preload loader
ComponentCode

Skrevet af: 

 

Et Døgn for Folkeskolen

 

Fem dage før kommunalvalget går i luften medvirker spidskandidater fra Silkeborg i et TV-eksperiment, hvor folkeskolen er i fokus. I et døgn bliver politikerne buret inde på Langsøskolen i Silkeborg, mens DR sender live - bortset fra når de er hjemme for at sove.

Ni af Silkeborgs ti spidskandidater har sagt ja tak til at deltage i eksperimentet, som skal få politikerne til at begrave stridsøksen og i fællesskab formulere en vision for folkeskolen anno 2019.

Skoleskemaer på dagsordenen
Torsdag den 12. november kl. 16:00 bliver politikerne lukket inde i håndarbejdslokalet på Langsøskolen, hvorefter de såkaldte ressourcepersoner professor Hans Henrik Knoop fra Danmarks Pædagogiske Universitet, fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, nyhedschef Ulrik Haagerup og skoleleder Kjeld Kromand holder oplæg, mens mediator Lars Fridberg hjælper med at holde politikerne på samarbejdssporet. 24 timer senere slippes politikerne ud i friheden igen til valgkampens slutspurt.

Hvis alt går efter planen, medbringer de ikke bare en vision, som det nye byråd kan arbejde videre med, men også to konkrete skoleskemaer. Et for en elev i 1. klasse og et for en elev i 9. klasse anno 2019. Det betyder, at politikerne blandt andet er nødt til at tage stilling til, om der skal skrues op for de kreative fag, matematik eller indføres helt nye fag i skolen.

Følg med LIVE
Tre kameraer og mikrofoner sørger for, at interesserede kan følge slagets gang på her på sitet. Derudover sender Radioavisen, TV Avisen og DR UPDATE direkte fra håndarbejdslokalet flere gange i løbet af de to dage. Vært på TV AVISEN Lillian Gjerulf Kretz er vært for eksperimentet, og vi kan allerede nu love et brag af en afslutning fredag kl. 16:00!

Efter eksperimentet sørger DR for, at Undervisningsministeriet får visionen og de to skoleskemaer med opfordring til at sende det ud til landets øvrige nyvalgte byråd som inspiration. Måske får de også lyst til at springe ud som rigtige politikere og være visionære i forhold til folkets skole.

Kom indenfor og deltag i debatten
Vi inviterer dig indenfor i det tætpakkede program via webcam og chat. Du kan chatte med politikerne torsdag kl. 20:15-20:30 og fredag kl. 16:30 - 17:00 og følge med live hele døgnet. Derudover kan du komme med dine kommentare nederst på sitet, som vil blive inddraget løbende og du kan også følge med i vores statusopdatering.

Kan det lade sig gøre at finde et kompromis ved at lytte, forstå og sammen søge løsninger?

Velkommen til "Et Døgn for Folkeskolen”

Send eller anbefal link

 

TV- og radio

Chat med kandidaterne

Chat med kandidaterne

Chatten er åben torsdag den 12. kl. 20:15 - 20.30 og fredag den 13. kl. 16:30 - 17:00. Husk at skrive navn på den kandidat du vil spørge, efterfulgt af dit spørgsmål.

 

Webcam - LIVE

Webcam - LIVE

Kom helt tæt på deltagerne og debatten - følg debatten live fra håndarbejdslokalet!

 

Fakta om folkeskolen

Børn der leger
  • Der er omkring 600.000 elever i de danske folkeskoler og specialskoler.
  • En elev i folkeskolen koster cirka 60.000 kroner.
  • Antallet af almindelige folkeskoler i Danmark er omkring 1.600.
  • Regner man specialskolerne med, er antallet af skoler cirka 1.800.
  • Der er cirka 51.500 lærere ansat på de danske skoler.
 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Temaer > 2009 > KV09 > 24timer

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.