preload loader

Dansk Folkeparti - Imod EU

Vælgerne behøver ikke være i tvivl: Dansk Folkeparti bryder sig ikke om EU!

Partiet har altid været imod EU og er i dag det ene af de to EU-modstanderpartier i Folketinget. Tidligere ønskede partiet - i lighed med Enhedslisten - Danmark ud af EU.

Men i dag accepterer DF dansk medlemskab af EU, men kun af nød. Ifølge partiet giver det mening at samarbejde på en række områder, fx handel, miljø, terrorbekæmpelse og forbrugerbeskyttelse.

På andre områder, især partiets mærkesag - udlændingepolitikken - skal EU overhovedet ikke blande sig i, hvad de enkelte medlemslande beslutter.

Dansk Folkeparti er støtteparti for den EU-venlige borgerlige regering, og det har ofte ført til ballade. Efter at EF-Domstolen i sommeren 2008 afgjorde en sag om retten til familiesammenføringer fra lande uden for EU, har DF truet med at vende tilbage til sin oprindelige holdning, at Danmark skal forlade EU.

Imod tyrkisk medlemskab
DF er imod, at EU udvikler sig til en union, hvor medlemslandene gradvist mister mere og mere magt. Partiet mener, at det europæiske samarbejde "er gået fra at være et praktisk handelssamarbejde til at være et enormt demokrati, der har fjernet sig langt fra befolkningerne...". Partiet ønsker de danske forbehold bevaret.

EU har siden 2005 forhandlet med Tyrkiet om optagelse i EU. I efteråret 2009 skal EU vurdere, hvor tæt Tyrkiet er i forhold til at kunne opfylde EU's krav. Dansk Folkeparti er imod tyrkisk medlemskab af EU. 

Dansk Folkeparti mener principielt, at Europa-Parlamentet bør nedlægges, og magten i stedet overføres til de enkelte landes nationale parlamenter.

 

Send eller anbefal link

 

De tretten

Her er de valgte

Her er de nye danske EU-parlamentarikere, der blev valgt søndag. Danmark går fra at have 14 mandater til at have 13 mandater, og fintællingen af de personlige stemmer har afgjort, præcis hvem det bliver.

 

Gruppedannelse

Voila, her er Deres plads

De 13 danske EU-parlamentarikere skal fordeles på otte grupper i Europa-parlamentet med 736 pladser.

 

Efter valget

Hvem er sejrherre?

8. jun. 2009 12:25

Partilederne havde travlt med at udråbe netop deres parti til sejrherre ved valget til EU-Parlamentet, da de mødtes til afsluttende partilederrunde.

 

Test dig selv

Test dig selv

QUIZ: Hvornår blev Danmark medlem af EF? Hvor mange parlamentsmedlemmer skal vi vælge? Og hvem erklærede unionen for stendød?

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Temaer > 2009 > Europa > Stemmesedlen

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.