Borgmester-cirkus slut for denne gang

Det er slut med rævekager og brudte aftaler om borgmesterposten i landets 98 kommuner. I hvert fald for de kommende fire år.

Tirsdag aften holdt byrådene i Albertslund og Horsens som landets to sidste det konstituerende møde, og dermed har alle 98 kommuner officielt sat punktum for forhandlingerne om borgmester- og udvalgsposterne efter kommunalvalget 17. november.

Det var på forhånd meget småt med spænding i de to byråd. I Horsens var Jan Trøjborg (S) sikker på genvalg, da hans parti sammen med SF har 15 af de 27 pladser.

Og i Albertslund var Steen Christiansen (S) mindst lige så sikker på at overtage posten fra sin afgående partifælle Finn Aaberg med 15 af de 21 pladser sammen med SF.

Skiftet hænder flere gange
Anderledes dramatisk har det været i en række andre kommuner i løbet af den seneste måned, hvor borgmesterposten nogle steder har skiftet hænder flere gange og hvor der er indgået overraskende studehandler andre steder.

Så sent som mandag aften blev Jørgen Simonsen (S) snydt af Morten Andersen (V) på Nordfyn, da Venstre brød de to partiers aftale og takket være to afhoppere fra Socialdemokraterne selv sikrede sig borgmesterposten.

Tidligere på måneden nåede Allerød både at Flemming Villadsen (S) og John Køhler (V) som kommende borgmester, inden hele byrådet til sidst blev enige om, at Erik Lund (K) skulle beholde posten.

Også i blandt andet Glostrup, Kerteminde, Helsingør, Syddjurs, Rebild, Nordfyns, Frederikshavn, Randers og Lyngby-Taarbæk har der været stor dramatik om borgmesterposten.

Med alle konstitueringsaftaler på plads har Socialdemokraterne 49 borgmesterposter i den kommende byrådsperiode, Venstre 31, de Konservative 12, SF to, Lokallister tre og endelig er der en enkelt løsgænger.

Borgmesterkup i Nordfyns Kommune

I sidste øjeblik har Nordfyns Kommune fået ny borgmester.

Indtil det konstituerende byrådsmøde mandag aften, troede socialdemokraten Jørgen Simonsen, at han kunne sætte sig i borgmesterstolen i det nye byråd. Men borgmesterstolen blev trukket væk under Jørgen Simonsen, inden han overhovedet fik sig sat, skriver tv2fyn.dk.

Under byrådsmødet blev der i stedet peget på Venstres Morten Andersen, der nu bliver borgmester i Nordfyns Kommune.

Venstre bliver støttet af Dansk Folkeparti, Nordfynslisten og de to afhoppere fra den socialdemokratiske gruppe på Nordfyn, Børge Nielsen og Ingmar Madsen.

Forgæves kupforsøg i Holstebro

Striden om, hvem der skal være borgmester i Holstebro, fik tilføjet et nyt kapitel i dag, da Venstre forsøgte sig med et kup mod den konservative John Thorsø.

John Thorsø sikrede sig borgmesterposten, da han sprang fra en skriftlig aftale med Venstre.

Venstrefolkene prøvede så i dag at kuppe sig tilbage ved at tilbyde socialdemokraten H.C. Østerby borgmesterkæden.

Men socialdemokraten takkede nej. - John Thorsø er borgmester de næste fire år, siger H.C. Østerby til TV/Midt-Vest.

Konservative kuppet i Lyngby-Taarbæk

Den konservative Rolf Aagard-Svendsen fortsætter alligevel ikke som borgmester i Lyngby-Taarbæk.

I stedet bliver det Venstres Søren P. Rasmussen, som med støtte fra Socialdemokraterne, SF, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti fra 1. januar 2010 kan sætte sig i den borgmesterstol, som har tilhørt de konservative siden 1950'erne, skriver lokalavisen Det grønne Område.

Dramatisk møde
Venstres borgmesterpost er resultatet af et dramatisk konstitueringsmøde tirsdag aften, som totalt overrumplede de konservative og især Rolf Aagaard-Svendsen.

Lige indtil mødets start klokken 17 var Rolf Aagaard-Svendsen overbevist om, at han havde en aftale med Venstre, Radikale og Dansk Folkeparti om at kunne fortsætte. Men Socialdemokraterne overraskede alle andre end de involverede ved at foreslå Søren P. Rasmussen under første punkt på dagsorden, der var valg af borgmester. Og da klokken var 17.18, var Søren P. Rasmussen valgt uden modkandidater.

Dermed fik Socialdemokraterne hævn for, at De Konservative dagen efter valget brød en skriftlig aftale med SF og Socialdemokraterne, som ville have gjort SF's Hans Henrik Madsen til borgmester, skriver lokalavisen på sin hjemmeside.

Du stemmer som du taler

Borgmestrene i Vestjylland er borgerlige, mens de i Østjylland er socialdemokrater. Sådan kan man groft sagt inddele de jyske borgmesterposter efter kommunalvalget 17. november.

Kigger man nærmere på det politiske danmarkskort, kan man imidlertid også se, at partifarverne illustrerer en knap så politisk bestemt afgrænsning i det danske land. Borgmesterkæderne følger således en af de gamle traditionelle dialektgrænser, nemlig fordelingen af det danske stød, skriver netsiden videnskab.dk.

Stemmerne ved valget fulgte stødgrænsen
Det er stødet, der gør forskellen på udtalen af ordene 'mand' og 'man' såvel som de ellers ens udseende ord tal og tal. Det ene er bydeform af verbet 'at tale', mens det andet bruges til at angive en mængde. Stødet er et særkende for dansk, som man finder meget sjældent i andre sprog, ligesom det kan være meget svært for udlændinge at lære den præcise brug.

I visse dele af Jylland har man imidlertid ikke kun det fællesdanske stød, men også det såkaldte vestjyske stød.

- Hvor det fællesdanske stød især falder på enstavelsesord, falder det vestjyske stød på ord, der historisk har været tostavelsesord. Man siger op, men o'op i stedet for oppe, og en hat, men flere ha'at, fortæller lektor Asgerd Gudiksen fra Afdeling for Dialektforskning på Københavns Universitet.

Forskel mellem øst og vest
Det er især fordelingen af det vestjyske stød, der nemt kan genkendes på kommunernes partifarver. Ser man på det politiske danmarkskort efter valget, kan man se, at stort set hele Vestjylland samt kommunerne i trekantsområdet ved Vejle og Fredericia er borgerlige, og det er i netop de områder, at det vestjyske stød forekommer. 

Asgerd Gudiksen forklarer, at der i gamle dage har været en kulturforskel mellem beboerne i det kuperede Østjylland og det sandede Vestjylland, og dialektgrænserne afspejler de forhold.

Fælles eller intet stød: Så får man socialdemokrater
I de områder af Jylland og Fyn, hvor man traditionelt har haft det almindelige fællesdanske stød eller slet intet stød, er borgmestrene i stedet socialdemokrater. På Sjælland kan man dog ikke se noget egentligt sammenfald.

Asgerd Gudiksen tvivler da også på, at der er en konkret sammenhæng mellem de gamle stødgrænser og stemmefordelingen.

- Dialekterne er stærkt på retur, og der kan derfor næppe være en egentlig sammenhæng. Grænsen repræsenterer nemlig de traditionelle dialekter, som man talte før Første Verdenskrig. En moderne sprogbruger vil veksle mellem det vestjyske stød og måske kun have det i enkelte af de ord, som ellers havde vestjysk stød i de traditionelle dialekter. Og mange, især unge, taler slet ikke dialekt mere, siger Asgerd Gudiksen.

- Ingen skal tvinges til at stemme

Mange af os glemmer at stemme, gider ikke eller er ramt af politikerlede og fravælger derfor at bruge valgkortet.

Hver tredje dansker holdt sig væk fra kommunalvalget den 17. november. Og det er især i socialt belastede boligområder, at valgkortet bliver liggende derhjemme.

Skal have lov at blive hjemme
- Det er trist, at folk ikke benytter sig af den stemmeret, de har i Danmark, siger Dansk Folkepartis Hans Christian Skibby, som er formand for Folketingets Kommunaludvalg, der blandt andet har valglovgivning som sagsområde.

- Men der er nogen mennesker, som ikke har lyst til at stemme, og det skal de sådan set have lov til.

Politikere skal handle
Valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet mener, at det flere steder i landet er blevet socialt accepteret at undlade at stemme og at stemmeberettigede støtter hinanden i, at det er helt ok at droppe valget.

