preload loader
overblik id top
Jens Grund

Indlandschef, DR Nyheder

Foto: Petter Åttingsberg

 

Glæde over Danmark Knækker

14. maj 2010 16.14 Tema

Indlandschef Jens Grund, DR Nyheder



Kære læsere

Der er så meget, vi kan glæde os over, når vi nu gør status over en af DR's største journalistiske satsninger nogensinde; "Danmark Knækker".

Vi kan glæde os over, at de 10 topmødedeltagere i et Døgn for Danmark - kulminationen på Danmark Knækker - på tværs af traditionelle partiskel og holdninger på 24 timer blev enige om en stribe anbefalinger til, hvordan vi sikrer et helt Danmark.

Slutdokumentet kan læses andetsteds på denne side. 556.000 danskere fulgte Reimer Bo Christensens afsluttende debat med topmødedeltagerne på DR1 søndag aften.

Vi kan glæde os over de 124 artikler på denne side, som belyser problemer og mulige løsninger i landets yderområder.

Vi kan internt i DR glæde os over et hidtil uset samarbejde på tværs af fagredaktioner, radio, tv, web og geografi om et væsentligt samfundsemne.

Vi kan glæde os over, at vi nåede ud i alle dele af Danmark med vores dækning - og ikke blot har været til gavn for vores læsere, lyttere og seere på Amager og omegn.

Men vi kan især glæde os over, at I - licensbetalere og dermed vores ejere - har overstrømmet os med debatindlæg med klare holdninger og konstruktive forslag til, hvordan vi sikrer et helt Danmark.

Vi har næppe tidligere fået så mange henvendelser her på dr.dk, og på et socialt medie som Facebook fik vi på blot en uge 737 medlemmer. Et af debatindlæggene vakte så stor begejstring hos topmødedeltagerne i Et døgn for Danmark, at de skrev det ind som motto i deres slutdokument.

Hvad kan vi så lære i DR: Jo, Vi ved nu bl.a., at det giver mening at forfølge vores mål om at udfordre, inspirere og samle danskerne.

De mange henvendelser vidner om, at der er masser af engagement og lyst til at samles om en samfundsdebat - og ikke bare være fælles om stærke, underholdende oplevelser som fodboldlandskampe.

Et af vores vigtige midler til at engagere har været den konstruktive journalistik. Den lægger os på sinde, fordi vi tror, at den kan noget, som den traditionelle - ofte konfliktfokuserede journalistik - ikke kan: Nemlig aktivere og engagere danskerne.

Vi har løbende forsøgt ikke blot at belyse problemer, men også at inspirere til løsninger med konstruktive indslag fra indland og udland. Vi tror, at en ensidig fokusering på problemer passiverer folk - man orker næsten ikke at løfte sig fra lænestolen, hvis man overdænges af lutter problemer.

De konstruktive historier og efterlysningen af dem aktiverer derimod vores læsere, lyttere og seere til at byde ind med mulige løsninger.

På samme måde var Et døgn for Danmark oppe i Vandtårnet i Tønder et forsøg på at udfordre politikere og erhvervsfolk på kryds og tværs til at fjerne traditionelle skel og i stedet forsøge at blive enige.

Vi er glade for, at de 10 tog udfordringen op - og oven i købet nåede til enighed om en samlet anbefaling for et helt Danmark.

Vi takker for alles store deltagelse og engagement i vores dækning og tør godt love, at vi igen vil forsøge at udfordre, inspirere og samle danskerne om en journalistisk satsning, som er væsentlig for hele Danmark.

Jens Grund,
Indlandschef i DR Nyheder

 

Send eller anbefal link

 

TV- og radio

Følg os på Facebook

facebook 
I løbet af de to ugers satsning, fulgte hundredevis af danskere med på dr.dk og på facebook. Du kan besøge sitet her og læse brugernes kommentarer.
Besøg sitet her!
 

Seneste artikler

 
 

DEBAT: Hvad skal der til?

"Danmark Knækker" får debatten i gang

29. apr. 2010 15:24Indland

Siden DR begyndte at skrive om Udkantsdanmark har vi modtaget i hundredevis af forslag til, hvad der kan gøres. Men der er sikkert mange flere ideer.

 

Et døgn for Danmark

Kig med, når vi sætter 9 politikere sammen for at finde en løsning for Danmarks udkantsområder.

 

Kontakt redaktionen

Kontakt redaktionen

Bor du i Udkantsdanmark, og har svært ved at finde arbejde, så skriv en mail om dine oplevelser og de konsekvenser det har haft at være uden job til journalist Jacob Basbøll

 

Fakta om kommuner

Få fakta om alle kommuner på Kommunernes Landsforenings hjemmeside.

 

P1 Reportagen

Landsbyen der nægter at dø

Folk flygter fra udkantsdanmark, men i Nørager på Djursland nægter de at give op. Det har krævet solidaritet, penge og gamle hippier at holde liv i byen.

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Temaer > 2010 > Danmark_knaekker

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.