preload loader

Folkebevægelsen mod EU - Danmark ud af EU!

Sætter vælgerne kryds ved Folkebevægelsen mod EU, kan de være sikre på, at deres stemmer bliver brugt til at arbejde imod enhver unionsdannelse i EU. Folkebevægelsen mod EU vil have Danmark ud af EU.

Bevægelsen er ikke noget parti, men en tværpolitisk bevægelse, der samler stemmer op fra både højre- og venstrefløjens unions- og EU-modstandere. Der er en tradition for, at medlemmer af Enhedslisten stiller op på bevægelsens liste, men kandidatlisten rummer også radikale unionsmodstandere og politikere med rod i både Venstre, de konservative og Retsforbundet. 

Folkebevægelsen mod EU mener, at EU skader miljø og sundhed. Beslutningsprocessen i EU betyder, at der ind imellem bliver vedtaget forslag, som er direkte skadelige, og som er imod danske interesser, fx at tillade problematiske kemikalier i fødevarer.

Et Danmark uden for EU vil også meget bedre kunne arbejde for fred, demokrati og ligestilling i verden, mener bevægelsen. Det vil betyde, at Danmark kan føre den politik over for omverdenen, som landet og vælgerne ønsker og ikke bare skulle følge den holdning, som EU i fællesskab er blevet enige om.

Tilbage til nodisk samarbejde
Folkebevægelsen mod EU mener, at Danmark i stedet for EU skal vende tilbage til et nordisk samarbejde i stil med det, Danmark var en del af, før landet 1. januar 1973 blev medlem af EF - nu EU. Dengang var Danmark med i handelssammenslutningen EFTA, som stadig eksisterer, og som også har aftaler med EU. Det er et glimrende alternativ til EU, mener bevægelsen.

De fire danske forbehold skal bevares, hvis det står til Folkebevægelsen mod EU, for forbeholdene er med til at holde Danmark uden for dele af unionssamarbejdet.

Folkebevægelsen mod EU betragter Europa-Parlamentet som et "demokratisk misfoster", der skal nedlægges. Der er ikke tale om demokrati, mener bevægelsen. Dels stemmer langt færre ved parlamentsvalgene end ved folketingsvalgene. Dels bliver beslutninger ikke truffet efter folkelig debat, men efter snak med lobbyister i korridorerne og på de bonede gulve i Bruxelles. Altså langt fra vælgerne, mener Folkebevægelsen mod EU.

 

Send eller anbefal link

 

De tretten

Her er de valgte

Her er de nye danske EU-parlamentarikere, der blev valgt søndag. Danmark går fra at have 14 mandater til at have 13 mandater, og fintællingen af de personlige stemmer har afgjort, præcis hvem det bliver.

 

Gruppedannelse

Voila, her er Deres plads

De 13 danske EU-parlamentarikere skal fordeles på otte grupper i Europa-parlamentet med 736 pladser.

 

Efter valget

Hvem er sejrherre?

8. jun. 2009 12:25

Partilederne havde travlt med at udråbe netop deres parti til sejrherre ved valget til EU-Parlamentet, da de mødtes til afsluttende partilederrunde.

 

Test dig selv

Test dig selv

QUIZ: Hvornår blev Danmark medlem af EF? Hvor mange parlamentsmedlemmer skal vi vælge? Og hvem erklærede unionen for stendød?

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Temaer > 2009 > Europa > Stemmesedlen

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.