Han peger på, at politikerne er nødt til at handle. Og han peger på flere forskellige muligheder. Eksempelvis kan vælgere få bøde for ikke at stemme, så det er mere tydeligt at det er en pligt at stemme ved valget. Eller valgretsalderen kan sættes ned til 16, som den er i Østrig.

Derudover kunne vi eksempelvis stemme via computeren, og politikerne skal være mere aktive i de områder, hvor mange fravælger stemmesedlen, siger forskeren.

Ingen lovændringer på vej
DFs Hans Christian Skibby mener nu ikke, at der skal ske ændringer i lovgivningen.

- Vi synes at 18 år er en glimrende valgretsalder at have, og det dér med at tvinge folk til at stemme, det vil jeg gerne advare imod. Det er jo en ret vi har, det er ikke nogen pligt.

Heller ikke stemmeafgivning over computeren falder i god jord.

- En vælger skal ned og afgive sin stemme aktivt engageret på et valgsted eller afgive den via en brevstemme. Jeg tror ikke vores samfund er gearet til, at man skal sidde hjemme foran en computerskærm og stemme, siger Hans Christian Skibby, som lægger vægt på, at mange kan kigge med over skulderen, hvis vi skal til at stemme hjemmefra. 

- Så nytter det ikke noget, at man kan sælge sin stemme for en sodavand og en bakke pomfritter. Man skal ned på valgstedet og afgive sin stemme.

Politik skal være spændende
Derimod ønsker formanden for Kommunaludvalget, at der skal være mere information før valgene.

- Vi skal gøre politik interessant og spændende for vælgerne, siger han.

- Rent informationsmæssigt kan vi selvfølgelig gøre mere, og det vil jeg gerne være med til at finde midler til ved kommende valg.

Skal politikerne gøre mere for at få folk til at stemme?

Socialt belastet kommunalvalg

Hundredtusindvis af danskere har tilsyneladende valgt demokratiet fra.

På 18 valgsteder i landet mødte ikke engang halvdelen af de stemmeberettigede op for at sætte krydser ved kommunalvalget i forrige uge. Det viser dataudtræk fra KMDvalg.dk, som Ugebrevet A4 offentliggør i dag.

Knæk for demokrati
- Det er et knæk for demokratiet, når valgdeltagelsen kommer så langt ned, siger valgforsker ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen til DR Nyheder,

- Politikerne kommer til at sidde på et meget lille mandat. Det er et udtryk for, at man ikke stoler på systemet.

På landsplan blev hver tredje vælger hjemme, og det blev dermed rent stemmemæssigt det dårligste valg i 35 år.

Stoler ikke på politikere
Den absolutte bundprop er det belastede boligområde Tingbjerg i København. Kun 37,1 procent af vælgerne gik hen for at stemme på Tingbjerg Skole.

- Jeg har ikke stemt, for jeg føler ikke, der er nogen, jeg kan stole på, fortæller 42-årige Helle Beyer, som er pensionist.

Hun mener, at politikerne skal gøre mere for de svage grupper og stoppe uroligheder i landet, men ønskede ikke at vælge en politiker, og havde ikke tænkt over, at hun kunne stemme blankt. 

Glemsomhed og et spørgsmål om tid
Også nedrivningsarbejderen Yasim Lachmech fra Tingbjerg lod valgsedlen blive hjemme.

- Jeg stemte ikke, for jeg har ikke haft tid til det. Jeg vidste godt, at der var valg, men jeg har ikke fulgt med, fortæller han.

- Jeg havde glemt det. Blandt mine venner er det sådan fifty-fifty om folk har stemt eller ej, siger den 22-årige arbejdsløse Brahim Alkharraj.

Specielle grupper bliver væk
Ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen er det især kvarterer med sociale problemer, som har mange beboere, der dropper valget.

Grupper som førtidspensionister, indvandrere, ældre over 75 og unge førstegangsvælgere er dominerende blandt sofavælgerne.

Tidligere har de unge dog blevet opdraget til at fattet blyante, når de er blevet nogle år ældre. Men den tendens ser ud til at ændre sig.

Negativ spiral
- Det kan tyde på, at der er ved at ske en negativ spiral. Tidligere var det ikke social acceptabelt at sige, at man ikke havde stemt. Og det tror jeg, har trukket mange til stemmeurnerne, fortæller Kasper Møller Hansen.

Men nu smitter unge hinanden "den forkerte vej".

- Det, der nu er ved at ske, er, at det i nogle områder bliver helt naturligt at sige "selvfølgelig har jeg ikke stemt", ikke diskutere politik, og at man støtter hinanden i at blive væk fra valgstedet, siger valgforskeren.

Politikere skal gøre mere
Tilbage i Tingbjerg er Aihua Yan træt af den lave valgdeltagelse. Hun bor et par hundrede meter væk fra Tingbjerg Skolen, stillede op for Socialdemokraterne i København og blev ikke valgt ind.

- Det var ærgerligt, og vi er nødt til at gøre noget mere som politikere. Men det er folks eget valg, og vi kan ikke tvinge dem.

- De stærke går hen og stemmer, mens de svage bliver derhjemme, og det er trist, siger hun.

Byrådsmedlem dømt for dødstrusler

- Hvis du kommer forbi, så skyder jeg dig.

Sådan lød en af truslerne fra løsgængeren Bent Pedersen mod en medarbejder ved Skat i Køge.

Nu er har Retten i Roskilde idømt det tidligere medlem af Dansk Folkeparti 20 dages ubetinget fængsel for truslerne, skriver sn.dk. Oveni er Bent Pedersen, der har siddet i Ringsted Byråd siden 2005, dømt til at betale alle sagens omkostninger.

Var uenig i momssag
Truslerne blev fremsagt den 17. december 2008, hvor Bent Pedersen havde kontakt med den kvindelige skattemedarbejder i forbindelse med en momssag.

Han blev uenig med medarbejderen, og så faldt truslerne: Hvis du kommer forbi, så skyder jeg dig. Hvis jeg kommer til Skat, så skyder jeg tre medarbejdere. Når du tager hjem, skal du passe på, at du ikke bliver kørt ned.

Bent Pedersen har valgt at anke dommen til Landsretten, fordi han stadig nægter sig skyldig og samtidig mener, at kvinden afgav falsk vidneforklaring i retten.

Umiddelbart får sagen ikke nogen betydning for Bent Pedersens politiske liv, da han ikke genopstillede ved kommunalvalget og derfor slutter sin periode i byrådet ved årets udløb.

Nordfyns borgmester mister to mandater

Den nye borgmester i Nordfyns Kommune, Jørgen Simonsen (S), har været i heftig modvind blandt flere af sine partifæller.

Dels fordi han valgte at konstituere sig med Venstre og Konservative i stedet for med SF og Nordfynslisten, og dels fordi han afgav en formandspost til Venstre uden at aftale det med baglandet - og efterfølgende måtte oprette et nyt udvalg for at få kabalen til at gå op.

Forløb fyldt med løgne
Uroen har fået Børge Nielsen og Ingmar Madsen til at forlade den socialdemokratiske gruppe i protest.

- På baggrund af de seneste dages forløb har vi meget vanskeligt ved at se, at vi kan komme i en fornuftig og konstruktiv dialog med Jørgen Simonsen i fremtiden, siger de to politikere ifølge fyens.dk.

- Hele forløbet har været forkvaklet, fyldt med fortielser og løgne, og derfor har vi besluttet at melde os ud af gruppen. Det betyder også, at vi ikke er med i forligsaftalen og dermed valgforbundet, siger de nu tidligere socialdemokrater.

V dropper ikke aftalen
Socialdemokraterne havde efter valget syv mandater og kunne sammen med SF's fem og Nordfynslistens ene mandat danne flertal med 13 af de 25 pladser i byrådet.

I stedet valgte Jørgen Simonsen at konstituere sig sammen med Venstres ni mandater og de to Konservative. Selvom der nu kun er fem socialdemokrater tilbage i byrådet, så har partiet sammen med V og K stadigvæk 16 af de 25 pladser.

Og borgmesterens problemer får ikke Venstre til at droppe aftalen, siger formand for Venstres gruppe Morten Andersen.

Borgmesterkæder skifter stadig ejer

Hvis der er nogen i Syddjurs, der tror, de har set det sidste til spillet om borgmesterkæden, kan de godt tro om igen.

