Jeg blev medlem af EU-Parlamentet den 1. januar 2007. Det faldt sammen med Rumæniens og Bulgariens optagelse i EU. Så ved det første plenarmøde i Strasbourg bød parlamentets formand officielt velkommen til Rumænien, Bulgarien … og Søren Søndergaard.
Derefter gik han over til at tale om, hvor glad han var for, at Rumænien og Bulgarien havde besluttet sig for at ”tilslutte sig Europa”. Her nævnte han dog ikke mig. Men jeg kunne ikke lade være med at tænke over, hvad min geografilærer i folkeskolen mon ville have sagt til det.
”Tilslutte sig Europa”? Kan man det? Er Europa ikke en geografisk størrelse, som man enten er en del af eller ej? Kan man forestille sig Burkina Faso ”tilslutte sig Europa”? Eller måske mente han i virkeligheden bare EU?
Denne sammenblanding mellem Europa, som er en geografisk realitet bestående af cirka 50 lande, og så EU, som er en politisk organisation bestående af godt halvdelen, er meget konsekvent blandt EU-eliten. Derfor kalder de sammenslutningen ”Den Europæiske Union”, deres parlament for ”Europa-Parlamentet”, deres flag for ”Europaflaget” og deres nationaldag for ”Europa-dagen”.
Til en resolution om professionel fodbold stillede en østrigsk socialdemokrat, Christa Prets, ligefrem forslag om, at EU-Parlamentet skulle insistere på, ”at Europaflaget hejses og Europahymnen afspilles ved europæiske fodboldfinaler, blandt andet finalen i Champions League og EM-finalen”.
Man ser det for sig: Rusland møder Tyrkiet i EM-finalen … og EU-flaget går til tops. Eller norske Viking møder schweiziske Grasshoppers i Champions League … og EU’s nationalmelodi afspilles. Ingen af landene er ganske vist med i EU, men hvad betyder det for store ånder!
Søndag den 7. juni er der valg til ”Europa”-Parlamentet. Jeg håber, at folk vil gå hen og stemme. Og meget gerne på en kandidat, som hverken lider af geografisk uvidenhed eller af storhedsvanvid. Heller ikke når det gælder EU!