preload loader
ComponentCode

Gribskov kommune

I Gribskov, den største kommune i Nordsjælland, skal der nu kun vælges 23 medlemmer af byrådet mod 27 tidligere.

Det betyder, at de mindre partier vil få sværere ved at komme ind end tidligere.

Venstre ved magten
Borgmesteren i sammenlægningskommunen Gribskov er fra Venstre og hedder Jannich Petersen.

Han er den gamle borgmester i Græsted-Gilleleje, som sammen med Helsinge blev til Gribskov.

Venstre har et absolut flertal på 15 medlemmer i landkommunen, men på grund af det formindskede byråd er der flere, især Dansk Folkeparti, der vejer morgenluft for at vriste magten fra Jannich Petersen.

En meget bred budgetaftale for 2010 har dog skaffet en tilsyneladende borgfred.

Emner i valgkampen
Emner i valgkampen kan blive tackling af ældrebyrden og færre indbyggere, flere skoler, forringelser for børnene og så en endnu bedre sammensmeltning af de to gamle kommuners standarder.

Kendisser på listerne
Det er også i Gribskov Kommune at vores statsministerfrue, Solrun Løkke Rasmussen, stiller op.

En anden kendis er badmintonspilleren Poul Erik Høyer.

 

Send eller anbefal link

Gribskov: Politik

Jannich Petersen fra Venstre er borgmester i Gribskov Kommune.

Byrådet består af 27 medlemmer:

  • Venstre: 14
  • Socialdemokraterne: 6
  • SF: 3
  • Dansk Folkeparti: 2
  • Konservative: 1
  • Radikale: 1

Gribskov Kommune bestod før kommunalreformen af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner.

 
 

Byråd på skrump

14 kommuner får færre politikere i byrådet efter valget:

  • Brønderslev går fra 29 til 27 medlemmer
  • Egedal går fra 27 til 21 medlemmer
  • Frederikssund går fra 27 til 23 medlemmer
  • Furesø går fra 25 til 21 medlemmer
  • Gribskov går fra 27 til 23 medlemmer
  • Halsnæs går fra 25 til 21 medlemmer
  • Horsens går fra 31 til 27 medlemmer
  • Ikast-Brande går fra 27 til 25 medlemmer
  • Langeland går fra 25 til 15 medlemmer
  • Lemvig går fra 25 til 21 medlemmer
  • Rudersdal går fra 27 til 23 medlemmer
  • Stevns går fra 27 til 19 medlemmer
  • Struer går fra 25 til 21 medlemmer
  • Varde går fra 31 til 25 medlemmer

Kilde: Kommunernes Landsforening

 

TV- og radio

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Temaer > 2009 > KV09 > Kommuner

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.