, skal der også vælges nye EU-politikere i alle de andre medlemslande. Valgene holdes over fire dage, fra den 4. til den 7. juni. De fleste afholder dog valget den 7. juni ligesom Danmark.

Men uanset hvilken dato landene stemmer, så må resultaterne først offentliggøres den 7. juni klokken 22.00, når afstemningerne er overstået i alle lande.

Omkring 375 millioner stemmeberettigede borgere i de 27 EU-lande skal i løbet af de fire dage vælge 736 medlemmer til EU-Parlamentet.

Den 18. juni skal Folketinget godkende de 13 nye danske parlamentarikere. Det "nye" EU-Parlament mødes for første gang den 14. juli. Her skal de blandt andet organisere sig i politiske grupper. I øjeblikket er der syv forskellige grupper i EU-Parlamentet, hvor parlamentarikerne samarbejder på tværs af landene. 

Hvad skal de lave?
EU-Parlamentet har tre funktioner:

• Vedtagelse af love foregår i et samarbejde mellem EU-Parlamentet, EU-Kommissionen og Ministerrådet. EU-Kommissionen fremsætter lovforslag, EU-Parlamentet kommer med ændringsforslag, og Ministerrådet, som består af ministre fra alle EU-lande, vedtager dem. 
• EU-Parlamentet skal hvert år sammen med rådet vedtage det kommende års EU-budget. Hvis EU-Parlamentet ikke er enigt med EU-landenes finansministre om budgettet, kan parlamentet forkaste bugettet. Det er sket to gange.
• EU-Parlamentet skal godkende EU-Kommissionen. EU-landene udpeger kommissærerne, men EU-Parlamentet skal godkende den. I 2004 var parlamentet meget kritisk over for nogle af de personer, som var indstillet til at blive kommissær, og allerede inden parlamentarikerne skulle stemme om at godkende dem, trak kommissionens formand forslaget til kommission tilbage. EU-Parlamentet kan også tvinge kommissionen til at gå af ved at vedtage et mistillidsvotum mod den. I 1999 var der udsigt til, at parlamentarikerne ville vedtage et mistilllidsvotum, og alene truslen om det fik kommissionen til at trække sig.

Ændring af tronfølgeloven
Den 7. juni skal danskerne også stemme om et forslag til ændring af tronfølgeloven. Det nuværende Folketing har allerede vedtaget ændringen, og nu skal befolkningen så spørges i en folkeafstemning. Og dernæst skal et nyt Folketing efter næste Folketingsvalg også vedtage ændringen. Først dernæst træder ændringen i kraft.

Ændringen betyder, at der bliver ligestilling i arvefølgen til den danske trone, således at det er den førstefødte, som arver tronen, uanset om det er en prins eller en prinsesse.

Som det er nu, har mænd fortrinsret. Det vil sige, at hvis kronprinsesse Marys og kronprins Frederiks første barn havde været en pige, så var hun blevet overhalet af en eventuel lillebror. Men sådan vil det altså ikke være efter en ændring af tronfølgeloven.