JuniBevægelsen - Konstruktivt modspil

JuniBevægelsen er ikke lykkelig for EU, men en dansk udmeldelse løser ingen problemer. Og hvis det ikke kan være anderledes her og nu, så lad os i mindste få det bedste ud af medlemskabet. Det er filosofien i Junibevægelsen, og målet er mere demokrati i EU og mindre union.

Bevægelsen stiller i lighed med Folkebevægelsen imod EU kun op til valgene til Europa-Parlamentet og ikke til danske valg. Listen er tværpolitisk.

JuniBevægelsen blev dannet i 1992 efter, at danskerne 2. juni samme år stemte nej til Maastricht-traktaten. I længere tid havde bølgerne gået højt i Folkebevægelsen imod EF - nu EU. Der var uenighed om politikken og taktikken i forhold til EU-modstanden. Og med politikeren Jens-Peter Bonde i spidsen forlod en gruppe medlemmer Folkebevægelsen og dannede i stedet JuniBevægelsen.

EU skal slankes
JuniBevægelsen mener, at det europæiske samarbejde skal ændres markant. EU skal "slankes". Samarbejdsorganisationen skal ikke tage sig af så mange områder, som i dag. Kun ved grænseoverskridende problemer er det naturligt, at EU lovgiver.

I dag bliver det normalt betragtet som en ulovlig handelshindring, hvis et EU-land ønsker at indføre skrappere regler for fx fødevarer og miljø. JuniBevægelsen ønsker, at EU kun skal fastsætte minimumsregler, som de enkelte lande skal opfylde, og at det er muligt for de enkelte lande selv at stramme reglerne. JuniBevægelsen mener også, at EU skal lade hensynet til miljø, mennesker og dyr gå forud for fri bevægelighed og markedskonkurrence.

JuniBevægelsen blev skabt i kølvandet på det danske nej til Maastricht-traktaten for at fastholde nej'et. Året efter stemte danskerne ja til traktaten, der nu havde fået tilføjet de fire danske forbehold, der begrænser Danmarks deltagelse i unionen. JuniBevægelsen ønsker at bevare de danske forbehold.