Men Claus Wistoft har ikke givet op. Venstre arbejder lige nu på et udspil, der kan generobre borgmesterstolen i Syddjurs, som ifølge den nuværende aftale skal være afgjort den 7. december.

- Det her er en farce, og jeg tror da, at der er meget, der kan ske endnu. Der er jo længe til den 7. december, hvor der er konstituerende møde, siger han.   

Frem og tilbage
I en uge hed den nye borgmester i Syddjurs Claus Wistoft og kom fra Venstre. På valgaftenen bagte Venstre, konservative og Socialdemokratiet en rævekage, der gjorde Claus Wistoft til borgmester til stor fortrydelse for SF, som fik et kanonvalg og gik frem fra to til seks mandater.

Utilfredsheden ulmede i Syddjurs og presset på Socialdemokraterne voksede. Tirsdag løb Socialdemokraterne så hvad remmer og tøj kunne holde - langt væk fra aftalen med de borgerlige og lavede i stedet en ny aftale med SF og de radikale.

Og kort efter konstaterede partiet i en pressemeddelelse, at Syddjurs havde fået sig en ny borgmester. Han hedder Jesper Mathiesen - i hvert fald i øjeblikket - og er socialdemokrat.

Tre uger endnu
Og det er ikke kun i Syddjurs, at borgmesterkæden kan nå at skifte ejermand. Der kan nemlig gå knap tre uger endnu, før vælgerne kan være helt sikre på, hvem der bliver borgmester i deres by.

- Minimum en uges tid endnu, men måske op til tre uger.

Sådan lyder det fra valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet. Og man må så sige - politikerne spilder ikke tiden.

Få timer i Randers
I Syddjurs tog det en uge at løbe fra en aftale - i Randers blot nogle få timer.

Her nåede SF'eren Erik Poulsen kun at tage en lille bid af borgmesterstangen - bagt med hjælp fra de borgerlige - inden hans unge parti- og byrådskollega, Kasper Fuhr Christensen, gik i aktion, tog kagen og puttede den i maven på socialdemokraten Henning Jensen Nyhuus - der altså fortsætter som Randers-borgmester - måske.

For ifølge valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet kan hverken politikere eller vælgere være på den sikre side - endnu:

- Senest den 15. december skal det være låst fast, forklarer han.

Alle stemmer i Frederikshavn tælles om

I formiddag bliver alle stemmerne til byrådet i Frederikshavn Kommune talt om.

Det sker efter klager fra henholdsvis socialdemokraten Irene Hjortshøj og den konservative Hanne Lundholm.

- Vi synes, det var berettiget med en omtælling, og valgte at få talt alle stemmerne om, siger afgående borgmester Erik Sørensen efter byrådsmødet i aftes.

Der er ingen forventninger om, at omtællingen kan ændre på antallet af valgte medlemmer fra de forskellige partier, men kun på hvem fra partierne, der bliver valgt ind.

Således er en ekstra stemme til Irene Hjortshøj nok til, at hun bliver valgt ind, såfremt der ikke bliver fundet flere stemmer til hendes nærmeste rival Hanne Welander.

Omtællingen starter klokken ni.

SF-spidskandidat overlever afstemning

SF's spidskandidat og stemmesluger på Frederiksberg, Anne-Mette Wehmüller, kan fortsætte i partiet efter at have vundet en tillidsafstemning på en generalforsamling i aftes.

Wehmüller overlevede afstemningen om eksklusion med stemmerne 52 mod 23.

Hendes modstandere har beskyldt hende for, at hendes samarbejde til højre fjernede Socialdemokraternes og Enhedslistens interesse for at gå i valgforbund med SF ved kommunalvalget i sidste uge.

Dermed skal SF have mistet et mandat i kommunalbestyrelsen og chancen for at vælte det konservative styre.

Anne-Mette Wehmüller mener ikke, at en eksklusionssag hører hjemme i et moderne venstrefløjsparti, der ønsker indflydelse.

Aalborg undskylder stemmesjusk

Aalborg Kommune tager nu til genmæle overfor beskyldningerne om, at man ikke har taget valget til Regionsrådet seriøst nok.

Aalborg har, sammen med en række andre nordjyske kommunner, fået hård kritik for ikke at have leveret alle stemmesedler til regionsrådsvalget, da der blev behov for en fintælling af stemmerne.

Blandt andet havde syv kasser med flere tusind stemmesedler forputtet sig på et lager i Aalborg,  og nåede først frem da Region Nordjylland skulle tælle for trejde gang i går.

Servichef i Aalborg Kommune, Anni Walther tager ansvaret for fejlen og forklarer, at kasserne i første omgang ikke kom med, fordi de blev glemt af de flyttefolk, der skulle fragte kasserne ud til Regionsgården.

-Der er sket en beklagelig menneskelig fejl, men jeg vil godt understrege, at vi tager Regionsrådsvalget præcist så seriøst, som vi tager Kommunalvalget, og jeg beklager selvfølgelig, at stemmerne ikke kom med i første omgang, siger Anni Walther

Flere kvinder i de nye regionsråd

72 ud af i alt 205 pladser i de fem regionsråd bliver fra 1. januar 2010 besat af en kvinde.

Det svarer helt præcist til 35,1 procent - eller en fremgang på godt to procentpoint i forhold til perioden 2005 til 2009, hvor 33 procent af medlemmerne i regionsrådene var kvinder.

Derudover er to ud af fem regionsrådsformænd kvinder i de nye regionsråd. Det svarer til 40 procent, oplyser Danske Regioner.

32 procent kvinder i kommunalbestyrelserne
Når det gælder kommunerne, så er andelen af kvindelige medlemmer af kommunalbestyrelserne 32 procent. Der er altså lidt flere kvinder i regionsrådene end i kommunalbestyrelserne. Der er 13 procent kvindelige borgmestre i kommunerne.

Borgmesterpost i Kerteminde igen i spil

Socialdemokraterne i Kerteminde er så vrede på Sonja Rasmussen, der sprang fra partiet for at blive borgmester, at de nu tilbyder borgmesterposten til en borgerlig kandidat. Og de borgerlige kan stort set selv bestemme, hvem det skal være.

Socialdemokraterne har allerede tilbudt borgerlistens Jørgen Schou at blive borgmester, men han har takket nej, oplyser TV2/Fyn.

Kan ikke stemme for Sonja Rasmussen
- Vi er også parat til at stemme for Valsøe fra De Konservative eller Hans Luunbjerg fra Venstre som borgmester, siger Palle Hansborg-Sørensen (S), der stod til at fortsætte på posten indtil Sonja Rasmussen blev borgmester med borgerlige stemmer.

- Vi kan ikke stemme for Sonja Rasmussen som borgmester. Men da der nu er flertal for en borgerlig borgmester, er vi også indstillet på at stemme for en borgerlig borgmester, siger Palle Hansborg-Sørensen.

Klaus Bondam bliver integrationsborgmester

Den omstridte radikale politiker Klaus Bondam bliver beskæftigelses- og integrationsborgmester i København.

Det blev et faktum, efter at SFs gruppeformand, Ninna Thomsen, satte sig på sundhedsborgmesterposten, mens Enhedslisten Mikkel Warming fortsætter på  socialborgmesterposten.

Tidligere i dag blev det en kendsgerning, at  socialdemokraterne nuværende politiske ordfører, Anne Vang, sætter sig i stolen som børne- og ungeborgmester.

SF'eren Bo Asmus Kjeldgaard siger farvel til børne- og ungeområdet til fordel for en post som teknik- og miljøborgmester. 

Venstre Pia Allerslev har besluttet at blive som kultur- og fritidsborgmester de næste fire år med.

Siden valgaftenen har det stået klart, at socialdemokraten Frank Jensen afløser Ritt Bjerregaard  som overborgmester.

Konservativ borgmester fortsætter i Allerød

I Allerød er de nyvalgte byrødder netop blevet enige om en bred konstituering efter et kaotisk forløb, hvor tre på skift har været i spil til borgmesterposten.

Den hidtidige borgmester Erik Lund, konservativ, siger til DR Nyheder, at et møde denne aften er mundet ud i at han fortsætter på posten.

Pegede først på Venstre
Sådan så det ikke ud på valgnatten, hvor 12 af de 21 byrødder gik sammen om at penge på Venstres kandidat som ny borgmester.

Det fik Erik Lund til at skaffe opbakning til Socialdemokratiets mand, hvorefter Venstre ifølge Erik Lund foretrak det brede samarbejde, han selv havde foreslået.

