Odsherred Kommune
Den nuværende socialdemokratiske borgmester, Finn Madsen, har rigtig gjort i nælderne på det seneste.
Blandt andet forlængede han en lejekontrakt i 10 år, hvor kvadratmeter-prisen er på niveau med Kongens Nytorv.
Og de kommunale medarbejdere, der sad i lejemålet, skal slet ikke være der i fremtiden.
Men nu skal Odsherred have ny borgmester.
Og det bliver enten folketingsmedlemmet Thomas Adelskov fra Socialdemokraterne eller Morten Egeskov fra Venstre.
Dispensation til Adelskov
Spørgsmålet er om Madsens fadæser smitter af på det socialdemokratiske folketingsmedlem Thomas Adelskov, der stiller op efter Finn Madsen?
Adelskov vil kun opgive Christiansborg, hvis han bliver borgmester.
Samtidig forbyder Socialdemokraterne dobbelt-mandater og smed blandt andet Freddy Blak ud på den konto.
Men Adelskov har fået partistyrelsens løfte om dispensation, så han kan fortsætte som folketingsmedlem, hvis han ikke bliver borgmester.
Venstre ude i hård valgkamp
Venstre stiller med Morten Egeskov som spids.
Partiet satser hårdt på borgmesterposten.
Og Egeskov har ført hård valgkamp i flere år.
Odsherred: Bysbørn
-
Christian Poulsen - fodboldspiller
-
Morten Frost - badmintonspiller
-
Ole Olsen - grundlægger af Nordisk Film
-
Ernst Trier - grundlægger af Vallekilde Højskole
-
Sigurd Svane - maler
-
Georg Frederik Otto Zytphen Adler - initiativtager til inddæmning af Lammefjorden