preload loader
Dan Jørgensen, spidskandidat for Socialdemokratiet til EU-Parlamentsvalget

Dan Jørgensen, spidskandidat for Socialdemokratiet til EU-Parlamentsvalget.

© Socialdemokratiet

 

Dan Jørgensen (Socialdemokratiet)

 

Dan Jørgensen er uddannet cand. scient. pol ved Aarhus Universitet i 2005. I 2002 var han på studieophold ved University of Washington (Political Science and Public Administration).

Han genopstiller til Europa-Parlamentet, hvor han blev valgt ind i 2004.

Dan Jørgensen er medlem af De Europæiske Socialdemokraters Gruppe i Europa-Parlamentet.

Han er medlem af følgende parlaments-udvalg:

  • Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (næstformand)
  • Budgetkontroludvalget
  • Delegationen for Forbindelsen med Japan

Dan Jørgensen har arbejdet i Socialdemokratiets folketingsgruppes analyse- og informationsafdeling. Men han har også prøvet kræfter med job som murerarbejdsmand, hotelreceptionist og bryggeriarbejder.

Han har skrevet flere publikationer om EU-spørgsmål og fået udgivet bøger, senest i 2009: "Mellem Mars og Venus - EU's rolle i fremtidens verdensorden" og "Politikere med begge ben på jorden hænger ikke på træerne" - om humor i politik.

Dan Jørgensen om EU

Som forholdsvis nyvalgt medlem af EU-Parlamentet fik jeg til opgave at forhandle nye regler i hus om, hvilke kemiske stoffer der må være i børns legetøj. Jeg skulle forhandle på vegne af den 220 medlemmer store socialdemokratiske gruppe i EU-Parlamentet, og det var min første rigtige "hard core" forhandling.

Det blev en hård kamp - men jeg vandt.

Mit krav om at forbyde de kræftfremkaldende phtalater i børns legetøj, gik efter drøje slagsmål igennem. Jeg var pavestolt. Specielt da Svend Auken ringede og sagde: "Godt gået. Der overhalede du mig indenom".

Mest glad blev jeg dog over en sms, jeg fik fra min søster: "Har lige læst, at min bror har forbudt farlige kemikalier i sin lille nevøs legetøj. Elsker dig".

 

Send eller anbefal link

 

De tretten

Her er de valgte

Her er de nye danske EU-parlamentarikere, der blev valgt søndag. Danmark går fra at have 14 mandater til at have 13 mandater, og fintællingen af de personlige stemmer har afgjort, præcis hvem det bliver.

 

Gruppedannelse

Voila, her er Deres plads

De 13 danske EU-parlamentarikere skal fordeles på otte grupper i Europa-parlamentet med 736 pladser.

 

Efter valget

Hvem er sejrherre?

8. jun. 2009 12:25

Partilederne havde travlt med at udråbe netop deres parti til sejrherre ved valget til EU-Parlamentet, da de mødtes til afsluttende partilederrunde.

 

Test dig selv

Test dig selv

QUIZ: Hvornår blev Danmark medlem af EF? Hvor mange parlamentsmedlemmer skal vi vælge? Og hvem erklærede unionen for stendød?

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Temaer > 2009 > Europa > Stemmesedlen

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.