- Det har jo været et spil, hvor jeg først brugte én taktik, og derefter den næste, siger Erik Lund.

Samtlige står bag
Resultatet er, at samtlige 21 nu står bag den endelige konstituering, dog med den detalje, at Lokallistens enlige medlem ikke stemmer for Erik Lunds person, når borgmesteren skal udpeges. Det er Lokallisten nemlig gået til valg på, at de ikke ville.

- Helt fair, siger Erik Lund til DR Nyheder.

Socialdemokraten Flemming Villadsen, som var i spil som ny borgmester i mellemfasen erklærer sig tilfreds med udfaldet.

 Det er en god løsning vi har fundet til gavn for Allerød-borgerne, siger han.

Anne Vang er landets yngste borgmester

Det bliver ikke overraskende socialdemokraten Anne Vang, der skal være børne- og ungeborgmester i Københavns Kommune. 

Anne Vang er netop blevet valgt som partiets nye borgmester, skriver politiken.dk. Vang bliver samtidig Danmarks yngste borgmester.

Kjeldgaard teknik- og miljøborgmester
Allerede mandag meddelte den nye socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen, at socialdemokraterne ville sætte sig på børne- og ungeborgmesterposten, og at Anne Vang var hans personlige favorit til posten.

Valget af Anne Vang som børne- og ungeborgmester er et led i de borgmesterkabaler, der skal gå op, som følge af sidste uges kommunalvalg.

I alt er der syv borgmesterposter at slås om i København. Det ligger fast, at Frank Jensen (S) bliver ny overborgmester, Bo Asmus Kjeldgaard (SF) er ny teknik- og miljøborgmester, Pia Allerslev (V) kultur- og fritidsborgmester, og nu altså Anne Vang (S) som ny ungdomsborgmester.

De Radikale sidst
Dermed er der stadig tre pladser tilbage, der endnu ikke er besat. Det drejer sig om posterne som socialborgmester, beskæftigelses- og integrationsborgmester og sundheds- og omsorgsborgmester.

De tre borgmesterkontorer skal fordeles mellem SF, Enhedslisten og De Radikale. SF skal vælge først og De Radikale sidst. Det ventes, at SF og Enhedslisten træffer deres valg senere tirsdag aften.

Størst spænding er der om, hvad den udskældte Radikale borgmesterkandidat Klaus Bondam ender op med. Bondam er blevet kraftigt kritiseret for at indgå alliance med Dansk Folkeparti for at bevare borgmesterposten.

Nordjylland tæller for tredje gang

For fem nordjyske politikere kan tredje gang enten blive lykkens eller ulykkens gang. Deres stemmetal ved Regionsrådsvalget ligger så tæt, at igen skal fintælles for at finde ud af, hvem der er inde, og hvem der er ude.

Valgbestyrelsen i Region Nordjylland besluttede her til formiddag den ekstra fintælling for tre socialdemokraters og to radikale politikeres stemmer, oplyser regionsrådsformand Ulla Astman (S).

Der er blot ti stemmer mellem socialdemokraterne Bendt Sørensen og Jette Ramskov og tre stemmer mellem Jette Ramskov og Bente Bang (S), og det har fået valgbestyrelsen til at kræve endnu en optælling af stemmerne, så der ikke er uvished om, hvilke to af de tre kandidater, der er kommet i regionsrådet.

Radikal spidskandidat ude
På samme måde har man ekstraordinært besluttet at optælle de radikale Ninni Lodahl Gjessing og Vagn Kvists stemmer. Ninni Lodahl Gjessing slog overraskende den radikale spidskandidat, Vagn Kvist, og godt 40 stemmer skal flyttes fra den ene til den anden, for at magtforholdet tipper.

Resultatet af fintællingen vil ifølge regionsrådsformand Ulla Astman (S) ligge klar i morgen eftermiddag tirsdag.

Regionen tæller for tredje gang

For fem nordjyske politikere kan tredje gang enten blive lykkens eller ulykkens gang. Deres stemmetal ved Regionsrådsvalget ligger så tæt, at igen skal fintælles for at finde ud af, hvem der er inde, og hvem der er ude.

Valgbestyrelsen i Region Nordjylland besluttede her til formiddag den ekstra fintælling for tre socialdemokraters og to radikale politikeres stemmer, oplyser regionsrådsformand Ulla Astman (S).

Der er blot ti stemmer mellem socialdemokraterne Bendt Sørensen og Jette Ramskov og tre stemmer mellem Jette Ramskov og Bente Bang (S), og det har fået valgbestyrelsen til at kræve endnu en optælling af stemmerne, så der ikke er uvished om, hvilke to af de tre kandidater, der er kommet i regionsrådet.

Radikal spidskandidat ude
På samme måde har man ekstraordinært besluttet at optælle de radikale Ninni Lodahl Gjessing og Vagn Kvists stemmer. Ninni Lodahl Gjessing slog overraskende den radikale spidskandidat, Vagn Kvist, og godt 40 stemmer skal flyttes fra den ene til den anden, for at magtforholdet tipper.

Resultatet af fintællingen vil ifølge regionsrådsformand Ulla Astman (S) ligge klar i morgen eftermiddag tirsdag.

Kerteminde-borgmester vippet af pinden

I Kerteminde kommune bliver borgmester Palle Hansborg- Sørensen vippet af pinden.

Det socialdemokratiske byrådsmedlem Sonja Rasmussen forlader Socialdemokratiet for selv at blive borgmester i den fynske kommune 

Det oplyser Kent Valsøe fra De Konservative.

Sonja Rasmussen bliver borgmester med støtte fra Venstre, De konservative og Dansk Folkeparti.

Kalder det snigløbing
Konstitueringsaftalen er forhandlet siden torsdag aften, og den blev underskrevet i aftes, siger Kent Valsøe fra De Konservative.

Borgmester Palle Hansborg-Sørensen fik først oplysningen i morges.

- Det her er en snigløbing af både mig og partiet. Sonja Rasmussen har været med i konstitueringsforhandlingerne, og på intet tidspunkt udtrykt utilfredshed, siger Palle Hansborg-Sørensen til tv2fyn.dk.    

Røpke forlader SF-gruppe

SF'eren Andreas Røpke oplyser i en pressemeddelelse, at han forlader SF's gruppe i regionsrådet for Region Hovedstaden.

Han lægger ikke skjul på sin utilfredshed med, at den konstitueringsaftale, han forhandlede på plads på valgnatten, senere blev annulleret.

- SF's bestyrelse vedtog den 19. oktober et mandat for konstitueringsforhandlingerne, som blev indfriet fuldt ud i den aftale, som jeg forhandlede hjem på valgnatten. Hvis Socialdemokraterne havde været indstillede på at give politiske indrømmelser, så havde vi lavet en aftale med dem, skriver Andreas Røpke i en pressemeddelelse.

Står ved sit ord
Ifølge Andreas Røpke forlader han SF's gruppe for at bevare sin troværdighed.

- SF har været igennem en fantastisk udvikling under Villy Søvndal og Ole Sohns ledelse. Partiet er parat til at blive regeringsparti, og det gode pragmatiske samarbejde med Socialdemokraterne har skabt grundlaget for en ny ledelse af Danmark, står der.

- Desværre er udviklingen mod et parti, som man kan stole på, ikke slået igennem endnu på alle niveauer. Det er ikke fair over for de øvrige partier, men jeg har valgt at stå ved mit ord. Det kan jeg ikke som medlem af SF's gruppe, skriver han.

Andreas Røpke bliver som medlem af SF og "fortsætter ufortrødent sit politiske arbejde for et styrket dansk sundhedsvæsen og en ny regering med udgangspunkt i Socialdemokraterne og SF", fremgår det af Røpkes pressemeddelelse.

Kampvalg om formandspost i KL

Endnu en kandidat melder sig nu på banen i kampen om at blive ny formand for Kommunernes Landsforening (KL) efter Rudersdals borgmester Erik Fabrin (V). Dermed er kampen for alvor åbnet om den attraktive og magtfulde post, skriver Ugebrevet Mandag Morgen.

Det er Rødovres borgmester Erik Nielsen (S), der nu melder sig på banen.

- Jeg har fået en del henvendelser fra mine borgmesterkolleger og andre byrødder, som ønsker mig som kandidat. Når man får så mange henvendelser, skulle man jo nærmest være et skarn, hvis man ikke er interesseret i posten. Og det er jeg da også, siger Erik Nielsen til Mandag Morgen.

