Ballerup kommune
Socialdemokraterne sidder tungt på Ballerup Kommune med by-kongen Ove E. Dalsgaard ved roret.
Han har været Ballerups borgmester gennem 28 år og er Danmarks ældste borgmester.
Socialdemokraterne har 15 ud af 25 pladser i kommunalbestyrelsen, og sidste gang gik det da også tilbage for partiet.
Men der skal et jordskred til for at vælte Dalsgaard af pinden.
Oppositionen vil slå på, at børnefamilierne er blevet hårdt ramt på besparelser på daginstitutioner.
Socialdemokraterne vil forsvare sig med, at det er udligningsreformen - altså den måde rige kommuner sender penge til fattige kommuner - som altid rammer Ballerup hårdt.