preload loader
ComponentCode

Roskilde kommune

Domkirkebyen er en vaskeægte gyser med Socialdemokraterne og Venstre som næsten lige store partier i kommunalbestyrelsen, der består af 31 mandater.

S har borgmesterposten
Socialdemokraterne har - i kraft af et rødt flertal sammen med SF - borgmesterposten i sammenlægningskommunen i form af Poul Lindor Nielsen, den gamle borgmester i Ramsø.

Men Venstre, som tabte borgmesterkæde i 2005, går benhårdt efter et systemskifte med Evan Lynnerup i spidsen.

De er dog oppe mod, at Poul Lindor Nielsen har skaffet politisk ro ved at indgå et meget bredt budgetforlig og gå i valgforbund med de radikale.
 
Emner i valgkampen
I valgkampen vil borgmesterens ledelsesstil, som kaldes enerådig, blive et emne.

Desuden er forholdene på daginstitutionerne og det stigende antal ældre meget til debat.
 
DF's byrådsmedlem smidt ud
Dansk Folkeparti fik i øvrigt smidt deres ene byrådsmedlem ud, fordi han ikke straks afviste en ansøger fra Dansk Front, som i virkeligheden var en journalist fra Ekstra Bladet.

Finn Larsen stiller nu op som løsgænger i samarbejde med den sidste DF´er i byrådet - der er hans datter.

Kvinderne stiller ikke op
Roskilde er underligt nok en kommune, hvor det er meget svært at få kvinder til at stille op.

 

Send eller anbefal link

Roskilde: Politik

Roskildes borgmester hedder Poul Lindor Nielsen og er fra Socialdemokraterne.

Byrådet består af 31 medlemmer:

  • Socialdemokraterne: 11 medlemmer
  • Venstre: 9 medlemmer
  • SF: 4 medlemmer
  • Konservative: 3 medlemmer
  • Radikale: 1 medlem
  • Dansk Folkeparti: 1 medlem
  • Enhedslisten: 1 medlem
  • Løsgænger: 1

Kommunen bestod før kommunalreformen af Gundsø, Ramsø og Roskilde kommuner.

 

 

TV- og radio

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Temaer > 2009 > KV09 > Kommuner

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.