KL's bestyrelse er rød
Ud over Rødovre-borgmesteren har borgmester i Horsens Jan Trøjborg (S) meldt sit kandidatur til posten som KL's formand.

Den nye kandidat Erik Nielsen har siddet som borgmester i 16 år og har et bredt netværk. I dag er han også formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg samt medlem af KL's formandskab.

Kommunalvalget har betydet, at flertallet i KL's bestyrelse tipper over til rød blok, som nu får ni af de 17 pladsen. Heraf får Socialdemokratiet seks pladser, mens SF får tre.

SF-formand trækker sig

Andreas Røpke trækker sig som gruppeformand for SF i Region Hovedstaden efter det kaotiske forløb, hvor han ikke kunne samle opbakning internt i SF til en aftale, som sikrede ham posten som regionsformand, skriver jp.dk.

- Han har netop meddelt, at han trækker sig fra formandsposten, oplyser Birgitte Kjøller Pedersen, SF, der er udset til at skulle være 1. næstformand i Region Hovedstaden som led i en aftale mellem SF, R og S med socialdemokraten Vibeke Storm Rasmussen som formand.
 
I morgen forventes SF i Region Hovedstaden på et bestyrelsesmøde at konstituere en formand i stedet for den 25-årige Andreas Røpke.

En ny formand skal vælges på et repræsentantskabsmøde, og det er så heldigt, at det finder sted allerede den 9. december.

Røpke ude af magtspillet

Den nyvalgte SF'er Birgitte Kjøller Pedersen overtager posten som 1. næstformand i Region Hovedstaden. Dermed er Andreas Røpke ude af spillet om magten. Som et led i aftalen med S og De Radikale har SF sikret sig 1. næstformandsposten, og den tilfalder den nyvalgte kvinde.

- Det skal bekræftes i gruppen først, men det er tanken, at jeg får den post, siger Birgitte Kjøller Pedersen til Ritzau.

Hun understreger, at der i SF-gruppen er fuld opbakning til den nye aftale med Socialdemokraterne og De Radikale. Det gælder også fra den 25-årige Andreas Røpke, der på valgnatten ellers sikrede sig formandsposten, efter at SF havde indgået en aftale med VKO. Men den nye aftale er langt bedre politisk for SF, mener den nye frontfigur.

- Vi ville gerne have formandsposten, men med den nye aftale med S og De Radikale får vi meget mere politisk indflydelse, end vi gjorde i aftalen med VKO. Vi har aftalt, at et koordinationsudvalg bestående af SF, S og De Radikale skal afstikke de væsentlige initiativer, siger Birgitte Kjøller Pedersen.

Den kommende 1. næstformand i Region Hovedstaden siger, at det var SF, der tog initiativet til at søge andre muligheder i regionsrådet, de det stod klart, at SF's bestyrelse i regionen ikke brød sig om aftalen med VKO.

- Det var os, der var aktive for at få en anden aftale på plads, siger Birgitte Kjøller Pedersen.

Vibeke Storm formand for Region Hovedstaden

Efter et hektisk og til tider kaotisk forhandlingsforløb er Socialdemokraternes spidskandidat Vibeke Storm Rasmussen tilbage som formand for Region Hovedstaden. Det er S, SF og De Radikale, der sikrer Vibeke Storm Rasmussen fire år mere på posten, oplyser parterne. SF får posten som 1. næstformand.

Målet er desuden at gennemføre ændringer i regionsarbejdet: Det skal gøres mere politisk, og der skal etableres en arbejdsform, der giver det enkelte regionsmedlem størst mulig indflydelse.

Samtidig er S, SF og De Radikale enige om, at der skal arbejdes på, at ledelsen i regionen - med Vibeke Storm Rasmussen i spidsen - skal gøres "mere inddragende og imødekommende", som det udtrykkes i konstitueringsaftalen.

Med den nye aftale er SF løbet fra den aftale, som partiet ellers indgik med regionens borgerlige VKO-blok, der gav den 25-årige SF'er Andreas Røpke posten som regionsformand.

Vibeke Storm Rasmussen har været i spidsen for først amtet og fra 2006 regionen i sammenlagt 17 år.

DF skyder med skarpt mod SF

- Du skal ikke nævne navnet SF for mig lige i øjeblikket, lyder det målløst fra Henrik Thorup, Dansk Folkepartis spidskandidat i Region Hovedstaden.

Det var en sms fra Andreas Røpke, der lørdag aften gjorde det klart: Aftalen med SF var faldet på gulvet. De interne forhandlinger viste, at SF's gruppe var delt midt over i spørgsmålet om et samarbejde med de borgerlige partier.

Det fortæller Henrik Thorup, der er valgt til Region Hovedstaden for Dansk Folkeparti.

Ikke fornærmet, men målløs
- Det er noget af det mest useriøse, jeg har været ude for. Vi er ikke fornærmede, men vi er totalt overraskede, siger Henrik thorup.

Han fortæller, at han sammen med Venstre og De Konservative var overbeviste om, at Røpke havde sit bagland i orden. Dels fordi han var partiets spidskandidat, og dels fordi han sammen med sin næstformand skrev under på en konstitueringsaftale med de borgerlige partier.

- Så vi er målløse, rent ud sagt. Vi kan jo ikke i fremtiden forhandle med et parti, hvor man hele tiden skal tilbage og spørge sit bagland, siger han.

R, Ø og S håber på Vibeke Storm

Alt tyder på, at Vibeke Storm Rasmussen alligevel kan fortsætte på posten som formand for Region Hovedstaden.  Det skriver politiken.dk.

Forhandlingerne var her til eftermiddag allerede i fuld gang, efter at SF's Andreas Røpke har meddelt, at der ikke er flertal blandt SF's regionsrådsmedlemmer om at pege på ham.

Han sikrede sig ellers højst overraskende posten på valgnatten med hjælp fra de borgerlige.

Både De Radikale og Enhedslisten peger nu på Vibeke Storm Rasmussen, og begge parter forventer, at SF vil vende tilbage til rød stue.

R: Godt samarbejde med Vibeke Storm
- Nu skal vi have lavet en robust konstitueringsaftale sammen med SF, der bakker op om Vibeke Storm Rasmussen. Vi har altid haft et godt samarbejde med hende, og hun har holdt de aftaler, vi har lavet med hende, siger De Radikales spidskandidat, Kirsten Lee.

Før valget i 2005 var hun dog knap så postivt stemt, og andre regionsmedlemmer har beskyldt Vibeke Storm for at være for egenrådig.  

Spørgsmålet er nu,  hvordan de 8 SF'ere forholder sig til Vibeke Storm Rasmussen som regionsborgmester. Ifølge de konservative peger 4 af SF'erne i regionsrådet på deres egen Røpke, mens 4 andre er imod ham som borgmester. 

Ikke flertal for Røpke i SF's regionsgruppe

SF får alligevel ikke posten som regionsformand i Region Hovedstaden.

SF's unge spidskandidat, den 25-årige Andreas Røpke, lavede ellers på valgnatten en aftale med de borgerlige, der skulle gøre ham til regionsborgmester og dermed vippe socialdemokraten Vibeke Storm Rasmussen af pinden.

V, K og Dansk Folkeparti er skuffede
Den sjældne konstituering mellem venstre- og højrefløj vakte stor intern kritik i SF, og selv om et møde om sagen fredag blev afbrudt og udskudt til i morgen klokken 18, har Røpke allerede i dag loddet stemningen.

Han har skrevet til Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, at han ikke formår at samle sine partifæller bag sig og at han derfor opgiver at blive formand. Det beklager V, K og O.

SF: Ingen kommentarer
SF'erne har lovet ikke at kommentere sagen før efter mødet, men den konservative Benedicte Kiær fra regionsrådet er lidt mere meddelsom.

- Jeg har forstået det sådan, at det står fire-fire i SF's otte mand store regionsrådsgruppe, og at der derfor ikke er flertal for en aftale, siger Benedicte Kier.   

Vibeke Storm håber på genvalg
Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten har flertal i regionsrådet - hvis deres valgte ellers blive enige om at pege på den samme, og De Radikale har ikke været med i konstitueringen mellem den borgerlige blok og SF. En mulig regionsborgmester kan derfor blive socialdemokraten Vibeke Storm Rasmussen, som også i dag sidder på posten.

