ComponentCode

Peter Helles Eriksen © Scanpix

 

Lagt på af: 

 

Medlemmer forlader R efter Bondam-aftale

20. nov. 2009 17.17  Opdat.: 20. nov. 2009 17.32

Den massive kritik har siden tirsdag haglet ned over den københavnske borgmester Klaus Bondam - og nu vælger flere partimedlemmer at sige 'nok er nok' oven på Bondams konstitueringsaftale med Dansk Folkeparti i København.

Det betyder, at 39 siden tirsdagens kommunalvalg har meldt sig ud - og flere af dem med en personlig hilsen til Bondam.

- Ud af de 39 angiver 26 Klaus Bondam som årsagen til deres udmeldelse. Men det er ikke usædvanligt. Andre gange er det andre ting, der får folk til at melde sig ud, siger sekretariatschef hos de radikale, Jesper Gronenberg, til Nyhedsbureauet Newspaq.

Udmeldinger må svide
Men udmeldingerne må svie hos hovedpersonen selv, vurderer Elisabet Svane, politisk redaktør på avisen.dk.

- Det ser ikke godt ud, og det er rigtig, rigtig ubehageligt for Bondam. Det er dog ikke tal, som jeg ville gå i baglås over, hvis jeg var radikal partiformand. 26 er ikke så voldsomt, ovenpå så massiv en storm, som Bondam er ude i, siger hun til Newspaq.

Massive problemer hos liste B
Medlemmers farvel til Bondam understreger samtidig liste B's massive problemer generelt, mener hun.

- De radikale er et parti, der ligger ned. I Holbæk, der er en radikal højborg, har de tabt borgmesterposten. Det eneste, partiet har tilbage i kommunalpolitik, er Bondams borgmesterpost, som medlemmer nu forlader partiet på grund af. De radikale er i store vanskeligheder, siger Svane.

Har vundet tre medlemmer
Midt i vælgernes raseri over Bondams politiske nærkontakt med Dansk Folkeparti er der dog også danskere, der er blevet tiltrukket af de radikales særprægede kamp om en borgmesterpost i København.

Mens 39 har meldt sig ud af partiet siden tirsdagens valg, har 42 faktisk meldt sig ind, oplyser Jesper Gronenberg.

- Så vi har vundet tre. Det er ikke udsædvanligt omkring et valg, at det går frem og tilbage, siger sekretariatschef Jesper Gronenberg.

I alt har de Radikale nu knap 7.400 medlemmer.


 

Send link til:

 

TV- og radio

Seneste valgnyheder

 
 

Ja til skolelukninger

Ja til skolelukninger

Det er ikke populært at tale om skolelukninger op til kommunalvalget. DR Nyheder har spurgt landets borgmestre, om de vil lukke skoler. Her kan de se, hvem der svarede ja.

 

Flyt familien

Flyt din familie til en anden kommune og se om I sparer penge - eller om det koster mere.

 
Untitled

Vidste du at ...

I 2005 stemte 32 procent af vælgerne på et andet parti ved kommunalvalget end ved folketingsvalget.
<< Forrige Næste >>
 

Dit sunde valg

Her kan du læse om alle de områder af valget, der handler om sundhed og sygdom.

 

Dine nyheder om valget

Dine nyheder om valget

Nu kan du være med til at præge nyhederne op til kommunalvalget. Vi leder efter lyttere og seere, som kan hjælpe med ideer og gode historier.

 
Untitled

Vidste du at ...

Der bliver brugt blyanter i stemmeboksene. Hvis der blev brugt kuglepen eller tusch, kunne man risikere, at krydset tværede ud, så stemmesedlen blev ugyldig.
<< Forrige Næste >>

Feed til dit site

DR tilbyder kommuner, biblioteker, kandidater og alle andre interesserede et feed, der viser, hvem der stiller op i kommunen. Feedet kan man lægge ind på sit eget site.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Temaer > 2009 > KV09

© Copyright DR 2010. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.