Du stemmer som du taler
01. dec. 2009 08.31 Borgmestrene i Vestjylland er borgerlige, mens de i Østjylland er socialdemokrater. Sådan kan man groft sagt inddele de jyske borgmesterposter efter kommunalvalget 17. november.
Kigger man nærmere på det politiske danmarkskort, kan man imidlertid også se, at partifarverne illustrerer en knap så politisk bestemt afgrænsning i det danske land. Borgmesterkæderne følger således en af de gamle traditionelle dialektgrænser, nemlig fordelingen af det danske stød, skriver netsiden videnskab.dk.
Stemmerne ved valget fulgte stødgrænsen
Det er stødet, der gør forskellen på udtalen af ordene 'mand' og 'man' såvel som de ellers ens udseende ord tal og tal. Det ene er bydeform af verbet 'at tale', mens det andet bruges til at angive en mængde. Stødet er et særkende for dansk, som man finder meget sjældent i andre sprog, ligesom det kan være meget svært for udlændinge at lære den præcise brug.
I visse dele af Jylland har man imidlertid ikke kun det fællesdanske stød, men også det såkaldte vestjyske stød.
- Hvor det fællesdanske stød især falder på enstavelsesord, falder det vestjyske stød på ord, der historisk har været tostavelsesord. Man siger op, men o'op i stedet for oppe, og en hat, men flere ha'at, fortæller lektor Asgerd Gudiksen fra Afdeling for Dialektforskning på Københavns Universitet.
Forskel mellem øst og vest
Det er især fordelingen af det vestjyske stød, der nemt kan genkendes på kommunernes partifarver. Ser man på det politiske danmarkskort efter valget, kan man se, at stort set hele Vestjylland samt kommunerne i trekantsområdet ved Vejle og Fredericia er borgerlige, og det er i netop de områder, at det vestjyske stød forekommer.
Asgerd Gudiksen forklarer, at der i gamle dage har været en kulturforskel mellem beboerne i det kuperede Østjylland og det sandede Vestjylland, og dialektgrænserne afspejler de forhold.
Fælles eller intet stød: Så får man socialdemokrater
I de områder af Jylland og Fyn, hvor man traditionelt har haft det almindelige fællesdanske stød eller slet intet stød, er borgmestrene i stedet socialdemokrater. På Sjælland kan man dog ikke se noget egentligt sammenfald.
Asgerd Gudiksen tvivler da også på, at der er en konkret sammenhæng mellem de gamle stødgrænser og stemmefordelingen.
- Dialekterne er stærkt på retur, og der kan derfor næppe være en egentlig sammenhæng. Grænsen repræsenterer nemlig de traditionelle dialekter, som man talte før Første Verdenskrig. En moderne sprogbruger vil veksle mellem det vestjyske stød og måske kun have det i enkelte af de ord, som ellers havde vestjysk stød i de traditionelle dialekter. Og mange, især unge, taler slet ikke dialekt mere, siger Asgerd Gudiksen.