Hun er dog af flere regionsmedlemmer blevet betegnet som for "for dominerende" 

Randers-politiker: De spyttede på mig

Erik Poulsen indgik på valgaftenen forlig med Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. En aftale det betød, at han blev borgmester i stedet for Henning Jensen Nyhuus fra Socialdemokraterne, som SF normalt støtter.

Men kort efter, at aftalen var på plads, oplevede Erik Poulsen de værste episoder i sit politiske liv.

- Jeg blev spyttet på og sparket til, da jeg gik gennem rådhuset, fortæller han til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Det var socialdemokrater
Hvem, der afsendte spytklatter og uddelte spark, ønsker han ikke at oplyse. Han fortæller dog, at det var socialdemokrater.

Dagen efter den hektiske valgnat var Erik Poulsen ikke længere borgmester. Hans unge partifælle Kasper Fuhr Christensen sprang i målet, da han som nyt byrådsmedlem blev udsat for pres fra både LO og en rasende S-borgmester. Det undrer Erik Poulsen, der mener, at SF's aftale med højrefløjen var god.

- Vi fik masser af mærkesager igennem og fik frie hænder til at føre den politik, vi ville, siger han.

Erik Poulsen har efter kommunalvalget meldt sig ud af SF og bliver i stedet løsgænger i det nye byråd i Randers.

R: Uansvarligt at gøre Røpke til formand

Det radikale medlem af Region Hovedstaden Kirsten Lee kritiserer de borgerlige partier for at have peget på den 25-årige SF'er Andreas Røpke som formand for regionen.

- Efter min opfattelse er det dybt uansvarligt af Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti at overlade styringen til et ungt menneske, som ikke har nogen politisk erfaring. Det er trods alt en butik med ca. 36000 ansatte og et budget på 37 milliarder kroner, siger Kirsten Lee.

En marionetdukke
Hun mener ikke, at SF'eren har den erfaring med økonomistyring og ledelse, som er nødvendigt. Og det hjælper ikke, at han har embedsmænd til at hjælpe sig, siger Kirsten Lee, der selv har administrativ erfaring fra sundhedsvæsenet som centerdirektør på Rigshospitalet.

- Han bliver en marionet for støttepartierne, siger Kirsten Lee, der støtter den hidtidige regionsrådsformand, Vibeke Storm Rasmussen (S).

Hvem der skal være den kommende formand for Region Hovedstaden er stadig et åbent spørgsmål.  SF's hidtidige gruppeformand Allan Schneidermann er meget utilfreds med aftalen, og han ønsker at starte forhandlingerne på ny sammen med Socialdemokraterne og De Radikale, mens den 25-årige Andreas Røpke holder fast i aftalen med de tre borgerlige partier.

På et møde fredag opgav SF'erne at komme til enighed. De mødes igen mandag. Imens sidder både Vibeke Storm Rasmussen (S) og de tre borgerlige partier og venter spændt på, hvilken vej SF falder.

DFer beskyttes af politiet

Dansk Folkepartis Steen Egede Jensen fra Odsherred får politibeskyttelse efter trusler på livet. Truslerne skyldes tilsyneladende den overraskende konstitueringsaftale med Socialdemokraterne.

Steen Egede gjorde sig grundig upopulær i dele af Odsherred da han på kommunalvalgsnatten støttede Socialdemokraternes Thomas Adelskov. Kort efter aftalen måtte han helt fysisk forsvare sig overfor medlemmer af sin egen bestyrelse.

At gemytterne endnu ikke er faldet til ro i Nordvestsjælland vidner to betjente i Asnæscentret.

Politiet må nemlig mandsopdække Steen Egede efter at DF'eren har fået trusler på livet.

Socialdemokraten Thomas Adelskov er Odsherreds næste borgmester takket være Steen Egedes støtte. Han betegner overfor P4 Nordvestsjælland truslerne som noget fra en bananrepublik.

Spidskandidaterne fra Socialdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti stillede lørdag formiddag op i Asnæscentret for at komme i dialog med vælgerne. Og her måtte en af politikerne altså beskyttes af politiet.

Regionspolitiker risikerer fængsel

Socialdemokraten Tommy Kamp var godt og vel påvirket da han blev taget for spritkørsel lørdagen før valget til Region Sjælland.

Kilder oplyser til DR Sjælland, at Tommy Kamp står til at miste kørekortet og desuden få en fængselsstraf. Det vil sige, at promillen var over 2,0. Dermed var han så godt som sikker på en langvarig sag i valgbarhedsnævnet.

Den pinagtige sag fik allerede før valget socialdemokraternes spidskandidat og kommende formand for Region Sjælland, Steen Bach Nielsen til at fastslå, at Tommy Kamp måtte trække sig hvis der kom en sag i valgbarhedsnævnet.

I går kom så resultatet af blodprøven, og Tommy Kamp udsendte en lakonisk pressemeddlelse. Den gik på at han trækker sig fra regionsrådet for at undgå at skade socialdemokratiet.

S-kandidat trækker sig efter spritsag

Endnu en sag om spritkørsel koster nu Socialdemokraternes kandidat og regionspolitiker Tommy Kamp posten i Region Sjælland.

Trods et godt valg meddelte han fredag aften, at han har anmodet om at måtte udtræde af det kommende regionsråd.

- Forud for valget var jeg involveret i en sigtelse for spirituskørsel. Det er naturligvis helt uacceptabelt, og jeg beklager dybt det hændte, skriver Tommy Kamp i en pressemeddelelse.

- Det står klart for mig, at jeg som person vil kunne udgøre en belastning for mit parti, og det vil jeg under ingen omstændigheder medvirke til.

Mandat trods spirituskørsel
Natten til lørdag i sidste uge blev Tommy Kamp anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han afviste dog, at han kørte med for meget alkohol i blodet.

Sigtelsen fik ikke umiddelbart konsekvenser for Tommy Kamps valgbarhed, og valget gav ham et mandat til Region Sjælland.

Tommy Kamp har tidligere mistet kørekortet for spirituskørsel. Dengang forlod han af egen drift byrådet i Køge.

Ingen afklaring om SF-regionsformand

Det er stadig et åbent spørgsmål, hvem der skal være den kommende formand for Region Hovedstaden.

Det er et faktum, efter at SF's nyvalgte otte mand store gruppe i regionen sammen med resten af hovedbestyrelsen for SF Hovedstaden opgav at komme med en udmelding på et tre timers møde fredag aften i SF's kontorer på Østerbro.

DR Nyheders reporter på stedet fortæller, at den omstridte SF'er Andreas Røpke  forlod mødet af en  udgang, så pressen ikke havde nogen mulighed for at få en kommentar. 

Mødet er suspenderet
- Vi har suspenderet mødet og genoptager det først på mandag. Der kommer ikke andre meldinger fra os nu, oplyser Jannie Hjerle, Furesø, der er en af de otte nye SF-regionsmedlemmer, skriver  skriver Frederiksborg Amts Avis. .

Dramaet om regionsformandsposten begyndte, da SF's spidskandidat Andreas Røpke på valgnatten indgik en konstitueringsaftale med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, også selvom der var flertal i det ny regionsråd mellem Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten eller de radikale.

Må vente weekenden over
SF's hidtidige gruppeformand Allan Schneidermann er meget utilfreds med aftalen. Han vil starte forhandlingerne på ny sammen med Socialdemokraterne og de radikale, mens Andreas Røpke holder fast i aftalen med de tre borgerlige partier.

Imens sidder både den foreløbig detroniserede regionsformand Vibeke Storm Rasmussen (S) som de tre borgerlige partier og venter spændt på, hvilken vej SF falder. Og noget tyder på, at de pænt må vente weekenden over.

Ny venstreborgmester i Glostrup

Venstre vipper Socialdemokraterne af pinden i Glostrup Kommune med en stemme fra SF. John Engelhardt bliver ny borgmester og afløser Søren Enemark (S).

Efter flere dages politiske sonderinger besluttede et flertal af partier fredag aften, at venstremanden John Engelhardt skal stå i spidsen for Glostrup Kommune de næste fire år.

Dermed vippede John Engelhardt socialdemokraten Søren Enemark - borgmester gennem otte år- af pinden.

- Det er en stor udfordring, der venter, siger John Engelhardt i en pressemeddelelse.

Flertalsgruppen, der har indgået aftalen, består af Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Charlotte Brangstrup, der er uden parti efter et brud med SF. Gruppen har tilsammen 10 ud af 19 pladser i den nye kommunalbestyrelse.

