preload loader
ComponentCode

Aalborg Kommune

Selvom Socialdemokraterne i Aalborg med 15 mandater er meget tæt på flertallet, så har byrådsarbejdet ikke været præget af de meget snævre flertals-politik.

De fleste af budgetterne har samlet stort flertal i byrådet, mens det er andre mindre sager, som er blevet brugt til politiske markeringer.

Problem-sager i kommunen 
Det gælder blandt andet det kommunale tilskud til Karolinelund, som har bragt de konservative i haserne på socialdemokraterne.

Og det gælder i sagen om det stærkt kritiserede salg af Østre Havn, som entreprenør A. Enggaard ifølge eksperter har fået alt for billigt.

Det gælder i sagen fra Mou, hvor et forældrepar senere blev dømt for at have mishandlet et barn, som burde have været tvangsfjernet.

Og det gælder i sagen om stadion-drabet, hvor kommunen er blevet kritiseret for ikke at have taget hånd om den 15-årige drabsmand, og hele gruppen af unge fra Kennedy-arkaden.

Stjernestunder
Men der har også været stjernestunder de seneste fire år.

Åbningen af Utzoncenteret på havnen satte Aalborg på Danmarkskortet.

Samtidig kan placeringen af Ikea med 300 arbejdspladser i Aalborgs sydlige del give glade stunder. At det efterlader et uløst trafikalt problem i City Syd er så en helt anden problematik.

Nordkraft - den store kulturelle satsning - er ved at være på plads og et nyt stort butikscenter i Aalborg midtby åbner snart.

Fremtidens udfordringer
En af udfordringerne for den nye Aalborg kommune er dog at sikre, at borgerne i hele den nye Aalborg Kommune føler sig tilgodeset.

Udviklingen går stærkt omkring Aalborg, der også som studieby vokser, mens det kniber andre steder - blandt andet i Hals.

Her ulmer utilfredsheden med en række beslutninger for havnen i Hals.

Duellen mellem S og V
Aalborgs borgmester siden 1998 Henning G Jensen står stærkt.

Så strækt at hans formentlig klareste rival - Venstres spidskandidat Mariann Nørgaard - er dømt ude af partiets næstformand Kristian Jensen.

Han har ganske vist siden trukket i land siden. Men sagt er sagt.

Ved valget i 2005 tabte Mariann Nørgaard stort til Henning G. Jensen.

Derfor er dette valg en kæmpe udfordring for Mariann Nørgaard, som er teknisk rådmand - en rådmandspost som ofte har mange problemsager.

SF har kvinderne øverst
SF stiller denne gang uden partiets profil Henrik Thomsen, som forlader politik.

Byrådsmedlem Anne Dorte Krog er spidskandidat på en liste, som har tre kvinder på de øverste pladser.

Derudover stiller blandt andre den tidligere formand for Aalborg Lærerforening Bjarne Krogh op på listen.

Øvrige kandidater
En af Henning G. Jensens trofaste støtter - den radikale Preben Pedersen - stopper også ved dette valg.

Byrådsmedlem Daniel Nybo Andersen er i stedet spidskandidat, men om han kan klare de radikale skær i en tid med modvind for partiet er et åbent spørgsmål.

Det radikale valgresultat er ikke uden betydning for Henning G. Jensen, hvis Socialdemokraterne får et dårligt valg.

Derfor er de Radikale gået i valg-samarbejde med Kristendemokraterne og Liberal Alliance for at undgå stemmespild.

Vibeke Gamst er igen spidskandidat for De Konservative, og Tommy Eggers er i toppen af Dansk Folkepartis liste.

Er der også plads til de små partier?
Enhedslisten stiller med Lasse P. N. Olsen som som spidskandidat.

Fremskridtspartiet har også meldt sig klar med en liste med partiets landssekretær Ernst Simonsen som spidskandidat.

Og Anders Gravers fra "Stop Islamiseringen" bebudede tidligere på året, at listen vil forsøge at blive repræsenteret i Aalborg Byråd.

 

Send eller anbefal link

Aalborg: Politik

Aalborg kommune er en sammenlægning af Nibe, Hals, Sejlflod og Aalborg kommuner.

Henning G. Jensen fra Socialdemokraterne er borgmester i Aalborg.

Byrådet i Aalborg består af 31 medlemmer.

Fordeling inden valget:

  • Socialdemokraterne: 15
  • Venstre: 7
  • Konservative: 4
  • Radikale: 2
  • SF: 2
  • Dansk Folkeparti: 1

Bestod før kommunalreformen af Hals, Nibe, Sejlflod, Aalborg kommuner.

 

Aalborg: Farvel

Politikere som forlader byrådet:

  • Fra Socialdemokratiet: Elin Møller - tidligere borgmester i Nibe Kommune, Sig-vart Sigvartsen, Søren Nordhald og Brian Bøgh Eriksen.
  • Fra Venstre: tidligere rådmand og spidskandidat for Venstre Niels Bell
  • Fra SF: Rådmand Henrik Thomsen
  • Fra De radikale: rådmand Preben Pedersen
 

Aalborg: Uddannelse

  • Aalborg Universitet - der er den største uddannelsesinstitution i Aalborg.
  • Flere gymnasier og ungdomsuddannelser - heriblandt frisørskolen og handelsskolen.
 

Aalborg: Kultur

  • Kulturhuset Nordkraft
  • Aalborg Zoologiske Have
  • Jomfru Ane Gade
  • AaB i Superligaen
 

Aalborg: Virksomheder

  • Aalborg Portland: Laver cement
  • KMD A/S - Aalborg
  • Siemens Wind Power: Produktion af vindmøller
  • Aalborg Industries: Producerer materialer til olie- og gasindustrien
  • Alle virksomhederne har mellem 500-1000 ansatte.
 

Aalborg: Bysbørn

  • Britta Thomsen (Medlem af Europa-parlamentet)
  • Jesper Steinmetz (nyhedsvært TV2)
  • Mads Steffensen (radiovært m.m.)
  • Ole Henriksen (sundhedsguru)
  • Peter Gade (badminton)
 
 

Vis KV09 - kommuneportrætter på et større kort

TV- og radio

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Temaer > 2009 > KV09 > Kommuner

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.