preload loader
ComponentCode

Ringsted Kommune

Som svar på spørgsmålet "hvem bliver borgmester i Ringsted kommune, lyder det:

Enten fortsætter Niels Ulrich Hermansen fra Venstre eller også tager Svend Erik Jacobsen fra Socialdemokraterne over som ny på posten.

Aftale mellem V og A
Den nuværende Venstre-borgmester Niels Ulrich Hermansen har aftalt med Socialdemokraterne, at det største parti får borgmesterposten.

Det vil sige, at hvis liste A bliver størst, mister Hermansen borgmesterposten.

Ny socialdemokrat
Og Socialdemokraterne har igen skiftet borgmesterkandidat:

Den ukendte politimand Svend Erik Jacobsen skal forsøge at gøre sit parti til det største.

Og den indgåede aftale mellem S og V betyder, at han ikke får borgmesterposten selvom han eventuelt skulle blive størst sammen med SF.

Samarbejde generer DF
På det seneste er der indgået budgetforlig mellem de borgerlige, Socialdemokraterne og SF.

Og det er til stor irritation for Poul Nødgård fra Dansk Folkeparti, der efter Christiansborg nu søger genopstilling til byrådet i sin hjemby.

Han skal genoprette roen i DF efter de to nuværende byrådsmedlemmer har forladt partiet.

Uro og mange små partier
Men det er ikke kun i Dansk Folkeparti, der er uro. Det præger hele den politiske situation i kommunen.

Ringsted er den kommune i regionen, der oftest skifter borgmester.

Og den politisk urolige kommune har mange småpartier, som de store er afhængige af.

Måske vil aftalen mellem A og V gøre op med de mange småpartier.

Eller måske vil der være mange sofa-vælgere, fordi der ingen synlige forskelle er på de to blokke.

 

Send eller anbefal link

Ringsted: Politik

Borgmesteren i Ringsted er Venstre-mand og hedder Niels Ulrich Hermansen.

Byrådet består af 21 byrådsmedlemmer:

  • Socialdemokraterne: 7
  • Venstre: 7
  • Løsgængere: 2 
  • Konservative: 2
  • SF: 2
  • Radikale. 1
  • Liberal Alliance: 1

Der er 32.371 borgere i kommunen (23.591 vælgere).

 
 

TV- og radio

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Temaer > 2009 > KV09 > Kommuner

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.