John Engelhardt har siddet i kommunalbestyrelsen i 14 år.

Medlemmer forlader R efter Bondam-aftale

Den massive kritik har siden tirsdag haglet ned over den københavnske borgmester Klaus Bondam - og nu vælger flere partimedlemmer at sige 'nok er nok' oven på Bondams konstitueringsaftale med Dansk Folkeparti i København.

Det betyder, at 39 siden tirsdagens kommunalvalg har meldt sig ud - og flere af dem med en personlig hilsen til Bondam.

- Ud af de 39 angiver 26 Klaus Bondam som årsagen til deres udmeldelse. Men det er ikke usædvanligt. Andre gange er det andre ting, der får folk til at melde sig ud, siger sekretariatschef hos de radikale, Jesper Gronenberg, til Nyhedsbureauet Newspaq.

Udmeldinger må svide
Men udmeldingerne må svie hos hovedpersonen selv, vurderer Elisabet Svane, politisk redaktør på avisen.dk.

- Det ser ikke godt ud, og det er rigtig, rigtig ubehageligt for Bondam. Det er dog ikke tal, som jeg ville gå i baglås over, hvis jeg var radikal partiformand. 26 er ikke så voldsomt, ovenpå så massiv en storm, som Bondam er ude i, siger hun til Newspaq.

Massive problemer hos liste B
Medlemmers farvel til Bondam understreger samtidig liste B's massive problemer generelt, mener hun.

- De radikale er et parti, der ligger ned. I Holbæk, der er en radikal højborg, har de tabt borgmesterposten. Det eneste, partiet har tilbage i kommunalpolitik, er Bondams borgmesterpost, som medlemmer nu forlader partiet på grund af. De radikale er i store vanskeligheder, siger Svane.

Har vundet tre medlemmer
Midt i vælgernes raseri over Bondams politiske nærkontakt med Dansk Folkeparti er der dog også danskere, der er blevet tiltrukket af de radikales særprægede kamp om en borgmesterpost i København.

Mens 39 har meldt sig ud af partiet siden tirsdagens valg, har 42 faktisk meldt sig ind, oplyser Jesper Gronenberg.

- Så vi har vundet tre. Det er ikke udsædvanligt omkring et valg, at det går frem og tilbage, siger sekretariatschef Jesper Gronenberg.

I alt har de Radikale nu knap 7.400 medlemmer.

Nul stemmer er ikke en enlig svale

 De bruger tid og kræfter på at stille op - alligevel stemmer de ikke engang på sig selv.

Og nul stemmer til kommunalvalget er ikke en enlig svale, oplyser P4 København.

Syv kandidater i hovedstadsregionen opnåede nemlig den tvivlsomme ære at opnå et stemmetal på nul.

Det vil sige, at ikke engang kandidatens eget kryds blev sat ud for de syv navne.

Tre kandidater var fra København, en fra Gladsaxe, to fra Egedal og en enkelt fra Rudersdal.

De fleste tilhørte meget små lister, men en enkelt af nullerterne var radikal.

SF-komet snuppede metroens domænenavn

SF's nye komet, den 25-årige Andreas Røpke, der er på vej til at blive den nye formand for Region Hovedstaden, har bevidst forsøgt at genere Metroselskabet og vanskeliggøre selskabets arbejde ved at sikre sig hjemmesidenavnet metroselskabet.dk og få det registreret i sit navn.

Det skete på en måde, som Metroselskabet opfattede som et forsøg på at presse penge ud af selskabet, og sagen endte med en kendelse, der fastslog, at Andreas Røpke havde brudt loven. Det skriver Politiken.

Det fremgår af en afgørelse fra Klagenævnet for Domænenavne, hvis formand er højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen.

Dømt for at handle illoyalt
Nævnet skriver i afgørelsen fra marts 2007, at Andreas Røpke "ved sin registrering og nægtelse af at overdrage domænenavnet metroselskabet.dk til klager har handlet illoyalt og i strid med god domæneskik".

Sagen startede, da regeringen 3. oktober 2006 ved åbningen af Folketinget oplyste, at den ville dele Ørestadsselskabet i to nye selskaber: Metroselskabet, som skulle drive metroen i København, og et arealudviklingsselskab.

To uger senere registrerede Andreas Røpke domænenavnet metroselskabet.dk.

Da Ørestadsselskabet opdagede det, henvendte selskabet sig til Andreas Røpke for at få ham til at opgive navnet, men uden resultat.

Så besluttede selskabet at indbringe sagen for Klagenævnet, der tager sig af sager, hvor personer misbruger domænenavne.

Nul stemmer til Jan Nielsen

Der er dem, der fik mange stemmer ved kommunalvalget. Der er dem, der fik færre stemmer, end de havde regnet med.

Og så er der Jan Nielsen i Odsherred.

Da stemmesedlerne blev opgjort efter tirsdagens kommunalvalg, var ikke ét eneste af de 17.998 krydser sat ud for ham, fortæller P4 Sjælland.

Han havde altså ikke engang stemt på sig selv. Og det er der en forklaring på:

- Jeg var på arbejde og havde et kundemøde. Så jeg nåede ikke selv at komme til valg, siger Jan Nielsen.

Har end ikke opfordret familien
Venstre-manden er ikke specielt overrasket over det magre valgresultat. På grund af tidspres har han nemlig ført en meget behersket valgkamp.

Han har endda undladt at opfordre familie og venner til at sætte kryds ud for hans navn.

- Man skulle ikke komme bagefter og sige, at svigermor trods alt stemte på mig, forklarer Jan Nielsen, som tydeligvis har bevaret det gode humør.

Af alle byrådskandidater i Region Sjælland er han den eneste, der fik nul stemmer ved valget. I Holbæk, Slagelse og Faxe Kommuner er der dog kandidater, der kun har fået én stemme.

Klaus Bondam får radikale hug

Det er ikke populært i det radikale bagland, at Københavns teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R) - via en konstitueringsaftale med Venstre og Dansk Folkeparti- har sikret sig en borgmesterpost.

Utilfredsheden skyldes, at De Radikale i valgkampens to sidste uger forsikrede vælgerne om, at de ville gøre alt for at holde DF uden for indflydelse. Det skriver Berlingske Tidende.

Hver tredje kredsformand er utilfreds med konstitueringsaftalen, og 40 procent mener, at alliancen med Dansk Folkeparti i København vil skade De Radikales troværdighed.

Sympati med Sareen
Det fremgår af en rundspørge, som Berlingske Research har foretaget blandt 61 af de 95 radikale kredsformænd. Kun 18 procent af de adspurgte er tilfredse med den omdiskuterede aftale, som efter et krisemøde onsdag aften var ved at koste Klaus Bondam borgmesterposten.

Samtidig udtrykker 40 procent af kredsformændene sympati med den radikale gruppeformand Manu Sareen, der kalder konstitueringsaftalen for et vælgerbedrag, fordi den giver Dansk Folkeparti en række udvalgsposter.

23 procent af kredsformanden mener, at Manu Sareen burde have haft borgmesterposten, kun 16 procent peger på Bondam. 39 procent af kredsformændene erklærer sig neutrale i striden.

27-årig ny borgmester i Fredericia

Efter to dages forhandlinger har Fredericia få ny borgmester.

Den 27-årige venstremand Thomas Banke blev kort efter kokken 20 præsenteret som Fredericias kommende borgmester, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Løsningen kom på plads efter et timelangt møde mellem de borgerlige partier. Mads Lund, der har forhandlet løsningen på plads, har fraveget kravet til borgmesterkæden.

- Jeg har fået en hel masse af det, jeg gerne ville have, og det er fint for mig. Vi er blevet enige om kursen, og jeg har fået indføjet en musefældeklausul om, at hvis vi er seks mand i gruppen som er uenige med Thomas, så skal han følge flertallet, siger Mads Lund til avisens hjemmeside.

Thomas Banke bekræfter, at der er 11 borgerlige politikere, som nu er klar til at fremlægge en borgerlig konstituering.

V-borgmester i Holstebro væltet

Holstebros siddende borgmester Arne Lægaard (V) mister borgmesterposten, oplyser TV2/Midt-Vest.

Det er en højst overraskende alliance mellem Socialdemokraterne og De Konservative, der nu ødelægger Venstre-borgmester Arne Lægaard plan om yderligere fire år i borgmesterstolen.

Ny borgmester bliver De Konservatives John Thorsø.

