Landets 98 kommuner er borgernes primære indgang til det offentlige.Kommunernes opgaver:
Folkeskoler
Specialundervisning
Børnepasning
Ældrepleje
Sundhed (herunder sygdomsforebyggelse og genoptræning)
Beskæftigelse (herunder jobcentre)
Det sociale område (syge, handicappede, stofmisbrugere, dårligt stillede borgere, udsatte børn og unge)
Kommuneveje (har overtaget ansvaret for størstedelen af de tidligere amtsveje)
Natur og miljø og planlægning
Folkeregisteret
Kommunale beredskaber (brand og redning)
Kultur (museer og biblioteker)
Borgerbetjening (pas, kørekort, digital signatur)
Ofte også forsyning af el, vand og varme
Kommunerne får penge fra staten gennem bloktilskud, gennem skatter betalt af borgerne og virksomheder, og gennem afgifter til eventuelle forsyningsvirksomheder.
Byrådet/kommunalbestyrelsen er det øverste organ i kommunen med borgmesteren i spidsen. Antallet af medlemmer afhænger af, hvor mange indbyggere kommunen har. De folkevalgte politikere forhandler om sager i forskellige udvalg, og oftest når de til enighed i sagerne i selve værkstederne – altså udvalgene. Alligevel kan der godt opstå heftig debat, når selve forslaget skal behandles i byrådssalen. Som oftest indgår partierne brede forlig. Det gælder også ved budgetforhandlingerne i sensommeren.
Mange sager bliver dog også klaret administrativt af de kommunalt ansatte.
Der er valg til kommunalbestyrelserne hvert fjerde år. De folkevalgte skal bo i kommunen.
Ved kommunalreformen i 2007 overtog de nye storkommuner en række opgaver fra de tidligere amter, men de fem regioner har stadig store og vigtige ansvarsområder:
Sundhedsvæsenet med sygehuse og behandlingspsykiatri
Sygesikringen (betaler for behandling hos praktiserende behandlere: alment praktiserende læger og speciallæger - giver tilskud til tandlægebehandling, kiropraktik, fysioterapi og medicin m.m.)
Drift af institutioner på social- og specialundervisningsområdet (herunder de institutioner, som de nye storkommuner ikke ønskede at overtage i forbindelse med kommunalreformen i 2007).
Regional udvikling (Erhvervsfremme, turisme, natur og miljø, beskæftigelse, uddannelse og kultur, udvikling i udkantsområder og landdistrikter)
Jordforureningskortlægning og råstofkortlægning og –planlægning
Kollektiv trafik med bus og privatbaner (trafikselskaber oprettet i samarbejde med kommunerne)
Regionerne kan ikke selv inddrive skatter, sådan som de tidligere amter kunne. De modtager i stedet penge fra de statslige bloktilskud og fra kommunerne. Desuden modtager regionerne såkaldt aktivitetsbestemt tilskud fra både staten og kommunerne afhængigt af, hvor effektive regionernes sundhedsvæsen er til at løse opgaverne.
Regionernes øverste organ er de fem regionsråd med 41 medlemmer i hvert og med regionsrådsformændene i spidsen. Politikerne vælges for fire år ad gangen, og de skal bo i den region, de er valgt i.