Jeg har altid brændt for miljøet og global solidaritet. Oprindeligt var jeg indædt EF-modstander, EF var de riges sammenrotning mod de fattige! Jeg meldte mig ind i SF dagen efter folkeafstemningen om EF-medlemskabet i 1972.
Det var imidlertid modstanden mod atomkraft, der fik mig til aktivt at gå ind i politik. De mange kampe for miljøet, naturen og vedvarende energi lærte mig efterhånden, at det europæiske samarbejde er vores eneste mulighed for at nå målene for miljøet. Men ligesom i Folketinget afhænger resultatet i EU af de politiske magtforhold.
Trods højrefløjens flertal de sidste fem år i Europa-Parlamentet har mit arbejde i miljøudvalget bekræftet mig i, at skal vi virkelig gøre en seriøs indsats mod global opvarmning, så er det gennem det fælles samarbejde i EU, det kan muliggøres. Arbejdet med EU's klimapakke viste også, hvor stor indflydelse Den Grønne Gruppe - som SF er medlem af i Europa-Parlamentet - har, når man kæmper benhårdt for sine mærkesager og har argumenterne og dokumentationen i orden. Vi ville gerne have lavet en endnu mere ambitiøs klimaplan, men vi kom så langt, vi kunne i et parlament domineret af højrefløjen.
Hvis vi sammentænker løsningen af klimakrisen og finanskrisen, har vi en enestående mulighed for at løse dem begge. SF har derfor sammen med Europas grønne partier fremlagt en grøn vækstplan for Europa, der på fem år vil skabe fem millioner grønne job i EU.