På valgnatten blev Arne Lægaard ellers udset som fortsættende borgmester med støtte fra De Konservative og Dansk Folkeparti.

Lussing til Bo Asmus Kjeldgaard

En ordentlig personlig lussing.

Det må SFs borgmesterkandidat i København, Bo Asmus Kjeldgaard, notere sig. For selv om SF gik syv mandater frem, så gik Bo Asmus Kjeldgaard voldsomt tilbage på de personlige stemmer.

Ved sidste valg fik Børne- og Ungdomsborgmesteren 8764 personlige stemmer. Ved valget tirsdag stemte kun 3570 på Bo Asmus Kjeldgaard.

Bør få konsekvenser
Og det må få konsekvenser, mener kommunalforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet. 

- Det er et katastrofevalg og må give anledning til interne diskussioner om, hvem der skal være spidskandidat til næste valg. Han har svært ved at samle partiet, siger Kasper Møller Hansen.

Han mener, at årsagen bl.a. ligger i de forskellige meldinger om overborgmesterkandidaturet, som Bo Asmus Kjeldgaard er kommet med i valgkampen, og så hans manglende evne til at afværge dårlige sager i forvaltningen på en overbevisende måde.

Stor fremgang for kvinder ved kommunalvalget

Kommunalvalget i tirsdags betød en stor fremgang for kvinder i lokalpolitik.

I de nye kommunalbestyrelser, som begynder deres arbejde 1. januar, vil en tredjedel af medlemmerne - 32 procent - være kvinder. Det viser en opgørelse, som DR Nyheder har lavet på baggrund af indberetninger fra kommunerne til KMD, det tidligere Kommunedata.

To mænd for hver kvinde
For fire år siden var der kun 27 procent kvinder i kommunalbestyrelserne.

Omvendt indtager mændene 68 procent af de i alt 2468 byrådspladser, som var på spil ved kommunalvalget.

Tallene viser altså, at der fortsat er dobbelt så mange mænd som kvinder, der bestemmer i lokalpolitik.

Til sammenligning er 42 procent af pladserne i kommunalbestyrelserne i Sverige besat af kvinder.

Mæthedspunkt på 30 procent
Kommunalforsker, professor Ulrik Kjær siger til magasinet NIKK, der udgives af Nordisk Institut for kundskab om køn, at der ikke er nogen i Danmark, som for alvor er utilfreds med situationen.

Ulrik Kjær har en teori om, at der i Danmark er et mæthedspunkt hvad angår kvinder i politik på godt 30 procent.

Når det punkt er nået, oplever både vælgere og partiforeninger, at der er kvinder "nok", siger kommunalforsker Ulrik Kjær.

Bent Hansen gik frem trods sygehusprotest

Selvom Bent Hansen (S) bestemt ikke er populær hos borgerne i Vestjylland ovenpå beslutningen om at placere et kommende supersygehus i Gødstrup ved Herning, så gik den socialdemokratiske regionsrådsformand i Region Midtjylland markant frem ved det netop overståede regionsvalg.

Ved valget i 2005 fik Bent Hansen 51.947 personlige stemmer. Men ved tirsdagens valg stemte hele 72.665 borgere personligt på Bent Hansen. Samlet set er Socialdemokraterne dog gået et mandat tilbage i Region Midtjylland.

Efterfølgende har Bent Hansen også igen sat sig på posten som formand for Danske Regioner efter en konstitueringsaftale med formanden for Region Syddanmark, Carl Holst (V). Carl Holst fik også et flot personligt valg med 67.372 personlige stemmer.

880.955 kroner i grundløn til Frank Jensen

Overborgmesteren i København, socialdemokraten Frank Jensen, kommer til at tjene 880.055 kroner om året i grundløn, når han fra nytår sætter sig i borgmesterstolen. 

Desuden kan borgmestre tjene en del ekstra, fordi de ofte sidder i mange bestyrelser, for eksempel i kommunernes egen bestyrelse i Kommunernes Landsforening. 

Knap 1,2 millioner sammenlagt
Aalborgs nuværende og kommende borgmester, Henning G. Jensen fra Socialdemokraterne, tjente således sidste år 384.863 kroner oven i sin grundløn. I Aalborg er den nu på 794.199 kroner.

Odenses Anker Boye er -efter partifællen Frank Jensen - den næstbedst lønnede borgmester i landets kommuner. Han kommer til at tjene 802.785 kroner om året, mens Nicolai Wammen fra Århus får 776.675 kroner årligt i grundløn. 

Børn under 10 år kan udløse ekstra
Rådmænd i Århus og udvalgs-borgmestre i København tjener henholdsvis 620.068 og 702.277 kroner i grundløn, mens almindelige byrådsmedlemmer i de fire største byer tjener fra 55.132 kroner og til et godt stykke over 100.000 om året. 

Lønnen kan for eksempel afhænge af, hvor mange udvalg, byrådsmedlemmerne sidder i eller -som i Århus og København- om man har børn under 10 år. Det udløser godt 12.000 kroner årligt i tillæg, fordi man kan få mange ekstraudgifter til børnepasning på grund af aftenmøder.

Drama-borgmester: Vi SKAL samarbejde

Socialdemokraterne bliver sat helt uden for indflydelse i Frederikshavn, efter at SF overraskende trak sin støtte til siddende borgmester Erik Sørensen (S) og nu i stedet støtter Venstremanden Lars Møller.

Forløbet vil gå ud over samarbejdsklimaet i byrådet. Men livet går videre, mener den nye borgmester.

- Vi skal til at snakke sammen nu - det SKAL vi jo. Og jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at få et bredt samarbejde, siger Lars Møller.

Venstre-manden Lars Møller overtager borgmesterkæden fra socialdemokraten Erik Sørensen, der har siddet i 12 år.

SF på tunge poster
Årsagen til magtskiftet er, at SF i aftes sprang fra en aftale med socialdemokraterne. Venstre havde ifølge den nye borgmester lugtet, at de borgerlige havde en chance.

- Efter socialdemokraterne og SF's aftale på valgnatten, kunne jeg høre, at der var uro rundt omkring. Så vi var på spring, siger Lars Møller.

Det blev nyttigt, da SF i aftes kontaktede Venstre og De Konservative, mens socialdemokraterne holdt et møde for at få ro på egne rækker.

Med den nye aftale får Venstre altså borgmesterposten, mens SF sikrer sig formandsposterne i både Teknisk Udvalg, Arbejdsmarkedsudvalget og Børn- og Unge Udvalget.

Fra ny borgmester til løsgænger

SF'eren Erik Poulsen fra Randers bliver løsgænger i det nye byråd i Randers. For 24 timer siden troede han, at han var ny SF-borgmester i Randers efter 1. januar med støtte fra de borgerlige partier.

Men da den anden nyvalgte SF'er, Kasper Fuhr Christensen, fik kolde fødder over aftalen med de borgerlige, ramlede korthuset og socialdemokraten Henning Jensen Nyhuus var tilbage i borgmesterstolen.

Ingen tillid
Konstitueringen har skabt oprør i SF's bagland, og det fik i aftes Erik Poulsen til at melde sig ud af SF.

- Når jeg ikke har tillid i baglandet, så er jeg nødt til det, siger han til Randers Amts Avis.

Erik Poulsen fastholder at det var en aftale med masser af SF-politik, han havde lavet med de borgerlige partier.

Fredericia sidste sted med fortsat borgmesterkamp

I 97 af landets kommuner er der en eller anden aftale om, hvem der skal være borgmester fra 2010, men ikke i Fredericia.

Sent i aftes gik parterne hver til sit uden en aftale.

Venstres Thomas Banke vil have posten,  men det vil Mads Lund fra Borgerlisten også. 

Mads Lund er nødvendig for de borgerlige partier, for hans stemme kan vippe magtbalancen tilbage til den røde blok.

Opgavens omfang
Til P4 Trekanten siger Mads Lund, at det naturligvis er borgmesterposten, som er den store anstødssten, men også opgavens omfang.

- Thomas Banke fra Venstre kan da godt blive en god borgmester en gang, men vi diskuterer om det er nu, siger Mads Lund, der peger på sig selv som en mulighed, som ny borgmester i Fredericia.

Parterne mødes igen i formiddag for at se om de kan blive enige om den første borgerlige borgmester i Fredericia siden 1921. 

Læsø fik i nat, som den næstsidste kommune ny borgmester. På det smallest mulige flertal - 5-4 - blev Thomas W. Olsen fra Læsø-listen borgmester.