preload loader
ComponentCode

Halsnæs kommune

En af de borgmestre, der blev placeret mest sikkert i sadlen ved valget i 2005, er so-cialdemokraten Helge Friis i Halsnæs.

Han fik næsten 4000 personlige stemmer og trak et absolut flertal hjem for socialdemokraterne på 13 ud af 25 medlemmer i kommunalbestyrelsen.

Kan S beholde flertallet?
Spørgsmålet er så nu, om S-flertallet holder i sammenlægningskommunen, som begyndte sit liv med det lidet mundrette Frederiksværk-Hundested Kommune, men efter en folkeafstemning skiftede til Halsnæs.

Venstre tror i hvert fald på et systemskifte baseret på stemmetallet fra det sidste folketingsvalg, men S, SF og de Radikale er gået i valgforbund.

Kommunalbestyrelsen beskæres fra 25 medlemmer til 21, og det kan ramme især de radikale og andre små partier.

Økonomi trækker tænder ud
Økonomien er trængt i den nordvestsjællandske kommune, som har været præget af det tidligere Stålvalseværks op- og nedture med udenlandske ejere.

Også de ændrede opgaver for de nye kommuner har trukket tænder ud og vil præge valgkampen.

Desuden vil indsatsen over for de arbejdsløse fylde en del.

 

Send eller anbefal link

Halsnæs: Politik

Borgmester i Halsnæs Kommun hedder Helge Friis, Socialdemokraterne.

Byrådet består i dag af 25 medlemmer:

  • Socialdemokraterne: 13
  • Venstre: 4
  • SF: 2
  • Dansk Folkeparti: 2
  • Løsgængere: 2
  • Radikale: 1
  • Konservative: 1

Antallet af medlemmer bliver sat ned til 21 medlemmer.

Kommunen er sammenlagt af Frederiksværk og Hundested kommuner.

 

Halsnæs: Virksomheder

  • Stærste virksomheder i Halsnæs:
  • Dansteel A/S
  • Duferco Danish Steel A/S
  • Frederiksborg Linnedservice A/S
 

Halsnæs: Attraktioner

  • Knud Rasmussen Hus i Hundested.
  • Økosamfundet Dyssekilde i Thorup
  • Kulturhuset Gjethuset i Frederiksværk
  • Krudtværksmuseet
 

Halsnæs: Uddannelse

  • I Halsnæs Kommunr er der gymnasium, HF og teknisk skole, men ingen videregående uddannelsesinstitutioner.
 

Halsnæs: Bysbørn

  • Johan Frederik Classen (1725-1792): Generalmajor og godsejer, Frederiksværks grundlægger
  • A.F. Tscherning (1795-1874): Født i Palæet i Frederiksværk, krigsminister og politiker
  • Egil Georg Harder (1917-1997): Pianist og komponist. Lavede "Juletræet med sin pynt".
  • Åse Hansen (1893-1981): Forfatter
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Temaer > 2009 > KV09 > Kommuner

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.