Jeg var for efterhånden mange år siden på en studietur til Europa-Parlamentet i Bruxelles. Det var her, at det for første gang stod klart for mig, hvad der sker, når man flytter beslutningstagerne så langt væk fra borgerne.
Alle parlamentarikere, vi mødte, forklarede i stolte vendinger om det overdådige EU, men alt der stod tilbage, var et indtryk af ubeskriveligt fråds, hvor en kontorstol kostede 20.000 kroner, og al arbejdstid blev ødslet væk på ubrugeligt bureaukrati.
Det var på det tidspunkt, at det stod klart for mig, at institutionen EU aldrig har følt et ansvar over for den europæiske befolkning, og at jo længere væk man flytter magten fra borgerne, jo mere skødesløst bliver magten også forvaltet.